8. maj 2011

Lidt af hvert


Det er ikke blevet til de helt store projekter i haven her hen over weekenden. I dag har jeg gået lidt til og fra, og hygget med nogle småting.

Rhododendron Lavendula i blomst, t.v. min nye trillium.

De planter jeg købte i går er blevet plantet.


Jeg har en tornfri brombær i køkkenhaven, den har jeg aldrig rigtig fået gjort noget ved, men i dag tog jeg mig sammen og fik den bundet op.


Et par af mine whiskytønder på terrassen er blevet plantet til med små planter fra drivhuset. Skulle der komme frost, er det overkommeligt at beskytte dem.

I tønderne er der plantet verbena, petunia, prydtobak, lavetera og sølvblad.



I det smalle bed foran bassinet har jeg plantet lobelia og sølvblad. Skulle uheldet være ude, er ulykken ikke så stor. Lobelia er billige, og jeg har rigtig mange sølvblad at tage af.

Jeg er helt vild med alle mine "For glem mig ej"

Ellers har jeg gået og glædet mig over alle de fine blomster, som hele tiden viser sig rundt omkring i haven.

Engkabbelejen i bassinet.


Snabelkalla/Arisaema. Sjov plante, men ikke nem at tage billeder af. Denne her har fine mørke streger op i hylsterbladet.


Viburnum ´ Eskimo´


Den fyldte trillium har foldet sine blomster ud. De er meget, meget smukke.

Geranium ´Ballerina´, en af de mange små  ballerinaer jeg stiklingeformerede sidste år. Den har lige foldet sin første blomst ud i dag :-) 

8 kommentarer:

  1. Du skriver, at du ikke har fået lavet de store projekter - næh, måske ikke, men jeg synes da nok, at du har fået udrettet meget :-)

    Den fyldte trillum er da bare smuk Og ballerinaen er også skøn ♥

    SvarSlet
  2. Det er vigtig også, at huske ,at nyde de ting man har fået gjort. Dejlige billeder igen igen.

    SvarSlet
  3. Har det ikke blæst en halv pelikan hos dig i dag? Du bor nok lidt mere beskyttet end os, for her har det virkelig stormet i weekenden.
    På billederne ser det i hvert fald meget fredeligt ud :-)
    Hej fra Line

    SvarSlet
  4. Jeg har også en snabelkalla, den er mere sjælden end den er køn, men sjov at have.
    Viburnum har en fantastisk duft, man kan blive afhængig af.

    SvarSlet
  5. Dejligt at høre, at du har givet dig tid at gå og nyde haven ;-) Meget smuk trillium og fine billeder.

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  6. Hej Vivi.
    Ærgerligt jeg ikke fik tid til at købe Trillium, for den er da bare yndig den fyldte. Ellers er jeg ikke så vild med den plante!

    SvarSlet
  7. Det er skønt at gå og nusse lidt hid og did:) Dine udplantningsplanter er pænt store, jeg synes slet ikke de vokser i mit drivhus - kun Lathyrus!
    Dejlige billeder:))

    SvarSlet
  8. Susanne, du finder nok en fyldt trillium på et andet plantemarked :-)

    Lisbeth, de vokser ekstra godt, hver gang de får mere jord og større potter. Gødningsvand hjælper også godt til.

    SvarSlet