16. oktober 2011

Sommerblomsternes farvel.

Der er kommet en del bar jord til syne i forhaven.

Kæmpeverbenaerne er fjernet, de har ellers stået længe og svævet over bedet, men var ikke meget værd længere.

Ugødet spagnum og en kraftig sækkevogn på tilbud i jem & fix, et par ting vi lige stod og manglede. Afsted vi drog, men ak......... desværre ville spagnumen først komme onsdag, og ang. sækkevognen kunne de da prøve at ringe til en anden butik og høre........... DET ER BARE IKKE GODT NOK!!!

Sommerblomsterne i de små runde bede er oppe, så nu overvejer jeg at sløjfe de bede helt. Jeg bygger ikke have op mere, nu skal der arbejdes den anden vej, hvis vi ikke får huset solgt før foråret kommer. 

Terrassen bliver altid så stor om efteråret, når blomster og krukker bliver fjernet, mangler dog lige at få tømt et par tønder.

Nu er jeg ikke typen, der står og skælder en lille ung og i denne sammenhæng uskyldig butiksansat ud, men hvor er jeg træt af butikskæder, der sender reklamer ud med tilbudsvarer de ikke har!!! Det er ikke første gang jeg oplever dette :-(


Bedet foran havebassinet er nu mere spændende med blomster i.

Hjemme igen gik jeg igang med at pakke sommeren ned. Fik hevet de fleste sommerblomster op, og nogle krukker kom under tag. Hvor kommer have og terrasse til at se bar ud.

Drivhuset er stadig dejlig, pelargonierne blomstrer lystigt. De frostfølsomme planter er flyttet ind i drivhuset, håber ikke der bliver koldere, end jeg kan beskytte dem her, indtil vi kan flytte dem ud i "stalden" i vores nye hus. 25 grader derinde i dag, det er jo helt sommeragtigt :-) Kommer til at savne mit skønne drivhus, men mon ikke der bliver råd til et nyt om nogle år ;-)
Lidt æbleplukning blev det også til, på den sydvendte side af æbletræet, var æblerne klar til at blive plukket, men dem på nordsiden af træet skal sidde lidt længere, før de giver slip.

Dagens æblehøst, de pæne til venstre, og de knap så pæne, som skal bruges hurtigt til højre. Æblegrød og bagte æblekager er nu heller ikke dårligt :-)

3 kommentarer:

  1. Det er trist og bart, når det hele bliver pakket væk. I år er det så helt anderledes for jer, men I har en masse at glæde jer til.
    Hvor jeg kender det med tilbudene og så har de dem ikke, når vi kommer. Sådan er det også i vores lokale byggemarked. Jeg er helt holdt op med at køre efter det, som regel har de det ikke.

    SvarSlet
  2. Ja, det er lidt trist så bart der bliver. Men jeg kan godt forstå at du vil rydde op, når I aldrig ved hvornår der kommer købere og kigger.
    Har du overvejet at plante hornvioler i dine runde bede i forhaven. De kan jo stå hele vinteren, og det ville se indbydende ud, tror jeg.
    Og ja, det er efterhånden tit, at butikkerne ikke har tilbudene, det er rigtigt irriterende.
    Jeg kan godt forstå at du kommer til at savne dit skønne drivhus, men en hel stald er da også skønt. Og jeg er sikker på at du får et nyt drivhus snart det nye sted :-)

    SvarSlet
  3. Ja, det er noget øv, når de ikke har tingene hjemme. Synes måske jeg fornemmer du brugte arrigskaben konstruktivt til at få ryddet op haven.... Men det er simpelthen så træls og ærgerligt....

    SvarSlet