21. april 2014

Haven 2. påskedag

I år blev påsken en arbejdsferie af de helt store hos os, men resultaterne af vores anstrengelser, er heldigvis også meget synlige :-)


Da alle planterne var kommet i jorden, gik jeg i gang med at ordne nogle af de steder, hvor der skulle sås græs. 
P-pladsen er færdig, vi venter kun på at græsset spirer ;-)


Her mellem materialeplads og vej, er græs rabatten renoveret.


Inde i haven blev der plantet en række Aronia ud mod marken. Planen var ellers, at vi skulle kunne sidde og se over mod skoven, men der står ofte en strid vind ind i haven fra dette hjørne, så noget beplantning er vist det bedste.


Her er græsset også blevet renoveret ind mod granerne.


Inde midt i haven kunne det ikke undgås, at der blev fræset op et stykke ud i plænen. Det var ellers ikke planen, at jeg ville i gang med det her stykke lige nu. 
På sigt skal der være bede, med græs stier ned igennem, men når noget af det nu er fræset op, kan jeg lige så godt udnytte det, for på den måde slipper jeg for at skulle vende græs på et senere tidspunkt ;-)

Planen med ovenstående billede er lidt svær at se , men yderst t.v. mod hækken ind til køkkenhaven skal der være et 2 meter bredt bed, som skal forlænges i begge ender, derefter 180 cm græs sti, i midten en 3 meter bred staudebed, som naturligvis også skal forlænges, bedene skal ende ud med at blive 25 meter lange. På den anden side staudebedet kommer igen en græs sti på 180 cm bred og yderst t.h. et bed på 2 meter. Bag det sidste bed skal der plantes en bøgehæk, som skal gå næsten op til staldgavlens venstre hjørne (håber vi får ryddet så meget op i træet i løbet af sommeren, at hækken kan komme i til efteråret).


Her ses det hele fra modsatte side, hvor jeg er ved at gøre klar til græs såning på det der skal være græs stier mellem bedene.


De bøgeplanter jeg plantede i efteråret er begyndt at springe ud :-)


Vi er meget tilfredse, med det vi har nået i påsken, men der er stadig en hel del arbejde tilbage, før vi kan læne os tilbage og slappe lidt af ;-)
Det der er fræset op i køkkenhaven skal gøres klar til brug.


Hele frugthaven mangler også at blive klargjort til græs såning.


Her et kig ind over den kommende frugthave, set fra læhegnet i vest.


Her i åbningen mod marken mangles der også at blive ryddet op og kultiveret. Det er her, der engang skal være et mindre havebassin.


Det hele er ikke bar jord. I skovhaven kan vi gå og glæde os over dette skønne syn :-)


Hundetanden er sprunget ud.


Det samme er en af mine Trillium.


Vi har nået meget i påsken, og det sidste skal vi også nok få styr på :-)
Havemøblerne kom endelig ud fra deres vinterhi. Det er ikke det mest hyggelige sted på vest terrassen lige nu, med alt det træ der ligger lige ved siden af, men sådan kommer det forhåbentlig heller ikke til at se ud hele sommeren, men ikke alt kan være perfekt ;-)

10 kommentarer:

  1. Man skulle tro jeres påskeferie har været mindst 3 gange så lang som min! Hold nu op, hvor har I nået meget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også meget tilfreds, med det vi har nået :-)
      Det var jo også planlagt, at det skulle rykke noget i haven her i påsken, så alle påskedagene blev brugt derude, med undtagelse af fredag eftermiddag, hvor vi var til fødselsdag hos et barnebarn.

      Slet
  2. Ja der er meget at gå i gang med endnu, men det skrider godt fremad. Aronia bliver ikke så høje, så måske kan I alligevel nyde udsigten.
    Det er nogle brede staudebede, du vil lave, jeg havde også et bredt staudebed fra start, men det er ikke nemt at holde rent, når det er så bredt, men du har nok styr på det, regner jeg med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aroniaerne kan blive op til 1½ - 2 meter høje.

      Jeg synes, der skal være en vis brede på det midterste staudebed, når det skal være 25 meter langt, for at det får den effekt, jeg gerne vil have.
      Min plan er at plante tæt med solide stauder. Når de lukker bunden, har ukrudt ikke gode betingelser. Stauderne skal klippes ned med hækklipperen i ca. 10 cm stykker og have lov at blive liggende som bunddække, hvilket er ukrudthæmmende men også god jordforbedring. Det vil ikke se specielt kønt ud, lige når de er klippet ned, men vil hurtigt blive dækket af de nye skud i foråret. Jeg har ikke prøvet at passe staudebede på den måde tidligere, men tror på, at det kan fungere ind til det modsatte er bevist.

      I min gamle have havde jeg et staudebed, hvor jeg plantede tæt. Den blev ordnet hver forår, og derefter gik jeg den igennem 2 gange om året med en let lugning og de geranium jeg bla. havde i bedet blev klippet ned efter hovedblomstringen, så de kunne komme med nye friske blade, som så kunne holde resten af sæsonen, d.v.s. meget begrænset tidsforbrug, og det så pænt ud fra tidlig forår til hen over sensommeren :-)

      Slet
  3. Der er sandelig blevet arbejdet igennem i påsken, imponerende hvad I har nået.
    Jeg kan godt visualisere dine lange og brede staudebede - det bliver helt sikkert flot når det er vokset til. Hvor hyggeligt med en solsorterede - godt at du opdagede den i tide :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de lange bede skal nok blive flotte, men der kommer til at gå lidt tid, før de skal plantes til. Der er så mange andre ting, der skal være styr på først.
      Det havde været synd, hvis jeg havde ødelagt den rede for solsorten, det betyder jo ikke noget om busken bliver fjerent nu eller lidt senere.

      Slet
  4. I gi'r den sørme gas. Godt I har kræfterne til at føre ideerne ud i virkeligheden. Man fornemmer helt klart ud fra billederne, hvor godt det bliver.

    SvarSlet
    Svar
    1. a der bliver lagt en del energi i haven lige nu, men det er jo også nødvendigt, hvis vi vil have lavet have på så stor en grund.
      Jag har også en rigtig god fornemmelse af det jeg har gang i, det begynder at tage sig ud, som jeg havde forventet :-)

      Slet
  5. Hej Vivi.Utroligt som i kan arbejde igennem hos jer..........men der er jo også meget der skal laves.
    Men flot det bliver det helt bestemt når det hele vokser op.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det skal nok blive godt, og det hele kun blive bedre, for nu handler det udelukkende om ny anlæg og selvfølgelig pleje af haven :-) Plejen vil dog komme til at fylde forholdsvis meget her i opstarten, fordi der er en masse rodukrudt i jorden, men det bliver forhåbentlig bedre i løbet af et par år.

      Slet