Når der som her i haven er gang i de ret fysisk krævende aktiviteter, er det vigtigt, at være opmærksom på at afveksle arbejdet lidt. Jeg har derfor ofte gang i flere forskellige opgaver, for ikke at lave den samme bevægelse i alt for mange timer af gangen.
På den måde er jeg overbevist om, at kroppen kan holde betydelig flere år uden at tage skade, selv om der arbejdes fysisk hårdt :-)
Lige for tiden har jeg gang i tre forskellige projekter, som jeg veksler mellem.
Der er udvidelsen af køkken- og snithaven, som går planmæssigt frem. Der graves i dobbelt dybde, så kan græsset ligge dernede i bunden og formulde.
Øksen svinges dagligt, og bunken af træ der skal kløves svinder stille og roligt ind :-)
Det 3. projekt er udvidelse af skovbedet, langs stien som blev lavet i vinter.
Her bliver græs og mos fjernet og kørt ned i den anden ende af haven, hvor der skal være hævede bede engang ud i fremtiden. Her kan græsset så ligge og formulde i mellem tiden.
Det bliver godt, når der kommer bede på begge sider af stien :-)
Skovbedet skal i denne omgang forlænges med 16 m.
Jeg glæder mig til, at jeg inden længe kan komme i gang med at sætte kartofler og så i køkken- og snithaven, plante i skovbedet og i det gul-orange bed :-)
Det er et virkeligt knoklearbejde, I lægger for dagen - hatten af for det. Det er godt at du er opmærksom på at skåne kroppen mest muligt - Vi skal jo holde længe endnu :) Men hvor skrider det dog fremad hos jer, det er spændede at følge med i. Skovbedet tegner også rigtigt godt, og så skønt med nye kartofler hos jer, du skal da nok nå at få jordstykket gravet færdigt.
SvarSletFine blå blomster i dit forrige indlæg, det er bare så dejligt :)
Ja jeg forventer da at blive 100 år, og vil da gerne have en masse gode år som pensionist ;-)
SletDet rykker rigtig godt her i det fine vejr, så mon ikke udvidelsen af køkkenhaven og skovbedet er klaret indenfor de næste par uger, hvis vejret er med mig :-)
Hej Vivi.Som du skriver så er det vigtig at variere arbejdsstillinger,så kroppen skånes mest muligt.
SvarSletMin mand kan ikke forstå at jeg tit går fra det ene til det andet når vi er i haven.
Jeg undre mig lidt over hvorfor i ikke har en brændekløver...........det har vi,og det letter da arbejdet meget.Ligesom med jeres flis maskine.
God arbejdslyst i haven Jette
Jeg kan sagtens gå timer med det samme arbejde, men synes det er i overkanten, enten at vende græsplæne eller kløve 6-8 timer af gangen, så hellere tage 2 eller 3 timer med hver ting.
SletVi har ikke en brændekløver, for de store tykke stammer som var på op til en meter i diameter kan jo ikke gå i en almindelig lille brændekløver alligevel, og de mindre stykker klarer øksen fint. Jeg kan faktisk også godt li´at lave noget fysisk hårdt, bare arbejdet varieres lidt.
Mænd og kvinder har ofte forskellig tilgang til mange ting, og jeg tror generelt kvinder er bedre end mænd til at mærke efter, hvad der er godt eller mindre godt på både det fysiske og psykiske plan ;-)
det er store projekter, men jeg kan da se at du er godt igang :)
SvarSletskovbedet bliver rigtigt fint.
KH
Marianne
Ja det er pænt store projekter, men når køkkenhaven og skovbedet er udvidet som omtalt, så bliver der vist heller ikke til mere udvidelse i år, for der skal også bruges energi på, at få det til at se pænt ud de steder, hvor der skal trækkes rødder op rundt omkring i haven.
Slet