I den vestlige ende af haven har vi et lille stykke gammelt læhegn. Det har længe trængt til en kærlig hånd, og vi havde aftalt, at der skulle gøres noget ved det her i weekenden, men så fik jeg den ide´, at jeg lige kunne gå lidt i gang i dag.
Jeg fik desværre ikke taget FØR billeder inden jeg gik i gang.
Her ses hegnet fra den ende, hvor jeg endnu ikke har klippet i noget - total vildnæs, af døde og knækkede grene.
Ikke specielt kønt at se på!!
I den anden ende, hvor jeg har haft ørnenæb og sav i brug, ser det betydelig kønnere ud :-)
Træerne er blevet stammet op, på den side der vender ind mod haven, så vi kan passere uden at få grene i hovedet.
Det har allerede givet en pæn lille bunke grene, så kompostkværnen skal på arbejde igen.
Når der kommer bund i det her rod, kan hegnet holdes pænt ved en hurtig gennemgang ca. hvert 3. år, for så handler det fremad rettet om pleje i stedet for oprydning :-)
Det er naturligvis planen, at få ryddet op i hele læhegnet der omkranser vores grund, men i år bliver det vist kun til det lille stykke mod vest, så kan vi tage det ovre bag skovstien til næste vinter.
Hej Vivi dejligt at få sat skik på læhgenet, det vil I nyde hele sæsonen. Kh Tina
SvarSletJa det bliver godt at få ordnet det lille stykke læhegn, for så er der 100% styr på den vestlige ende af haven, så må resten af læhegnet komme lidt efter lidt.
SletJa det pyntede.
SvarSletJa meget, så må vi lige få ordet det sidste stykke i morgen, og få kørt grenene gennem kompostkværnen.
SletSå fint det er blevet. Du går da rigtig til den men dejligt at få sådan noget gjort inden det rigtig bliver forår.
SletJa er nu, det er alt for besværligt, når bladene er sprunget ud.
SletDet er jo dejligt, når man kan se, hvor langt man kommer - og det kan du da helt klart her. Sikke godt det ser ud. Jeg trænger også til at få ryddet op i skidterasset, men det kræver en motorsav og en bondemand i den anden ende, for der er træer, som er væltet på kryds og tværs. Men det kunne godt være et fælles lørdagsprojekt, hvis ellers det ville klare lidt op!
SvarSletDer skal også bruges motorsav her, men kun til et enkelt træ, resten kan vist klares med håndværktøj.
SletGod fornøjelse, hvis i også vælger at gå i gang med jeres hegn. Vejrudsigten har lovet opklaring midt på dagen, håber det holder :-)
Ja, så er du igang og jeg er sikker på at I får sat skik på det område i denne weekend:-)
SvarSletLæhegnet mod vest er ordnet, og ser rigtig fint ud nu :-)
SletH.J. venter dog til en dag med lunere vejr, inden han kører grenene gennem kompostkværnen, til gengæld fik han så ordet lidt med motorsaven i dag.