28. maj 2015

Havetur til København

Det er skønt at gå hjemme i sin egen have og rumstere, men ind imellem er det meget godt, at komme ud og se noget andet og hente inspiration.
I pinsen var jeg sammen med en veninde på havetur til København. Her kommer nogle små glimt fra turen.
 

Vores havetur startede lørdag sidst på formiddagen i Botanisk have.
Det er mange år siden, jeg sidst har været der, så det var godt med et gensyn.


Det er spændende, at gå rundt og se på forskellige kendte og ukendte planter.


Så enkelt kan det gøres, det er helt fantastisk smukt med de blomstrende ramsløg under træerne :-)
 
Efter Botanisk have gik turen videre til Landbohøjskolens Have, hvor jeg aldrig tidligere havde været. 
 


Jeg blev meget begejstret for den smukke have, med de mange skønne træer og buske :-)


Store gamle træstammer er imponerende.


Godt alle tulipanerne ikke havde nået at takke af for i år :-)



Det er ikke kun blomster der har skønne farver, her ses hvilken farveoplevelse et bed med forskellige Heuchera kan levere. 


Pergolaen var jeg helt vild med - gad vide om det bliver noget i den stil vi skal have i vores have...........
 
Næste stop var Haveselskabets Have.






Det var meget spændende at gå rundt der inde og se de mange forskellige haverum, selv om plejeniveauet visse steder kunne have været bedre, men der er vel også besparelser her. 


 Grønt og frodigt.


Valmuerne har en skøn effekt mellem naturstenene  og med den orangegule mur som baggrund.

Dagens sidste havebesøg var Frederiksberg Have, som er en stor romantisk landskabshave.




Det er dejligt med velbevarede gamle haver, som fortæller noget havehistorie :-)
 


Der var masser af fiskehejrer i parken. Utrolig så tæt jeg kunne komme på. Tror ikke vores hjemlige fiskehejre som opholder sig ovre ved åen er så tamme ;-)




Jeg har en svaghed for store træer, og jeg synes det tager sig godt ud med kastanjens hvide lys, de røde blade t.v. i billeder og de gule planter på den anden side af vandet.
 
Efter 8 timers traven rundt i Kbh., var det rart at få hvilet de trætte ben.
 
Søndagen startede med et besøg hos Lisbeth. Jeg havde glædet mig til at se hendes skønne have, og den levede bestemt op til mine forventninger :-)
 

Vejret var pragtfuldt, og vi var så heldige, at vi stadig kunne nå at opleve nogle af Lisbeths mange tulipaner.



 


Lisbeth er dygtig til at bruge bladformer og farver i hendes bede :-)
 

Sikke en frodighed.


De hvide og gule farver i smuk forening :-)


Jeg får helt lyst til at arbejde med beton, når jeg ser den flotte vandfad.




Det var mange flotte steder i haven, men det her kan jeg slet ikke stå for. Rynkeblad i blomst, buksbomkuglernes stramme former, bregnebladenes lethed sammen med narcisser i afdæmpede farver sammen med vandfadet og et par lerkrukker - virkelig smukt set med mine øjne :-)
 
Jeg havde meget svært ved at løsrive mig fra den skønne have, og kan varmt anbefale andre at besøge Lisbeth på lørdag, hvor hun holder åben have i forbindelse med Havefestivalen.
 
Mange tak til Lisbeth fordi vi måtte kigge indenfor i din have, og tak for kaffe og hjemmebag :-)
 
Efter et lille besøg på Aldershvile Planteskole i Bagsværd, kørte vi til Hillerød for at se barokhaven ved Frederiksborg Slot. 


Hvor er det fantastisk, vi har så stor og flot barokhave i lille Danmark :-)



Det er storslået med al den symmetri, og superflot når alle linjer står knivskarpe.






Sikke et arbejde det kræver at holde dette anlæg så flot...........
 
