27. januar 2011

Opstamning af stedsegrønne planter.

Vores genbo har en forhave med en del stedsegrønne planter.  Vil gætte på, at noget af det er plantet først i 70erne, hvor husene i vores gade blev bygget.

De havde gang i en snak om, hvad de skulle gøre ved planterne, som var blevet så brede og tunge, at de var ved at være generende ved indkørsel og fortorv. Deres overvejelser gik på, at planterne skulle saves ned/fjernes, fordi de ikke så andre muligheder.

Engang imellem har jeg lidt svært ved ikke at byde ind med forslag til, hvilke muligheder jeg kan se. Det skete også i det her tilfælde.
Hvis planterne alligevel skulle væk, hvilket jeg syntes var synd, specielt for en ca. 40 år gammel strålecypres, så syntes jeg, de skulle prøve at opstamme den, og se hvordan det ville tage sig ud inden de alligevel fællede den.


Her er jeg gået i "krig" med at opstamme en af genboens stedsegrønne planter.
 De vidste, som så mange andre ikke, hvordan de skulle gribe sagen an, men inden jeg fik set mig om, havde jeg selvfølgelig lovet dem hjælp til operationen.

Bevæbnet med sav, ørnenæb og saks, sad jeg kort efter inde en af buskene. Efter et par timer, var flere store planter stammet op og klippet ind, så man igen kunne komme rundt om deres forhave.

Tror de var meget overraskede over resultatet. Jeg fik senere at vide, at de havde fået mange positive tilkendegivelser fra andre, om forandringen i deres forhave.
Enden på det hele blev, at planterne endnu står i forhaven.


Fugleredegran efter at den var blevet reduceret til et minimum af,  hvad den var før.
 Engang opstammede jeg en fugleredegran nede på arbejde, som også havde nået en størrelse, hvor den begyndte at genere voldsomt pga. sin bredde. Lige netop den plante havde en forgrening der gjorde, at jeg syntes den blev utrolig smuk, og burde have stået i en eller anden japansk have (eller i min have ;-) ).

4 kommentarer:

  1. Sikke da en flink nabo din nabo har!! ;o) Det ser rigtig godt ud, og et godt alternativ til at vælte det hele med hård hånd.
    Godt du bød ind med forslag!
    kh fra fru friis

    SvarSlet
  2. For pokker da, det er lige sådan noget vi andre ønsker os i vores unge haver!

    Ha en dejlig aften.

    SvarSlet
  3. Det ser godt ud, jeg overvejer også at stamme op, jeg har nogle flotte cypresser, men måske er det synd? Jeg tror ikke min mand vil kunne lide det.

    SvarSlet
  4. Ikke alle planter bliver store sådan lige med det samme, derfor syntes jeg også man skal tænke sig godt om inden man bare fjerner.

    Lisbeth, for mig handler det meget om, om hvor og i hvilken sammenhæng planterne er placeret. Om de er blevet for store/tunge hvor de står, eller grimme forneden.
    Stammen/forgreningen på en plante har også stor betydning for, hvor godt/mindre godt en opstamning bliver.
    Hvis der først bliver klippet, er der ingen vej tilbage, så vær helt sikker på, hvad du har gang i, inden du påbegynder beskæringen (du skriver du HAR nogle flotte cypresser, er du sikker på de også er det bagefter???)
    I skal helst syntes om en evt. opstamning begge to........

    Småplanter kan også være gode at klippe i/lege med :-)

    SvarSlet