Det er sjovt med de mange forskellige fugle, der besøger os. De fleste ser vi hver dag eller med jævne mellemrum, men der kan også komme helt uventet besøg.
En dag fik jeg øje på en fugl ovre i læhegnet, jeg aldrig havde set før, men ved hjælp af mine billeder og fuglebogen, fandt vi frem til hvem gæsten var :-)
Stor tornskade. Den er omkring 24 cm lang. Den har lysegrå isse og ryg, undersiden er lys, vingerne sorte med en hvid plet (det kan ikke ses på mine billeder). Stor tornskade har en sort maske og hvide kinder og kroget næb.
Stor tornskade er en ret sky fugl, der har for vane at sidde meget synligt på en udkigspost i buske eller træer, hvilket passer meget godt med den placering, den har her i toppen af træet. Tornskaden jager tit på høgemaner lavt hen over jorden, men kan også hænge i luften og "muse" som en tårnfalk.
Billederne er ikke de bedste, men jeg vælger alligevel at vise dem, da stor tornskade ikke er en fugl vi ser hver dag.
Flot - nej den har jeg heller aldrig set her hos os.
SvarSletTak for kommentaren :-)
SletNøj, hvor er du heldig. Sådan et besøg kan man blive helt høj af.
SvarSletJa det er spændende, og lidt fantastisk at jeg også nåede at få nogle billeder af den :-)
SletDet er spændende med sådan en sjælden fugl, jeg har aldrig set sådan en. Du er heldig med alle de forskellige fugle, der kommer forbi.
SvarSletJa det er spændende, og bestemt ikke hver dag, vi får øje på en fugl vi ikke tidligere har bemærket i området.
Slet