3. maj 2015

Udvidelse af det hvide bed

Et af mine mål for haven i år, er at få det hvide bed ud i fuld længde. Det er ikke noget der lige bliver ordnet på en´ dag, men jeg er kommet et pænt stykke videre.
 

FØR


NU
 
Der er blevet fjernet græs, og jeg har gravet rigtig mange rødel op i den del af bedet, der tidligere var en del af læhegnet.


FØR


NU
 
Der er en del arbejde i at fjerne græs så tæt på det der engang var læhegn, for der er mange smårødder i jorden, som skal trækkes eller graves op.


Dagens arbejde blev afsluttet med udplantning af de stauder, jeg har købt til bedet de sidste par dage. I planteskolebedene hentede jeg en kugle thuja, Himlens syv sønner og en Hortensia. Det er dejligt, at have noget på lager, som jeg bare kan hente :-) Et par klumper vintergækker blev delt og plantet ud i den nye del af bedet.



Som det ses her, er der et stykke vej endnu før det hvide bed er ude i fuld længde, men jeg skal nok få det ordnet ;-)

12 kommentarer:

  1. Det er en fryd at følge udviklingen af din store have, jeg ved hvor stort et arbejde det er. Har selv haft ca. 3000 m2 landbohave... Mit nye sted er på 450 m2. Så når der næste år skal laves have skal der tænkes kreativt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er noget af et spring fra 3000 m2 til 450 m2. Det kan dog sagtens lade sig gøre at lave en spændende have på lidt plads, hvis man tænker sig om, og er lidt kreativ som du skriver :-)
      Vi har godt 5000m2 her, så ja det er et stort arbejde at få anlagt haven, men jeg elsker at gå derude og rode, og der sker jo løbende noget. For mig handler det mere om processen end at "blive færdig" med at anlægge, for hvad skal jeg så lave ;-)

      Slet
  2. Jeg har fuld medlidenhed med dig....mht. fjernelse af græs. På mine 200m2 have var der nok 150 m2 græsplæne, da jeg flyttede ind. Det er EDDERMAME hårdt at grave op, men nu er jeg jo også "amatør" :). Nu ved jeg ikke hvilken jord du har under, men her er det tung, tung lerjord....nøj, hvor er jeg glad for det sidste græs forsvandt sidste forår :)
    Spændende at følge udviklingen i din have :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bestemt ikke have medlidenhed med mig, for jeg har det fint med at gå og rode i haven. Vi har sandjord, så det er noget helt andet og meget, meget lettere at arbejde med end en tung lerjord. Til gengæld skal jeg så bruge rigtig meget tid på at vande haven i varme perioder, for sand fungerer ligesom en si, hvorimod lerjord holder rigtig godt på vandet.

      Slet
  3. Jeg tænkte en del på dig, Vivi, da jeg gik og gravede mit lille bed igennem. For jeg syntes faktisk det var lidt hårdt, men ved tanken om alle de m2 du har gravet, så ku' jeg selvfølgelig også grave mit - så du var helt klart til inspiration! Jeg snød en lille smule, der hvor jeg mente, kaninen var begravet, for jeg havde altså ikke lyst til et gensyn ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fint det jeg laver kan bruges til inspiration/motivation ;-) Man skal ikke tænke på hvor langt der er til den anden ende af et bed, når man starter, men se på det jord man får vendt og glæde sig over det - bare være lige der hvor man er. På et eller andet tidspunkt når man til enden :-)

      Når noget virker uoverskueligt, tænker jeg altid på en tidligere kollega. Han fik en rod op fra en 40-50 år gammel atlasceder næsten kun ved hjælp af spade, økse, ørnenæb og håndsav. Roden var et sted, hvor der kun kunne komme en lille maskine ind og trække lidt i den (den havde ikke kræfter til at trække den op). Jeg siger dig, det var en kæmpe rod!! Når det kunne lade sig gøre med håndkraft, så er intet umuligt. Det tog nogle dage for ham, men hold da helt op, hvor jeg lærte meget af at følge den proces på sidelinjen :-)

      Slet
  4. Fine før og etter bilder. Deilig med et hvitt bed, og å få det ferdig, ikke minst å få satt de nye plantene i jorda, etter hardt arbeid.
    Her regner det idag og det er husvask som står på programmet (utvendig). Alt for bløtt til å drive med hagearbeid .De nyinnkjøpte plantene må vente litt til med å komme i jorda, de skal i bedet foran den veggen som skal vaskes og males...
    Ha en fin uke :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Der kommer til at gå noget tid inden jeg er helt færdig med mit hvide bed. Det er kun på fridage jeg kan arbejde på det. Den almindelige vedligehold af resten af haven, køkkenhaven der skal sås til, og alle mine små planter i drivhuset som skal prikles og passes tager jo også en del tid. Tiden flyver af sted, så det er svært at nå alt det jeg gerne vil ;-)

      Slet
  5. Godaften Vivi.Ja !!! du fortsætter ufortrødent med at grav græs af....................men resultatet bliver altså også rigtig godt.Dejligt at du har så mange planter du kan bruge i dine bede.
    Vi har tung lerjord her hos os...............der har ligget en gård for en del år siden.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Jette der vil blive ved med at være græs der skal fjernes i mange år frem, men jeg tager lidt af gangen, og på et eller andet tidspunkt er græsplænen forhåbentlig skrumpet ind til meget lidt :-)
      Jeg er meget glad for, vi har sandjord, når der skal fjernes græs eller graves. De fleste steder graver jeg i dobbelt dybde, men ned langs læhegnet bliver græsset skrællet af, fordi der er så mange rødder i jorden, at jeg ikke føler for at grave på det sted.
      Det er så skønt, at jeg kan spæde op med planter fra mine planteskolebede, men der bliver også købt nye planter.
      Det er skønt her om foråret, hvor jeg kan få planter til fornuftige penge på de mange plantemarkeder :-)

      Slet
  6. Hej VIvi, det er virkeligt et hestearbejde at fjerne græs, måske du og jeg skulle dele i porten, du får halvdelen af min lerjord, og jeg din sand....det må gå lige op. Som du selv skriver, er processen i anlæggelsen en ligeså givenede del af arbejdet, som resultatet. Om end, jeg nu også holder af vedligeholdelsen. I stedet for altid at være på hælene med nye projekter og vedligehold af have, der alligevel skal laves om når tiden kommer.
    En dag om et par år, må du holde åben have, jeg ville gerne tage turen til jeres landboparadis.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fortrækker min sandjord, når der skal fjernes græs, men eller ville det være ideelt at blade sand og ler.
      Jeg er helt vild med at anlægge nyt, hvilket også er en af grundene til, at jeg går i gang med sådan et projekt, men selvfølgelig skal det også passes det der er lavet.
      På et tidspunkt er det planen at holde åben have, men der skal lige være noget mere at se på, så er spørgsmålet, hvor mange år der går, før jeg synes, haven har nok at byde på.
      Jeg håber også i åbner jeres have, når i er nået lidt længere med den :-)

      Slet