24. april 2014

Tibetanske kirsebær og hverdagsliv i haven.


I går aftes var vi med havekredsen til at arrangement i Nørup Planteskole. Vi købte 3 Tibetanske kirsebær med hjem, som skal have plads i bedet ved vores indkørsel.


Træerne er valgt p.g.a. deres helt fantastisk flotte stammer.
Stammerne er ikke så kraftige endnu, men prøv lige at se den flotte bark de allerede har. Jeg er overbevist om, at de bliver et pragtfuldt syn, når de vokser til :-)


For det meste smutter jeg i haven et par timer, når jeg kommer hjem. I dag var ingen undtagelse, og der er nok at gå i gang med ;-) 
Her er det gul-orange bed, hvor jeg fik sat 6 orange dahlia. Der mangles stadig at blive plantet en masse blomster i det her bed, men det må jeg se på, når der kommer lidt mere styr på den jord, som er fræset op.


Jeg kan dog glæde mig over denne forårsvortemælk, der som det første blomstrer i bedet :-)


Her et kig fra det gul-orange bed op i køkkenhaven, hvor der bliver en del jord, der skal bearbejdes, før det kan blive taget i brug, men forventer det bliver klaret, så de frø der kræver en mere lun jord, før de skal sås, kan få en plads i denne ende af haven.


I den mere medgørlige ende af køkkenhaven fik jeg lidt flere frø i jorden, og kartoffelrækkerne blev ordnet. Jeg skal virkelig være over, det "nye jord" jeg har fået, for senegræs og andet "spændende" rodukrudt vil med sikkerhed give mig kamp til stregen, og den kamp har jeg tænkt mig at vinde ;-)


Dagens overraskelse var at finde i rhododendronbedet. 
R. Orbiculare har fået farve på knopperne. Planten er medbragt fra min gamle have, og er desværre lidt medtaget. Den bryder sig ikke så meget om den manglende læ, men jeg håber den klarer skærene, til der kommer lidt bedre læforhold. I baggrunden er en af de rhododendroner, jeg fik forærende i efteråret også begyndt at antage farve :-)

13 kommentarer:

  1. Det bliver til nogle flotte træer med den bark. Forårsvortemælk er så dejlig, den er jeg også glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig glad for de træer, glæder mig til at få dem plantet, og håber så på, at de kan li´ at bo her.
      Forårsvortemælken har den skønneste farve :-) Min er ikke så stor endnu, men nu hvor den får ro på en blivende, skal den nok tage fat.

      Slet
  2. Tibetanske kirsebær har en meget smuk bark, men det ved du jo, ellers havde I ikke valgt dem :)
    Sjovt nok viser min R. Orbiculare også farve i dag, jeg tror, det sker i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. De træer var bestemt ikke impulskøb, men et meget bevidst og planlagt valg :-)
      Det er helt vildt, at det går så hurtigt med rhododendronerne, spændende hvornår blomsterne folder sig ud.

      Slet
  3. De er meget smukke de tibetanske kirsebær - fantastisk bark. Det bliver flot når de vokser til.
    Ja jeg er sikker på, at du vinder kampen over ukrudtet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror træerne kommer til at tage sig godt ud, og med årene vil deres karakteristiske stammer forhåbentlig stå og lyse flot op specielt om vinteren.

      Slet
  4. Meget smukke træer, de tibetanere. Er det mon dem hvor den røde bark ligesom skaller af hen af vejen??

    SvarSlet
    Svar
    1. Barken er først fint håret med en rødlig lysside og en grøn skyggeside. Senere bliver den skinnende mahognibrun (rødbrun) med lyse, tværgående bånd af barkporer. Gamle stammer kan få en grå, opsprækkende bark.
      (Teksten er lånt fra Wikipedia)

      Slet
  5. Orbiculare kan godt se døden nær ud og så komme sig, det har vi oplevet. De tre træer vil sikkert give karakter til indkørslen allerede nu, selv om de er lidt spinkle.

    SvarSlet
    Svar
    1. I vores gamle have stod den mere i læ, og havde det fint, men et år, hvor der p.g.a. et væltet stakit kom mere sus i haven, havde den det heller ikke for godt men kom sig, så jeg håber på det bedste. Jeg synes nemlig planten er så flot med de runde blade og de fine klokkeformede blomster.

      Slet
  6. Hej. De er smukke dine nye kirsebærtræer og et godt sted, du planter dem, så man rigtig kan se den flotte bark.

    SvarSlet
  7. Det er nogle virkelig fine kirsebærtrær. Jeg ved desværre ikke så meget om de forskellige sorter, men jeg har en teresse, hvor der er en stump jord for enden. Jeg kunne godt tænke mig et kirsebærtræ, men hvor dybt går rodnettet. Jeg tror kun jeg har ca. ½ meter jorddybde, da der er noget fondament nedeunder, og er lidt i tvivl om det ville gå med et af de små kirsebærtrær. Er der nogle der har nogle bud på om det er en god idé at starte på ?

    Mvh Claus
    polterabend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tibetanske kirsebær bliver ikke ved med at være små søde træer på et par meter, så jeg ville ikke plante dem et sted, hvor der kun er ½ m jord. Træer har brug for meget vand, og det bedste er, hvis de selv kan hente dem op fra jorden. Det er også vigtigt, at der er plads til, at rødderne kan udvikle sig ordentligt, så træerne kan stå godt fast, ellers ender det jo med, at de vælter i en storm.
      Da jeg ikke ved ret meget om det sted, du gerne vil have nogle små træer (der er mange forhold der gør sig gældende), er det vist bedst du søger råd hos din lokale planteskole.

      Slet