Det er altid en milepæl, når kalenderbladet bliver vendt fra vinter til vår, og hvor jeg nyder, vi er gået ind i den første forårsmåned :-)
Vi roder stadig med træ, fælder lidt, rydder op og fælder lidt igen.
Der er tråd rundt om hele grunden, også gennem det stykke vi er ved at fælde. Alt tråd skal rulles sammen, og sættes op på ny. Mange steder er stolperne knækket, og tråden ligger filtret ind i højt græs. Tråd er dyrt, så alt det der kan genbruges skal genbruges.
Der er efterhånden kommet et ret synligt indhug i brændestakken,..................
..........det halve af brændeskuret er fyldt, så der skulle gøres noget, for at jeg kan blive ved med at stakke træ ind.
Brædderne i hegnet passer lige til skuret, og da hegnet under alle omstændigheder skal væk, kan brædderne genbruges.
Dem fik H.J. fornøjelsen af at brække løs.
Med en endevæg i skuret, kan den nu fyldes helt op :-)
H.J. var igen i dag i gang med motorsaven.
Altså forfra med grene overalt...........
..........de fleste fik jeg dog slæbt væk, inden arbejdet blev indstillet for i dag.
H.J. fik igen, igen kørt en hel del grene gennem kompostkværnen, så inden længe har den sidste nye sti også fået en god bund af træflis.
Uha, uha, det ser åbent ud op mod vejen.
Jeg har det noget dobbelt med det frie udsyn og ligeledes indkig til og fra vejen. På den ene side vil jeg have det stykke jord til at blive en del af haven, men på den anden side bryder mig ikke om, at forbipasserende kan kigge lige ind.
Det føles bedst at kunne gå ugeneret i sin have, men der kommer lige til at gå et par år, før det er sådan igen - et par hække, en frugthave, og et læhegn skal lige plantes og have tid til at vokse op.
Det ser frygtelig ud lige nu, men jeg er sikker på, det bliver rigtig godt på sigt, så jeg fortryder ikke :-)
Hele haven ser ikke grå og brun ud, som på de ovenfor viste billeder.
De 240 krokus ude ved vejen er godt på vej. Det bliver virkelig flot, når vi får en mere solrig dag, hvor blomsterne åbner sig :-)
I har rigtig larmet og svedt på denne højhellige søndag. De planter, der tidligere dækkede for udsynet, var vel ikke værd at gemme, og så må I jo leve med for en tid at være mere udsat, end I bryder jer om.
SvarSletNej der var intet bevaringsværdigt i det busket !!
SletNogle ting skal bare være dårlige, før de kan blive rigtig gode, buskettet eller nærmere mangel på samme er en af de ting ;-)
Træ træ træ, og meget varme, gad vide om brændeskuret er stort nok;-) så flot jeres skovsti allerede er!
SvarSletJa der er træ overalt. Brændeskuret er ikke stort nok, men så må vi stable det op udenfor, når skuret er fyldt.
SletSkovstien er faktisk ved at være både lang og flot, så nu ser jeg frem til at få plantet noget derovre :-)
Ja her var også meget åbent de første år, så folk gloede ind, nu generer det dem om sommeren, fordi de ikke mere kan kigge ind og se alle de fine roser og rhododendron, for nu er der næsten helt lukket af. Det tager lidt tid, men så bliver det godt.
SvarSletForstår godt folk kigger ind, når der sker noget i en have, det ville jeg også selv gøre ;-)
SletDet bliver godt med tiden, det vi har gang i. Det er bare en lidt undelig følelse jeg har lige nu, hvor vi åbner op og det hele bliver så bart. Lige så snart vi når til plantning af læhegn og hække idet stykke, ved jeg, at jeg får en god følelse i maven igen, for så er det hele på vej til at vokse op og lukke til :-)
Sikken aktiv weekend. I må være godt trætte og tilfredse :-)
SvarSlet/Birgitte
Ja lidt trærre er vi, og det er en tilfredsstillelse hver gang det rykker lidt derude :-)
SletHej Vivi.Kan da godt forstå at du er ked af at der er så åbent ud til vejen...........men når først at i får etableret læhegn og der kommer løv på træerne tror jeg godt at du kan vænne dig til det.
SvarSletMen aktiver er du jo stadig.Synes godt nok at vejret her var for koldt til haven.
Smukt ser det ud med alle dine krokus.
God aften Jette
De sidste træer ud mod vejen skal også væk, så det bliver helt åbent, indtil vi får plantet hæk.
