17. juli 2011

Mest for bladenes skyld.

Det var en regnvåd dag at vågne op til, men en lille tur i haven kunne det da blive til.
Lige nu er det mest sommerblomsterne, der sætter de store farver på haven.
Bag i haven er det mest de forskellige planters blade, der pryder lige nu. En "grøn" have er nu ikke så tosset!! Der er en vis ro over at gå rundt og nyde bladenes former og farver, selvfølgelig er der også planter der blomstrer dernede, men ikke voldsomt mange lige nu.


Denne alunrod med de mørkerøde blade og de noget lysere blomster, står godt til mine nye hvide liljer, som har en rødlig stilk og hvis knopper har et rødligt skær før udspring.

Jeg har en del forskellige hostaer i haven. Ikke alle lod sig dog forevige i dag pga. lyset, eller nærmere mangel på samme. Jeg synes, det er fantastisk flotte planter, og jeg elsker dem for deres fine blade, mønstre og farver. Jeg kan dog godt ærgre mig over, at jeg ikke har tænkt over at gemme navneskitene, når der er blevet indkøbt nye. Jeg har derfor ikke styr på ret mange af mine hostaers navne - og hvad kan jeg så lære af det........

Denne hosta er ret fin med de små spidse blade, selv de flotte lilla blomster er skønne på lige netop denne plante. Der er ellers en del hostaer,  hvor jeg ikke bryder mig om blomsterne.



Bregne, heller ikke her, er jeg alt for velbevandret i navnene. I baggrunden en pieris.



Denne hosta har skønne mørk rødlige stilke. Jeg kan godt li de forskellige bladeformer og farver planterne har i dette bed.

I går skrev jeg om min blå/lilla forhave. Her ses den kornel jeg har stående, lige før vi kommer om i forhaven. Den er rigtig god der lige nu, for den står med en masse fine blå bær.

Husløgene er også nogle af de planter jeg ikke har for blomsternes skyld.

Her er en sommerblomst jeg har for blomsternes skyld. Det er faktisk en ´Susanne med det sorte øje´. Normalt gul/orange blomst med en sort plet i midten, men et eller andet er sket, for vi har lige fået øje på et par albinoer mellem de normalt farvede planter.

9 kommentarer:

  1. Hej

    Rigtig flotte billeder af en skøn have.
    Den hvide Susanne er da underfundig! Huske du ikke at tage frø af de hvide blomster, så den kan formeres?
    Det kunne være smart, og så hjælper 'vi andre' gerne med at dyrke flere frø. ;-)

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  2. Den albino er da ganske køn :)
    Dejlige billeder du har taget her på en regnvåd søndag.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle skønne billeder, jeg har også en svaghed for hosta. Har efterhånden en god samling, dog ikke så store endnu. Den du har med de røde stilke, kunne være en " red october"
    Din hvide Susanne er helt skøn, ikke engang et sort øje ser det ud til :)

    SvarSlet
  4. Dejlige hostaer - dem kunne jeg også godt tænke mig nogle flere af :-)

    SvarSlet
  5. Det er nogle flotte hostaer du har, og alunroden ser også godt ud. Jeg har et nordvendt bed hvor jeg planlægger at plante en hosta der hedder Fire and Ice. Der er mange flotte hostaer og til både sol og skygge.

    SvarSlet
  6. Ja du har mange flotte hostaer og andre fine planter, den hosta med de spidse blade hedder Stiletto. Den har jeg lige købt i Bilka i Odense. Jeg har heller ikke styr på navnene på så mange af mine hostaer, men nogen står med navneskilte endnu, så Red october tror jeg også er rigtig.

    SvarSlet
  7. Jeg har det også lidt svært med de lyslilla blomster på mange hostaer, så jeg har valgt at købe nogen der har hvide blomster. Jeg har kun et par stykker endnu - men flere på ønskelisten.
    Alunroden og liljen på det første billed klæder hinanden så godt - tak for inspiration.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  8. Har efterfølgende set frøposer på nettet, hvor hvide Susanner uden "øjne" er på, så der er nok kommet et forkert frø i posen ;-)
    Hvor er i skarpe, tak for navnene på mine hostaer. Er ret sikker på i har ret i jeres navngivning, da der er noget der "ringer", når jeg ser navnene :-))Der findes jo i hundredvis af hostaer, så det er jo en hel videnskab at holde styr på dem.

    SvarSlet
  9. Du har ret i at det er dejligt fredsfyldt med alt det grønne... der kan man rigtigt gå og lade op.
    Jeg synes også at det ser rigtigt godt ud med alunroden og liljen med de mørke stængler.

    SvarSlet