2. april 2014

Rødderne er væk.

I dag da vi kom hjem, var der sket rigtig meget, alle rødder var væk, og den sidste jord var ved at blive planeret, så nu mangler vi kun, at de kommer og fræser :-)


Det var her det store busket var, nu er rødderne væk, sten, skidt og skrammel er fjernet og det hele er planeret. Stabilgrus er lagt ud og stampet, der hvor jeg vil have materialeplads. Det skal selvfølgelig skjules fra vejen af en hæk.


Der bliver også fin plads til en lille frugthave :-)




Her et kig ind over køkken- og snithaven. Det kan være det ender med, at den får fuld størrelse allerede i år, når der bliver sat en fræser på, i det stykke der ses lige bag hækken.


Plankeværket skal væk, og erstattes af en hæk. Hækken skal fortsætte ned og lukke den sidste langside ind mod køkken- og snithaven.


Et kig ind over køkkenhaven.



 Til venstre er der selvfølgelig trukket rødder op, men der er også skrabt et lag jord af, som var fyldt med hindbærrødder. Det ser meget bart ud. Haven og landmandens mark går helt i et lige nu, så det bliver godt at få plantet nogle gran her, så vi igen kan se skellet. I forgrunden skal der plantes en række surbær/aronia.


Her ved siden af indkørslen er jorden også blevet planeret. Der var en pukkel, der hvor hækken stod, værst længst ovre mod læhegnet, så det var godt at få det jævnet ud. Den nye hæk skal rykkes lidt ind i forhold til, hvor den gamle hæk stod, så der bliver en lille P-plads/græsplæne ud mod vejen, hvor gæster kan parkere deres biler - hvem ved om jeg om x antal år, vil til at holde åben have ;-)

Mange rødder er trukket op, 3-4 kasser er kørt væk. En kasse med græs/jord står og venter på at bliver kørt væk, ligeledes gør en kasse med jord blandet med sten, brokker m.m. Den sidste kasse er jeg ikke så glad for, for den er helt sikkert dyr at komme af med, men der skal jo ryddes op!



22 kommentarer:

  1. Wauw... det bliver bedre og bede :D Sikke alle de muligheder der åbner sig. Det ser rigtig godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja det skulle gerne blive bedre ;-)

      Slet
  2. Jeg skal da love for, at der bliver ryddet op.
    Selvfølgelig skal du have åben have om få år, når du er færdig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er den helt store oprydning, vi har gang i lige nu, og det bliver rart, når det er overstået.
      Få år og færdig..................hmm.................. Færdig bliver vi forhåbentlig aldrig, men når hele den vestlige ende af haven er anlagt, tror jeg vi så småt kan begynde at åbne haven for interesserede, for så vil der være lidt at se på.
      Det gør jo ikke noget, at der stadig er noget af grunden, som ikke er (færdig) anlagt, bare der er en større sammenhængende del af haven, som forhåbentlig er værd at se på.

      Slet
  3. Det er jo helt utroligt, alt det I får fra hånden. Det bliver spændende at følge med i havens udvikling :)
    Venlig hilsen Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige nu går det meget nemt med at få noget fra hånden, når der er lejet en mand til at klare det groveste, men vi har selvfølgelig gjort klar til det her.
      Mit gæt er, at der er skabt omkring 800 m2 bar jord, så når jorden er fræset, venter der os en del arbejde, med at få det hele til at se pænt ud igen, men det skal vi nok få styr på ;-)

      Slet
  4. nååå nu forstår jeg det bedre når du forklare med hække og grantræer og en dejlig frugthave :) sad lige først og tænkte at i da blev blæst væk så åbent der var :) meget fint :)
    KH
    marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er meget åbent lige nu, men det skal det ikke blive ved med at være. Jeg håber på, vi kan få plantet hække, gran og læhegnsplanter allerede i påsken. Der kommer selvfølgelig til at gå nogle år, inden det er vokset op, men så snart planterne er i jorden, så er vi da godt på vej :-)
      Kan godt forstå det kan være lidt svært at følge med i mine forklaringer, når man ikke sidder med haveplanen i hånden.

      Slet
  5. Hej Vivi.Har lige læst dit forrige indlæg..........og godt med de store maskiner til det grove arbejde.
    Når jorden er fræset kan du virkelig komme i gang med at plante.
    Det bliver spændende at følge.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja inden længe hedder det plantning, og renovering af græsrabat ude mod vejen.
      Det vil ændre hele billedet endnu engang.

      Slet
  6. Det gav masser af plads, så er der snart noget at gå i gang med igen.
    God arbejdslyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja det ser stort ud, men når rammerne bliver plantet, "skrumper" pladsen hurtigt ind igen ;-)

      Slet
  7. Nu har i da vist plads nok ;) - det er dæl'me blevet ÅBEN Have hjemme hos jer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Plads kan man vel aldrig få for meget af, men i helt bogstavelig forstand, så er der åben have ;-)
      Det bliver bedre, når vi engang kan byde indefor i haven igen, og afholde åben have arrangement :-)

      Slet
  8. Sikke et projekt! I har virkelig haft noget at se til. Men så er det da også blevet godt!
    Jeg glæder mig særligt til at følge med i din snithave. Sådan en ønsker jeg mig nemlig selv...
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver en blanding af køkken- og snithave. I år bliver der bare sået lidt på rækker, men planen er, at det skal anlægges som potage have, når hele stykket står med bar jord. Der skal være mindre bede, hvor blomster og grønsager skal stå sammen. Der skal nemlig ikke kun være nyttehave, der skal også være noget godt for øjnene, det er jo altid dejligt at kunne plukke blomster ind :-)

      Slet
  9. Hej Vivi. Sikke et projekt og hvor var det spændende at se billederne fra start til slut. Jeg vidste slet ikke at det kunne lade sig gøre at få fjernet rødder på den måde. Hvor må det være en god fornemmelse at vide, at jorden er gennemarbejdet og alt "skidt" er fjernet. Det er lige til at sætte spaden i og plante til! Det bliver spændende at følge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis det ikke var på denne måde, hvordan skulle vi så få fjernet så mange rødder?
      Det er dejligt at vide, at der er ryddet op i jorden de steder, hvor
      Når jorden bliver fræset igennem (der kommer en traktor med fræser på i morgen eller mandag), så er det meget lettere at gå til :-) Der vil stadig være en del at ordne, og sikkert også en hel del pinde, sten og græstørv, der skal rives sammen, men ikke mere end det kan gøres med håndværktøj.

      Slet
  10. Hej Vivi.
    Sikke meget I slider i det med jeres landbohave. Men du har det jo også med hjemmefra ;-)
    Det bliver så dejligt. Glæder mig til at se mere!
    Tak for hjælpen på min blog. Nogle gange er fejlene bare så simple...
    Ha en dejlig aften
    Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ofte er det simple ting, der skal til for at tingene fungerer på pc´en, men hvis man ikke kan finde ud af, hvad der er galt, er det noget så irriterende! Tror vi er mange, der har prøvet det i en eller anden sammenhæng ;-)

      Slet
  11. Dejligt at du nu kan gå til den med plantning. Det er jo så godt at du har din planteskole:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nogle rhododendroner, jeg skal bruge, i det der er blevet ryddet, men ellers er det ikke lige planter fra planteskolebedene, der skal bruges på de stykker, der lige er blevet ryddet.

      Slet