10. maj 2011

2 nye bøger.


En kollega anbefalede mig at læse "Blomstrende løg og knolde". Den stod ikke i min reol, så ind på nettet og bestille den hjem. Jeg fandt den til 100 kr. Når jeg nu var i gang med bestillingen, kunne jeg lige så godt købe "Fra Akeleje til Klematis", som også kunne fås til 100 kr.


Bøgerne blev bestilt i søndags og kom allerede i dag, det kan da ikke gå meget hurtigere :-)
Jeg har bladet dem igennem, men ikke haft tid til at læse i dem endnu, men glæder mig meget. Det ser ud til, at de kan tilføre mig en del ny viden, så det var vist en god investering.

5 kommentarer:

  1. Hej

    De ser spændende ud, og 100 kr. det er vist et fund.

    Det virker som om, der er gået et 'lys' op for dig, siden du først er uddannet pædagog. Overvejede du ikke fx hortonom?

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  2. Ja de ser spændende ud, de kan blive til vinterlæsning i de mørke vinteraftener. Lige nu er der vidst ikke tid til at læse ret meget. :-)

    SvarSlet
  3. Der er nu ikke noget så dejligt som nye bøger (det skulle da lige være nye planter) - begge dele kan man ikke få for mange af.

    God fornøjelse - du kan jo lige lave en lille boganmeldelse, når du har læst dem :)

    Ulla

    SvarSlet
  4. Til ungersvneden. Jeg arbejdede faktisk som ufaglært gartner, før jeg læste til pædagog. Det var derfor en meget let beslutning for mig, at vende tilbage til det grønne område, da jeg stoppede med det pædagogiske arbejde.
    Jeg har ikke haft noget ønske om at læse til hortonom, da jeg hellere vil ud og have fingrene i jorden. Det udelukker dog ikke, løbende at tilegne sig ny viden.
    Jeg er i gang med anlægsgartneruddannelsen sideløbende med mit job, noget jeg virkelig brænder for:-)
    Skulle der komme en dag, hvor min fysik ikke er til det hårde arbejde mere, kunne jeg forestille mig, at en uddannelse som jordbrugsteknolog indenfor landskab og anlæg, kunne være en mulighed.

    Lisbeth, jeg tager mig tid til at læse, også her om sommeren, men selvfølgelig bliver det til mere om vinteren.

    Ulla, der skal nok komme nogle boganmeldelser til vinter. Jeg har mange gode havebøger i reolen, som jeg gerne vil fortælle om.

    SvarSlet