29. oktober 2011

Forfald i mere end en forstand.


Efteråret er over os. Planterne visner ned, bladene ændrer farver, og mange er allerede faldet til jorden. Det var så den sommer. Jeg elsker efterårsfarverne, og nyder synet af haven i efterårsdragt. Haven forfalder, men vågner normalt op igen til foråret.
I år er det noget anderledes med vores have. Den forfalder i mere end en forstand. Planterne er på vej i dvale, men flere og flere planter forsvinder også ud af haven. Den begynder at se bar ud, i forhold til hvad den har været.
Igen i dag er der gravet planter op, som er blevet flyttet ud i den nye have. Håbet er at de fleste klarer flytningen, først til det planteindslag vi har lavet, for derefter igen at skulle flyttes ud på et blivende sted.

Græssernes blade er ikke længere grønne, de gyldne farver er også ved at indhente dem.




Troldlærken er meget synlig nu, hvor nålene er blevet gule og rhododendronernes grønne blade står som baggrund.


Almindelig lærk, som har stået i krukken flere år. Det hæmmer væksten meget.



En af mine små bøgehæk planter, som kom i krukke i foråret. Den ligner allerede et lille træ. De grønne planter i bunden er selvsåede for glem mig ej. De kan få lov at pryde der, til træet folder nye blade ud.

4 kommentarer:

  1. Teraz mamy w ogrodach rośliny zielono-żółto-brązowe.Robi się coraz smutniej :-(. Pozdrawiam

    SvarSlet
  2. Der er smukt derude nu Vivi.....og det er med at nyde det ;0)

    Kan godt forstå at du er ved at flytte nogel af dine planter inden i får solgt.....det må gøre ondt at efterlade det hele.

    Træer i krukker har en fed effekt.....selv er jeg glad for mine kastanjetræer der giver et specielt skulpturelt indslag i haven ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig skal du have så mange planter med som muligt, men det må alligevel være lidt trist at se sin førhen så dejlige have blive mere og mere bar. Heldigvis er der snart gang i den nye have ved jeres nye hjem.

    SvarSlet
  4. Godt at se at du har fået adgang til at flytte nogle ting. Det er jo mere end bare planter, det er næsten som "ens børn". Man passer dem og plejer dem og vil dem det godt.
    Jeg håber du kan flytte en del inden I flytter ud.
    Held og lykke med flytteriet.
    ;)

    SvarSlet