4. april 2014

Haven er fræset.

Haven ville blive fræset enten i dag eller på mandag. 
Jeg blev rigtig glad, da H.J. ringede til mig i formiddags, for at fortælle, at det blev i dag :-) Det giver os mulighed for at arbejde videre med vores have allerede her i weekenden :-)


Det her har jeg glædet mig til så længe. Det føles så godt, at være nået her til :-)




Der sker noget, når det store "skyts" tages i brug.


Det her er åbningen ud mod mark og skov. 
Der skal plantes 3 Rhododendron catawbiense ´grandiflorum´ på hver side af egetræet i midten af billedet, mon ikke de kommer i i løbet af weekenden ;-) De står i hvert tilfælde klar i en af mine planteskolebede, og venter på en blivende plads.


På oversigts billederne ser det hele ud til, at vi bare kan gå i gang med at plante, men sådan fungerer det ikke helt, hvilket jeg var helt klar over! 
Der er sidder stadig en del trævler fra rødderne tilbage. Dem må vi bare ud og tage væk.


Det er her jeg skal have min lille p-plads.


Her et kig ind over køkkenhaven, der er ikke meget græs tilbage, som skal vendes med spaden, men en frygtelig masse mindre sten, som skal samles af.


Her et kig ind over det sted, hvor der før var busket. 
Her er stadig en større oprydning tilbage. 


Der er fjernet mange store brokker fra jorden, men der er rigtig mange mindre stykker tilbage, men det kan ikke være anderledes.
Nu må vi bare at starte fra en ende med den sidste oprydning, og lade det tage den tid der skal til.


Noget er brokker, andet er rigtige sten, som kan bruges til pigstens belægninger, så jeg forventer at have en pæn bunke anvendelige sten liggende, når vi engang er færdige med oprydningen :-)
Jeg er rigtig godt tilfreds med det arbejde der er lavet :-) 
Jeg havde forberedt mig på, at det kunne være gået hårdt ud over plænen med de store maskiner, men der er bestemt ikke noget at klage over, så et 12 tal for det :-)

12 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå, at du er godt tilfreds. Den sidste oprydning er da til at overskue.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil tage nogle timer at få ryddet ordentlig op, men nu er det let at gå til, og det vil forholdsvis hurtigt blive synligt hvad vi laver :-)

      Slet
  2. Det er dejligt at være nået så langt, men der er lidt at gøre endnu inden plantning. Det klarer I nu nok også ligesom alt det andet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig klarer vi det, og hvor er det godt, at der ikke længere er hindringer i vejen, som f.eks. trærødder, som vi ikke selv kan klare :-)
      Jeg er meget spændt på, hvor langt vi er nået, og hvordan haven tager sig ud næste ved samme tid. Tror og håber på, at der er sket en meget synlig udvikling i den vestlige del af haven :-)

      Slet
  3. Nu er det værste arbejde overstået, oprydningen er til at overskue, og det sjoveste, hyggeligste og mest tilfredsstillende er jo at plante - det synes jeg ihvertfald!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også glædet mig meget til det her, for nu er det grove ryddet op, og fremad rettet handler det om nyanlæg og vedligehold af haven :-) Det er da meget sjovere end nedbrydning og rod, men som jeg hele tiden har skrevet: "Først det grove - så det sjove", og nu begynder det langsomt at blive sjovere :-)

      Slet
  4. Dejligt at få hjælp af det store skyts til det grove arbejde. Det er et stort projekt, I har gang i, og imponerende alt det, I har nået. Spændende at følge processen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er et større projekt. Det er planen vi skal lave det meste selv, men opgaven med rødder og fræsning var vi selvfølgelig nødt til at få store maskiner til. Nu skal vi i gang med den sidste oprydning og klargøring, så vi kan få plantet læhegn og hække, samt få sået græs ude mod vejen og der hvor frugthaven skal være.
      Der bliver mange ting at tage fat på her i april, for der skal også sås samt sættes kartofler og løg i køkken- og snithaven. Det gul-orange bed skal også plantes til, men det kan da vente til ind i maj ;-)

      Slet
  5. Ja det er imponerende både hvad kæmpe maskineriet og I selv kan og har udrettet :)
    Følger spændt med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De store maskiner har på at par dage udrettet rigtig meget, nu går tempoet meget ned igen, nu hvor det igen går over til manuelt arbejde ;-)
      Det er skønt, at vi nu kan komme videre med vores arbejde, og få styr på havens rammer. Der efter kan vi anlægge haven i det tempo, som der er tid, overskud og økonomi til. Nu hvor træer og rødder ikke står i vejen, er det hele jo blevet helt anderledes let at gå til :-)

      Slet
  6. Hold da op, hvor der sker noget hos jer. Jeg kan godt se, der stadig resterer arbejde, men nu har jeg efterhånden fulgt med her så længe, at jeg gætter på, at det ikke varer længe, før I er helt klar til at plante!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er sket meget den seneste uge, og nu håber jeg på, vi kan blive klar til at plante i påsken, men lad os nu se..........

      Slet