Opgaverne står i kø lige nu, så dagen stod på havearbejde.
I dag gik vi i gang med stykket ud mod vejen.
Der skal plantes en bøgehæk 8 meter fra vejen, og resten af stykket skal være græs.
Det er her jeg vil have en lille P-plads.
Der er lige lidt arbejde, der skal klares, før jeg er klar til at så græs ;-)
Der rives.
Det hele går planmæssigt frem, men der er stadig en del jord, der skal planeres ud, før det er så plant, at jeg kan så græs.
Det er meget sjovt at se det hele lidt fra oven.
Der er noget jord til højre i billedet. Her skal der ikke ske noget lige foreløbig, men der var en ordentlig forhøjning ude ved vejen før, og det jord blev vi enige om, bare skulle trækkes hen over plænen. Det har lige fået en let hånd med riven, så kan plæneklipperen køre der, når græs/mos/ukrudt engang kommer op igennem igen.
Jordarbejde og en diskusprolaps i ryggen er en dårlig cocktail. H.J. fik i stedet klippet noget læhegn ind, så jeg kan komme ind bag ved bunken her med mere grønt haveaffald.
Det grønne affald skal bare have lov til at ligge og formulde, og en gang ud i fremtiden være bunden i et forhøjet rhododendronbed.
Ja så måtte kompostkværnen også på arbejde endnu engang ;-)
Jeg troede ellers, at kompostkværnen var blevet sendt på ferie. Jorden begynder at se lækker ud.
SvarSletDet troede jeg også, men så var der lige de grene i læhegnet, som kom i vejen ;-)
SletJa det pynter noget på jorden i den ende af haven, men der er stadig til nogle timers arbejde, før det er helt plant og fint. Det er heldigvis nemt at arbejde med den nyfræsede jord :-)
Som sædvanligt knokler I , men man kan sørme også se, at der sker noget.
SvarSletJa nu begynder alt hvad vi laver at blive synligt. Det er rart, vi endelig er nået til etableringsfasen :-)
SletJa I knokler på... men nu kan jeg se et lille bord og et par stole :D
SvarSletSå I ind i mellem kan tage jer et velfortjent hvil og nyde det smukke syn af det i har udrettet ;o)
Super flot.
Tak :-)
SletDet er altid godt med en stol i nærheden, for en tår vand og et lille hvil ind imellem skal der være plads til :-)
Det er de store linjer I lægger nu. Flot blir det en dag når bøgehækken står der. Der er dog lidt tid til. Håber HJ og ryggen blir hurtigt bedre. Hatten af for jeres flotte indsats. I får helt sikkert meget fra hånden.
SvarSletGod uge ønskes du herfra Vivi.
kh
Eva
Tak :-)
SletJa det er nogle af de store linier vi har gang i lige nu. Om 4-5 år skulle der gerne stå pæne hække ud mod vejen, og som rumdelere et par steder inde i haven.
H.J.´s ryg bliver aldrig bedre. Hvis han skulle følge lægernes råd, skal han sige nej til alle løft og alt havearbejde. Det er ikke altid let, når man oppe i hovedet gerne vil en hel masse, men ryggen ikke vil være med til det.
Et stort stykke arbejde, men jeg ved jo at I gør tIngene grundigt og at det helt sikkert bliver godt "lige om lidt"... /)
SvarSletVi glæder os over det vi har lavet, og ja........når vi lige får lavet det og det, så bliver det endnu bedre ;-) Sådan bliver det sikkert ved i mange år frem.
SletSikke en energi - der sker bare noget hos jer hele tiden!
SvarSletDer skal ske lidt hele tiden, hvis vores 5000 m2 skal omdannes til have, og lige nu bliver det meget hurtigt synligt, det vi har gang i :-)
SletDet ser også ud af noget nu. Lækkert at plane jorden også på græsplænen. Det er så svært at lave en plan græsplæne, men der har du jo dit fag, så du ved, hvordan du skal gøre!
SvarSletGodt at se det store billede sådan lidt for oven!
Ja det er fint med det billede H.J. tog ned over haven fra soveværelsesvinduet.
SletDet jord der er jævnet ud på den eksisterende plæne har jeg ikke gjort ret meget ud af, for det skal bare kunne klippes ind til der skal laves bede engang ud i fremtiden.
Det nye stykke græs skal derimod laves ordentligt, for det skal geren holde i mange år. Jeg har ikke tænkt over, at det skulle være svært at lave en plan plæne, jeg har selvfølgelig også prøvet det før. Det er dog ikke plæner jeg har lavet flest af, men er så heldig at have et godt øjemål, det er en god hjælp :-)
Hej Vivi.Jeg er lige kommet hjem fra det Jyske efter besøg hos Gitte.Og kan se at der sker en masse i haven på bare tre dage.Men i din store have er det jo lige nu de store linjer der tæller.
SvarSletOg det går da pænt fremad hos jer.
Dejligt at se haven lidt foroven.
God aften Jette
Ja det er rammerne og de store linier det handler om lige nu, men når de er på plads, så kan vi arbejde os længere ind i haven og få lidt mere kulør på :-)
SletHej Vivi
SvarSletÅåhh hvor er i flittige ;)
Det er vi nødt til at være lige nu, for der er en del der skal ordnes.
SletDer er blevet fræset omkring 800 m2 jord, som skal ryddes for sten og bearbejdes, og så er der lige køkken- og snithaven, som hvor der skal sætte kartofler og såes. Kunne faktisk godt bruge lidt flere timer i døgnet de næste par måneder, men godt der er nogle helligdage ind imellem ;-)