Godt trætte og fyldt med en masse gode haveoplevelser, satte vi GPS´en til at vise os hjem til det jyske igen :-)

25 kommentarer:

  1. Tak for turen. Sikke en masse i fik oplevet og det hele ser bare så godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi nåede at se en del, og vejret var jo med os, så alt tog sig godt ud :-)

      Slet
  2. Tak for den fine tur rundt i de smukke københavnske parker! Den eneste af de viste parker, jeg kender, er den ved Frederiksborg Slot, den kender jeg så til gengæld ret godt, da vi kommer der jævnligt. Det er et fantastisk haveanlæg, men vist egentlig for stramtandet for mig - jeg kan bedre lide den del af parken med de store gamle træer, vandhullerne og græsplænerne. Det er dog en fantastisk oplevelse at se og sanse anlægget - det er meget smukt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var første gang, jeg var ved Frederiksborg Slot, og fik kun set barokhaven. Det er meget stramt, som den type haver er. Jeg synes, det er imponerende at se, men det er heller ikke sådan en have jeg skal have på hjemmefronten, selvom det kunne være meget sjovt at gå og klippe små fine hække i stramme former.

      Slet
  3. Sikken en tur du har været på, der var mange oplevelser. Hyggeligt at se Lisbeths have gennem din linse, den er rigtig flot. Der skal nok komme mange besøgende til den flotte have.
    Tak fordi du delte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi så meget, og Lisbeths have var en fornøjelse at se. Private haver er jo noget helt andet end parker.

      Slet
  4. Takker for rundturen. Det ser ud og lyder som en god tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bestemt også en god tur :-)

      Slet
  5. Godaften Vivi.Skønne billeder fra din havetur i her i Nordsjælland.
    Dejligt med sådan en tur...................og i nåede da nogle haver.
    Har selv været i dem alle.Og skal besøge Lisbeth på lørdag.
    Jeg nyder meget at bo så tæt på alle de dejlige haver nær mig..
    Men dejligt at se alle dine billeder..
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kommer ikke bag på mig, at du har været i alle haverne, da du bor i den del af landet. Det var kun Botanisk have der var et gensyn for mig, de andre steder var nye.
      Håber du har haft en god dag i Lisbeths have i dag :-)

      Slet
  6. Hvilken fantastisk Jyder-på-tour I har lavet og solen skinnede på jer. Det er nogle dejlige steder I har besøgt, og så lige Lisbeths smukke have også. Fredriksborg slotshave har jeg endnu tilgode, men nu røg den lige lidt op på ønskelisten. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var en skøn tur, og når vejret så tillige var med os, bliver det jo helt perfekt.
      Kommer du i nærheden af Hillerød, skal du tage dig tid til at se Frederiksborg have, det er storslået, selvom det måske ikke lige er den stil vi har i vore egne haver :-)

      Slet
  7. Hej Vivi!
    Spændende tur i har været på, og sjovt at se så forskellige haver, jeg imponeres over barokhaven og de tanker der må være bag sådan en tegning/anlæggelse, måske jeg en dag skulle søge lidt på det;-) Skønt at se Lisbeths have gennem din linse, den ser så dejlig ud.
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid spændende at se forskellige havetyper og læse havehistorie.
      Lisbeths have er en skøn have :-)

      Slet
  8. Flotte billeder du har taget dig tid til at tage. Nogle af haverne var et gensyn for mig, andre var nye. Store, gamle træer fremkalder en helt speciel stemning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg fik en del billeder med hjem, men H.J. havde også "været efter mig", før vi tog af sted, jeg plejer nemlig ofte at glemme det med at tage billeder, når jeg bliver opslugt af noget.
      Der er noget med gamle træer, tanken om at de har stået der i generationer og det ikke er noget vi kan skabe i løbet af overskuelig tid er måske det der fascinerer...........

      Slet
  9. Takk for herlige bilder fra København !
    Vi tok samme runden sist vår (bortsett fra lisbeths have), men vi brukte to dager på det. Vi fikk ikke med oss barokkhagen ved Fredriksborg slott, men skal dit i august.
    Disse bildene var virkelig inspirerende !!
    Vi gleder oss til dagene i august :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig, at billederne virker inspirerende :-)
      Vi brugte også 2 dage på at se haverne, lørdag så vi 4 haver, men brugte også 8 timer på det.

