11. marts 2014

Det går planmæssigt frem, og lidt med Zita.


Der arbejdes stadig i træ her på vores matrikel, men det går planmæssigt fremad :-)
H.J. fælder og kører grenene gennem kompostkværnen.


Jeg slæber træ og grene væk fra området, kløver og stabler træet i brændeskuret - fint med lidt arbejdsfordeling.


Der er ikke mange træer tilbage, før vi står med et område på ca. 450 m2, som kan inddrages til have :-)




Resten er meget overskuelig :-)




Zita er med en tur omme for at se, hvad det er vi går og roder med.




Hun er blevet en stor hund på næsten 2 år, og er lige så god og rar, som hun altid har været :-)


Vi holder utrolig meget af hende, men hun er jo også "vores lille barn" ;-)


14 kommentarer:

  1. Ja det går da rask fremad, et ordentlig stykke I får lagt til. Godt med arbejdsfordeling og samarbejde. Zita er bare sød, men ser da lidt trist ud, det er kedeligt, at mor og far arbejder hele tiden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Zita er ikke trist, men hun vil hellere kigge efter fasaner end sidde til parade for fotografen ;-)
      Det meste af tiden kan Zita se og høre os, når hun er i hundegården, og hun bliver sandlig også snakket med selvom vi går og laver noget.
      Vi får normalt at vide, af de mennesker der kender Zita, at hun er en glad hund, hvilket hun også er :-)

      Slet
  2. I har godt nok nået meget allerede... men der er jo stadig noget at rive i :-)
    Godt I har så meget energi - og har haveudstyret i orden :-)
    Zita er en dejlig hund... og selvfølgelig er hun noget ganske særligt for jer. En hund er bare noget særligt ♥ Jeg har selv et lille barn i Lukla, og jeg nyder hvert eneste sekund med hende.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der vil være noget at rive i de næste mange, mange år, med alle de planer der er for haven, men det var jo også meningen med det hele :-)
      Det er lidt sjovt du skriver det med haveudstyr. Jeg har læst flere indlæg på diverse haveblogge om både havetøj og havegrej, og ofte har jeg tænkt, at det skal jeg vist ikke skrive indlæg om ;-) Smart havetøj ejer jeg ikke, bruger mine arbejdsbukser til de er slidt op, overtøjet er gamle trøjer eller jakker alt efter vejret og på fusserne har jeg store grimme sikkerhedssko. Den eneste luksus jeg tillader mig, er nogen lidt dyre men lækre kalveskindshandsker, selvom der bliver slidt flere par op om året ;-)
      Ang. grej har vi en del, men ikke et stykke mere end der er brug for. Der købes ind med omtanke, jeg ser ikke på hvor pænt det er, men på om tingene kan holde til at blive brugt, til det behov vi har. Til det projekt vi har gang i nu, har vi en god motorsav (den vil vi løbende få brug for), en lille kompostkværn (den har vi også løbende brug for), ørnenæb, en forhammer, et par kiler, en stor økse, skovl, løvrive (til at samle flis op med) og trillebør, altså ikke mere end det der er en nødvendighed, for at tingene fungerer.

      Vi er meget glade for Zita, og hun fylder meget mere for os, end de hunde vi havde, da børnene var små, selvom vi naturligvis også var glade for dem. Der sker altså noget med forholdet til en hund, når der ikke længere er hjemmeboende børn, så kan hunden nemt blive "barnet" ;-)

      Slet
  3. Det var et ordentlig stykke arbejde, men det bliver godt. Dejlig hund, kan godt forstå, i er glade for den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det skal nok blive godt :-)
      Vi er meget glade for Zita, og der var heller ingen tvivl om, at det skulle være en schæfer, da vi købte hende. Det har vi før haft, og vi holder meget af deres væremåde.

      Slet
  4. Sikke et stort arbejde med at tynde ud, det må virkelig give varmen mere end en gang......Jeg kan selv se mig i en lign. situation om ikke så længe. Jeg tænker I har helt styr på det, bare i ikke blæser væk hvis de mange træer også har fungeret som læhegn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen tvivl om, at det giver varmen flere gange det træ ;-) Det er klart det har givet noget læ med det busket, men flere steder var det ret åbent, tæt i bunden var det ikke, halvrådene grene var der en del af og kønt var det ikke. Nu skal der plantes et ordentligt læhegn mod vest og hække mod nord, så må vi leve med at der kan være noget vind, men planter vokser heldigvis hurtigt til. Rammerne bliver på sigt meget bedre og noget kønnere at se på, så jeg har det fint med det vi har gang i :-)
      Håber du snart skriver noget mere om jeres nye hus og have. Jeg blev noget nysgerrig efter dit sidste indlæg ;-) Glæder mig til at følge jeres projekt :-)

      Slet
  5. Det er et fantastisk arbejde I allerede har nået. Og da jeg selv har været schæfer-mor kan jeg udmærket følge jeres glæde ved Zita. Det er så dejligt med en kærlig hund, og det gælder jo alle racer. De bliver jo en del af familien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig holder man af sin hund uanset racen, sådan skal det være :-) Det handler om at finde den hunderace der passer til ejerne, og schæferens egenskaber passer rigtig godt til vores temperament.

      Slet
  6. sikken en masse brænde i får, og zita ser opmærksomt på kan jeg se :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det bliver til en pæn portion brænde :-)

      Slet
  7. Hej Vivi
    Dejligt at i nu næsten er i mål i dette område. Hvad med alle træstubbene skal de fræses op eller intrigerer i dem i de kommende planer.
    Jeg er helt pjattet med jeres skønne efternøler ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Træstubbene skal trækkes op, sten og murbrokker skrabes væk og jorden fræses. Den opgave bestiller vi en entreprenør til. Der er flere steder i haven, hvor der står rødder fra sidste års fældninger, så nu skal vi bare have de sidste af de træer og buske fældet, som skal væk, så alle rødder kan blive trukket op på en´ gang.
      Et stort delmål er nået, den dag rødderne er trukket op og jorden klargjort, for derfra kan vi bruge vores tid på opbygning og renhold af haven. Åh hvor jeg glæder mig :-)

      Slet