SletDet har været lidt småkoldt i dag, men vi kunne arbejde os til varmen :-)
HVOR ER DET ET FANTASTISK PROECT DU HAR GANG I. HVOR LÆNGE HAR DU VÆRET I GANG? OG HVORNÅR TROR DU DIN NYE HAVE BLIVER FÆRDIG. DWT SER U SOM OM DET KOMMER TIL AT TAGE FLERE ÅR.
SvarSletMANGE HAVE HILSNER
ANNA OG VIBEKE
Vi overtog stedet her midt i november 2011, og flyttede ind midt i maj 2012, så vi har været i gang med dette projekt i små to år. En have bliver aldrig færdig, men jeg forventer, det meste af vores 5000 m2 grund er omdannet til "rigtig have" om ca. 10 år.
SletHer de første par år har vi brugt meget energi på at fælde, men det forventer jeg vi bliver færdige med engang i løbet af dette forår, så skal vi have en ud til at trække rødder op. Derefter kommer vi til det sjoveste - opbygning af haven :-)
Hej Vivi
SvarSletHvor har i været flittige denne første forårs weekend. Det skal nok blive super godt, også selv om du syntes det er lidt åbent lige nu, bare vent til det der er tilbage springer ud ;)
Der er ikke noget tilbage ud mod vejen, når vi bliver færdige med det her, men til næste forår ser det forhåbentlig meget bedre ud det hele. Godt vi læhegnet mod øst, syd og på det halve af stykket mod vest :-)
SletHej. Sikke meget I har fået lavet, jeg synes godt nok, I har meget gåpåmod og iver. Det er spændende at følge med. Jeg kan godt forstå at du ikke bryder dig om, at forbipasserende kan kigge ugeneret ind. Og det var godt at læse, at du har en plan med dette også. Men det må kræve noget tålmodighed! Det var en god idé med endevæggen ved brændeskuret. Det ser meget bedre ud.
SvarSletJeg kunne aldrig komme i tanke om at fælde så meget ud mod en vej, hvis der ikke var en helt klar plan med det........... Jeg ser frem til at få lavet materialeplads, hønsegård og frugthave i stykket, i stedet for at se på det ikke særlig pæne busket. Jeg er sikker på det bliver vild godt, når det står færdig :-)
SletEndevæggen på brændeskuret var en nødvendighed, ser også meget fornuftig ud, men kunne godt trænge til lidt mørk farve, som henne ved hundegården. Kommende opgaver er der nok af ;-)
Jeg tror, at løvspring vil hjælpe rigtig meget allerede om et par måneder, men forstår godt dine tanker - jeg kan også bedst lide at være mig selv i haven! Hvor er I bare flittige - der sker noget hele tiden, og fantastisk at I kan arbejde efter en plan og tage noget ad gangen. Jeg ville nok begå den fejl at ville det hele med det samme - men I er disciplinerede!
SvarSletJa der sker lidt næsten hver dag.
SletJeg kan godt li at have en plan/et mål at gå efter, det betyder ikke, at vi kun kan have gang i en´ ting af gangen, men det er med til at få sat lidt struktur på :-) Jeg vil som end også gerne det hele på en gang, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre, derfor må vi udvælge nogle store projekter, som der bliver sat ekstra fokus på i en periode, også lave mindre projekter sideløbende med. I år handler det om at få fældet og gjort klar, så vi kan få en entreprenør ud og trække rødder op. Sidste år var handlede det om, at få fjernet det store ahorntræ og fældet de alt for store ammetræer i læhegnet. Så må vi se hvor langt vi når i år, og derefter bestemme hvor det store fokuspunkt skal være til næste år.
Ind imellem er der så tid til skovhave, det gul-orange bed, køkkenhave m.m., på den måde kommer vi forhåbentlig stille og roligt til at bevæge os frem i haven.
Hvor er det en dejligt have, I er ved at opbygge, med masser af spændende muligheder. Oprydning udendørs kan være meget meditativt, synes jeg :)
SvarSletTak :-)
SletDu har ret selve oprydningsarbejdet kræver ikke den store tankevirksomhed, så der er tid "bare at være" eller tænke nye tanker :-)
Det bliver super godt. Dejligt at I har styr på haveplanen, og ved hvordan det kommer til at se ud engang.
SvarSletDet er flot med alle de krokus. De ser godt ud når de er plantet mange sammen.
Ja det ser godt ud, når man har mange af den samme slags blomster sammen, det skaber ro.
SletEn go' dag på kontoret :) - og det går sgu' fremad :)
SvarSletJa, og de gode dage er der heldigvis mange af :-)
Slet