      Slet
  10. Kære Vivi
    En skøn tur I var på og nogle skønne steder I har været. Jeg får lyst til at gense Barokhaven og Landbohøjskolen. Tusind tak for jeres besøg, det var så hyggeligt og jeg nyder en god havesnak, så det glædede mig meget at I kom forbi. Jeg har forresten haft en forrygende skøn dag idag med så mange besøgende, at jeg slet ikke har tal på det:-) Det er så dejligt at opleve at folk kommer fra nær og fjern og ser på haver, jeg bliver lidt benovet over at fremmede kommer hertil, men jeg har nydt al den ros jeg har fået. I morgen skal jeg selv ud:-)
    Tak for din søde og pæne omtale af min have.
    Dit sidste billede er er et fantastisk perspektiv, tænk at klippe træerne - det er et kæmpearbejde, men helt sikkert også sjovt!
    Tulipanen fra min have hedder James Wild - den kaldes brun/karamelfarvet og det synes jeg er sjovt, men som vi talte om så er det ikke altid man får den farve man troede når det gælder tulipaner - jeg synes at den er ferskenfarvet;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du ville åbne din have for os, jeg hyggede mig også :-) Det glæder mig, at du har haft mange besøgende i dag, for det har du og din have fortjent :-)
      Der må blive brugt vildt mange timer på at klippe i den barokhave, og det skal være mennesker, der kan lave et flot klippearbejde, ellers ville det hele hurtigt "falde til jorden".
      Tak for navnet på tulipanen. Det med farver på tulipaner er noget underlig noget, for dem jeg købte til mit gul-orange bed i efteråret var ikke orange-gule som skrevet, men alt for rødlige, men det handler sikkert om hvordan hver enkelt person ser og oplever en farve.

      Slet
  11. Hej Vivi, tak for en skøn tur i det sjællandske, jeg får helt lyst til at køre på tur, du er kommet til at skrive Fredensborg i din blogtekst....Jeg kan læse og se du mener Frederiksborg. Jeg kan huske første gang jeg så haven. kort efter den var blevet gendannet ud fra de gamle kobberstik. Lidt mærkelig i starten tænkte jeg, som 16 årig, haver var for mig de engelske, blomster, græsplæner og store træer i landskabet. Uha jeg er kommet langt omkring siden. Jeg elsker Fredensborg, og beundrer Barokkens og senere nyklassicismens mester i Danmark N H Jardin. Men det er vel ikke nogen nyhed.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups! så fik jeg alligevel skrevet forkert, men nu er det rettet.
      Man skal starte et sted, og haver er vel ofte forbundet med blomster, græs og træer, men når man dykker ned i et emne kommer der altid ny viden og indsigt til, og det kan næsten ikke undgå at påvirke/flytte på en.

      Slet
  12. Hej Vivi, tak for turen rundt i det sjællanske - det var da fantastiske haver, I besøgte og det er bare så smukke billeder du viser. Jeg elsker at komme med på havebesøg på denne måde, når nu ikke man lige er med selv. Jeg bliver også ofte betaget af træerne, som kan være smukke i både store og små format og mange bladfarver. Det viser jeg på nogle af mine indlæg fra den netop overståede Englandstur.
    Lisbeths have præsenteres helt vidunderligt gennem din cameralinse - hun har virkelig sans for sammesætning af smukke bede og forskellige bladformer.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var nogle skønne steder, og det var en fornøjelse at se Lisbeths skønne have og hendes fine bede :-)
      Jeg glæder mig til, at få læst om jeres seneste havebesøg i England.

      Slet
  13. Dejlig og informativ blog! Denne type information leverer ydelser til havevedligeholdelse, græsslåning, opsætning af hegn, rullegræs, Anlæg Hillerød, Nordsjælland, og hækklipning.
    Hvis du vil vide om Anlæg Hillerød, Nordsjælland så kan du klikke her.
    Tak fordi du delte.

    SvarSlet