11. februar 2011

Vinteren 2009/2010


Det var noget af en vinter vi havde sidste år. Frygtelig laaaaaaaaang. Sne og frost til langt hen på foråret. Troede næsten ikke vinteren ville få nogen ende.



Vores havebassin kunne ikke ses for sne, og det endte da også med at alle vores guldfisk var døde pga. iltmangel.


Taget på garagen måtte flere gange ryddes for sne, for det var ret store mængder, der lagde sig der.

I februar måned, da solen ind imellem kunne lune drivhuset op, gravede vi en sti i sneen, for at komme tørskoet derned.


Endelig forsvandt sneen, men kompostbunkerne var så frosne, at der gik noget tid inden komposten var tøet så meget op, at den kunne sies og blive lagt ud i haven.

Rent arbejdsmæssigt var jeg også godt træt af sidste vinter, har aldrig tidligere skovlet så meget sne, som jeg gjorde på kirkegården sidste vinter, det var virkelig fast arbejde.
Det var derfor ekstra skønt, da vinteren endelig langt om længe slap sit tag :-)

6 kommentarer:

  1. Suk og nu kommer vinteren tilbage igen. Os plantenørder vil have sommer og sol. Nu!!

    SvarSlet
  2. Ååh ja det er næsten ikke til at holde ud, hvis det skal væltet ned igen.
    go week-end
    Annette

    SvarSlet
  3. Jeg er lige kommet ind af døren, og det er bidende koldt og væmmeligt udenfor, men jeg prøver at overbevise mig selv om, at kommer der sne, bliver det kun liggende ganske kort tid. Hvis jeg gentager det som et mantra, går det vel i opfyldelse.
    Naive hilsner fra fru friis

    SvarSlet
  4. Jeg bryder mig absolut heller ikke om tanken, om mere vinter. Håber dog, at vi trods alt er så langt henne på året, at vinteren forhåbentlig ikke kan nå at bide sig ordentlig fat igen.

    Jeg havde ellers håbet på en haveweekend, men......noget tyder på, at det ikke skal være sådan.

    SvarSlet
  5. Puha, min kompostbunke er stadig frossen! Jeg troede ellers, den ville være tøet op nu, efter flere dages tø, men men men... Jeg kunne kun få én trillebørfuld kompost gravet fri - resten får vente til næste tø-periode...
    Hvornår sluttede vinteren sidste år?

    SvarSlet
  6. Kan ikke huske det helt, men mener vi havde sne til ind i marts måned. Nogle af de billeder jeg har lagt på ind her, er taget 21. februar.
    Jorden var frossen noget tid efter at sneen var forsvundet.
    Hvis jeg husker rigtigt, tog vi først gran af gravstederne nede på arbejde efter påske, og det kan kun have været pga. frosten, vi har ventet med det. Påsken startede 1. april sidte år.

    SvarSlet