28. marts 2014

Magnolien står på spring, og et blåt blomstertæppe.


Magnolien står med store blomsterknopper.  Det første år vi boede her havde træet kun nogle enkelte blomster, men havde dengang også en ret anmassende cypres som nabo. 
Sidste år havde træet pænt med blomster, og alt tyder på en god blomstring igen i år :-)


Der er mange knopper :-)




Flere af knopperne er tæt på udspring.


Med det lune vejr der meldes i weekenden, varer det ikke længe før de første blomster folder sig ud.


Håber ikke en gang nattefrost gør det af med blomsterne hen over en enkelt nat.




I skovhaven glæder jeg mig dagligt over et stort og meget smukt blåt tæppe af vinca :-)
I forgrunden ses en hel del judaspenge, det bliver også flot, når de kommer i blomst. De har spredt sig godt, efter der er kommet lidt mere lys ned i bedet - det første år vi var her, var der kun en enkelt plante.




Det er svært at gengive på fotos, men hele stykket ligner dette billede, når man står ude i haven og ser hen over det. 
Det er så flot :-)

10 kommentarer:

  1. Det er så ærgerligt, når frosten forvandler magnoliablomsterne til noget kedeligt brunt miskmask, men det sker jo engang imellem. Vinca kommer nok allermest til sin ret, når den får til at danne sådan et stort tæppe. Den blomstrer nok også mere, når den er forholdsvis nyplantet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret kan vi ikke gøre noget ved, men jeg håber ikke blomsterne ender brunt i brunt.
      Mange af en slags planter er godt, og giver en dejlig ro. De her vinca er bestemt ikke nyplantede, de var her, da vi flyttede ind, og området var på ingen måde passet og plejet her inde mellem træerne og læhegnet, hvor græsset stod i knæhøjde. I år står de flottere end nogensinde, tror det handler om lys og luft.

      Slet
  2. Hej Vivi Det bliver så flot når jeres magnolie springer ud! De er så fine de træer. Hvor ser dit blå tæppe vidunderligt ud! God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jag glæder mig også til magnolien blomstrer, jeg er helt vild med dem. Det ender sikkert også med, at der kommer flere forskellige magnolier ind i haven (der findes rigtig mange), når vi får skabt lidt mere læ.
      Jeg er helt vild med mit blå tæppe af vinca. Det er jo ikke en af de planter, der springer en i øjnene, hvis der kun står nogle få stykker, men som bunddække er den virkelig flot :-)

      Slet
  3. Det ser ud til at magnolien kvitterer for at komme fri af en sulten nabo. Krydser også fingre for fravær af frost.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er synd, når så flot en plante som magnolien er ved at blive kvalt i en stor grim cypres. Magnolien er stadig mærket af, at cypressen har stået for tæt på, for den er lidt bar i den ene side, men det vil udligne sig med tiden.
      Magnoliens lå hen af jorden et par steder, før jeg stammede den lidt op. En grenene havde sat flere rødder, den blev trukket op og delt. Jeg har derfor ikke mindre end 3 nye små magnolier stående nede i planteskolebedene, og det ser ud til, at der er liv i dem endnu, det er lidt sjovt :-)

      Slet
  4. Hej Vivi.Dejligt at din magnolie er på vej til at blomstre.................elsker min Susan.
    Og flot blåt tæppe af vinca................jeg havde et lille stykke med den..........men nu er de fjernet.Det bredte sig ind i mine stauder.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Min er vist en Almindelig Magnolie/Magnolia soulangeana.
      Fordelen ved mine Vinca er, at de står et sted hvor de gerne må brede sig, og det gør de! Jeg har sat lidt påskeliljer mellem Vincerne, og forestiller mig der skal endnu flere påskeliljer imellem. Det giver en fin kontrast med de gule og blå blomster i skovhaven :-)
      Jeg håber, jeg kan få tid til at rydde stykket bag dem for græs/ukrudt engang i løbet af året, så de ubesværet kan vokse helt ud til skel. Ud mod stien skal de bare holdes nede.

      Slet
  5. Din magnolia er godt nok også noget længere fremme end min, så jeg glæder mig til at nyde dine billeder af den i blomst. Vinca er smuk i større mængder, jeg tænker tit på at blomsterne passer i en særlig grad til den grønne nuance i løvet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også til den kommer i blomst, og håber så på at nattefrost ikke svider dem af.
      Ja Vincaens blanke mørkgrønne løv er flot, men det er de lysegrønne nye skud også, og blomsterne står så flot til det :-)

      Slet