Vi ville have et hus, hvor der var plads til både planter og siddeplads. Huset skulle altså ikke være for lille......så omkring 12 m2 ville være godt.
Polycarbonat eller glas, det valg var let. Vi ville have glas, så vi kunne se både ind i og ud af huset.
Vi kunne vælge et helt traditionelt hus med aluminiumsrammer. Det ville være det billigste, men ikke det vi syntes ville klæde haven bedst.
Ville egentlig gerne have et grønt hus med lidt kraftigere profiler.
Vi er ude at se på drivhuse. |
Når vi nu var i gang med en lidt større investering, kunne vi lige så godt gøre det ordentligt fra starten. Glasset blev 4 mm hærdet glas, store glasflader som ikke var delt.
Min store drøm var at få tagrygsdekoration "cresting" på huset. Jeg syntes, det er så flot........, og som min mand sagde, så har vi ikke duer og andre fugle til at sidde og svine på glasset. Jubi !!! Heldigvis enighed, for det er lidt dyrt.
Vi fik anmeldt byggeriet til kommunen inden vi gik i gang, det skal man når man bygger over 10 m2.
Huset blev bestilt hjem, så vi havde noget at lege med i påsken 2009. For en sikkerheds skyld, havde jeg taget ferie i ugen efter påske, for nu skulle huset op :-)
Hej Vivik. Ikke alene har vi valgt det samme hus, men også tidspunktet at købe det på :o) Det eneste vi valgte fra var cresting. Jeg overvejede også at få polycarbonat i taget, men hvor er jeg glad for at vi droppede det. Der går nemlig rigtig meget tid med at sidde derinde og kigge ud, eller ligge og kigge op!! Det lyder næsten som om huset har levet op til dine forventninger, det har det ihvertfald hos os :o).
SvarSletHej Vivik
SvarSletDet er lige præcis sådan et drivhus, jeg vil ha'. Hvor er du heldig. Jeg har endnu kun en havestue, som efter mine børns udsagn "lugter som et drivhus", fordi det er fyldt med planter. De mener det ikke positivt, så nu må det snart være.
Mange hilsner Ina
http://annasplads.dk/
Fru Friis, har set på din blog, at du har et hus magen til vores. Ja, vi er meget glade for vores hus :-)
SvarSletIna, vær du glad for din havestue, og glæd dig til et evt. kommende drivhus. Jeg har drivhus, men ingen havestue. Kunne sagtens bruge begge dele ;-) Havde jeg haft en havestue, ville både den denog drivhus være fyldt med planter, uanset hvad børn og andre personer så tænkte om det.