Det er meget tørt nu, og det betyder vanding i stor stil, især når man som os bor på sandjord. Vores jord er ligesom en si, og dermed knastør efter et par dage uden vand. En fordel er dog, at ude i haven klarer havevanderen det meste, blot jeg flytter lidt rundt på den og slangerne.
Der er dog også rigtig meget der bliver vandet med kande. I dag brugte jeg ikke mindre end 3 kvarter på at vande manuelt. Der er rigtig meget i drivhuset, og efterhånden som jeg fylder planter i krukkerne, skal de selvfølgelig også vandes. Jeg elsker at have en masse krukker stående, men de er meget pasningskrævende. De nyplantede vækster, får også lidt ekstra starthjælp med vand.
Jeg er blevet foræret en skøn blå akeleje, og den fandt jeg naturligvis en plads til med det samme :-)
Det er ikke første gang en blå akeleje bliver plantet i min have, men sidste gang havde jeg ikke held til at få den til at komme igen. Denne gang har jeg fundet et andet sted i haven, og håber meget, at det er at sted den vil gro.
En plante mere er flyttet ind i haven i dag. Jeg fandt en lille sød selvsået bøg i vores sandstak nede på arbejde. Tænk at den kan spire i det rene sand :-) Den blev plantet i en potte, og får nu lov til at bo hos mig.
Græsset er blevet klippet, og der er i det hele taget rigeligt at se til i haven nu. Ukrudtet gror lystigt, og de næste mange dage, tror jeg, at jeg bliver nødt til at koncentrere mig om at udrydde noget af det. Der er altid meget ukrudt i min have, specielt hønsetarme, men det skyldes, at min kompost ikke er ukrudtfri. Det har jeg dog valgt at leve med, for min jord kræver al den jordforbedring den overhovedet kan få hvert eneste år.
Hej
SvarSletDejlige billeder.
Gråbladet hønsetarm, hvis det er den, vi snakker om, er ellers ikke ukrudt hos os, vi synes det er en god, stenbedsagtig plante med hvide blomster.
- Ungersvenden
Hej
SvarSletJa jeg synes også, at ukrudtet klarer sig glimrende trods tørken, hvordan skal det ikke gå, når vi får regn. Men pyt bare vi dog får noget, jorden er noget nemmere at arbejde med, når den ikke er så tør.
Vi må til at danse en regndans :-)
Lisbeth
Til ungersvenden.
SvarSletDet er ikke gråbladet hønsetarm jeg har, men alm. hønsetarm og det er absolut uønsket grønne vækster her.
Lisbeth, det bliver grønt i grønt, når der engang kommer vand fra oven. Til alt held, er der trods alt også fordele ved sandjord. Det er altid let at arbejde i :-)
hmmm... jeg gik også lige i min have, og tænkte at nu kunne jeg vist ikke trække den længere med lugningen... men det er jo en del af showet! ;o)
SvarSletDen er rigtig fin, den blå akeleje :o)
Jeg ville nu gerne bytte mine skvalderkål ud med dine hønsetarm. :)
SvarSletJeg har også fundet 4 små bøgeplanter som jeg har sat i potter. Jeg har ikke helt fundet ud af hvordan de skal bruges endnu, men synes det var synd at de skulle gå til, så de ender nok som noget formklip. Nogle af de bedste planter er dem man finder tilfældigt selvsået og kan bruge et andet sted :)
Du har ret Fru Friis, det følger jo med, men ikke det der er mest interessant ;-)
SvarSletJOC, min lille bøg skal helt sikkert også formklippes.
For flere år siden slæbte jeg en selvsået guldregn med hjem, den er flere meter høj nu, men har endnu første blomstring til gode. Jeg gad nok vide, hvor mange år der går, inden jeg kan forvente de første blomster.
Jeg vil helt sikkert også hellere have hønsetarm en d skvalderkål i haven.
Hvor er den skøn, den blå akeleje :-)
SvarSletOg jeg danser gerne med på en regndans ;-)
Den er bare så flot din blå akeleje, den kan jeg godt forstå at du meget gerne ville have igen. De lille bøgetræ skal nok blive fint, det er sjovt at følge med og selv om det tager nogle år så bliver det spændende at se hvad du får ud af dem du har lavet!
SvarSletDen der regndans synes jeg ikke i skal danse før søndag aften ellers skal I love mig at stoppe så det bliver fint i weekenden ;) skal gerne bruge godt vejr med sol og dejlige dage...
Jeg vil stærkt anbefale dig et ringhakkejern hvis du ikke har et - det er fantastisk at have med på rundturen i haven og liiige fjerne en spire i ny og næ på vejen!
SvarSletSød lille bøg, skal det blive en bonsai? Akelejen er ret fin,jeg håber den klarer det!
Det eneste jeg ved med sikkerhed, er at bøgen skal holdes klippet.
SvarSlet