Midt i februar 2010 var det igen kursustid. 3 uger med plantevækst og etablering af grønne anlæg.
De første 14 dage havde vi noget teori om jordbearbejdning, planter og lidt om græs. Der ud over skulle vi grupper planlægge, hvilket haveanlæg vi ville lave i praksis i den sidste uge.
Vi fik et bestemt antal m2, vi skulle lave en have i. De planter vi havde arbejdet med, var dem der måtte indgå i vores have. Der var et bestemt plantebudget for haven, der skulle overholdes. Efter at være nået til enighed i grupperne, skulle vi hver især tegne en arbejdstegning og en salgstegning af haven, som vi senere skulle ud og lave. Sjovt at se, hvor forskelligt, vi tegnede den samme have :-)
Kurset kom dog ikke til at forløbe helt som planlagt. De første 14 dage gik fint, men vejrguderne var ikke med os. Jorden var stadig så frossen, da vi nåede til den sidste uge, at det var umuligt at udføre den praktiske del af kurset. Vi blev sendt hjem, og vendte så tilbage sidst i april, da frosten var af jorden, for at lave vores haver.
Haverne blev lavet, vi fik fremlagt, hvad ideen var med vores haveanlæg, og skulle også fortælle om, hvordan plejen skulle være de næste par år.
Kan godt li de fremlægninger, for da hører og ser vi jo også, hvad de andre grupper har lavet, og hvilke overvejelser de har gjort sig.
Det er meget lærerigt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar