Jeg havde forventet, at stå op til høj sol i dag, men nej.........sådan skulle det ikke være. Dis og tåge lå som en tæt dyne hen over landskabet.
Vi havde et ærinde tæt på Vejle i formiddags, og fortsatte turen helt ind til byen. Tågen var lettet en smule, så vi besluttede at gå en lang tur ved Kongens Kær, som er et fantastisk vådområde med et rigt fugleliv, der ligger i Vejles vestlige udkant.
Hver gang vi kører til Vejle passerer vi området ude på motortrafikvejen. Det er første gang, jeg har gået i området, men bestemt ikke sidste gang :-)
Det ser meget stille ud, men der var en fugle koncert så stor.
Her ses et par gæs, men bemærk også alle fuglene i baggrunden :-)
Skarven
Hen på eftermiddagen kom solen endelig igennem, og vi fik det skønneste havevejr :-)
H.J. fik klippet den store plæne for første gang i år.
Jeg elsker en ny klippet plæne :-)
Det er ikke alle steder, vi kan komme til med havetraktoren, så der bliver den med rugbrødsmotor brugt.
Det pynter med en gang græs klipning :-)
Her inde bag bænken kommer en masse grønne blade fra løgplanter frem hvert år, men der er ingen blomster.
Det ligner krokus, og nu har jeg læst mig frem til, at det er krokus, der står alt for tæt.
Jeg har gravet et par totter op.
Der er masser af små løg i hver tot.
Jeg ved ikke om det kan ses på billedet, men bladene har den karakteristiske hvide stribe ned midt i bladet.
Løgene er kommet ind i skovhaven.
Helt ind mellem træerne i læhegnet. Her bliver de små krokusløg plantet enkeltvis, så må jeg se, om der kommer blomstrende krokus indenfor de næste par år.
Jeg mangler at plante og grave mange op endnu, men dem jeg ikke får flyttet i år, må vente til de kommende år.
Det er fantastisk, hvis jeg kan får mange hundrede, måske tusind krokus ud af de totter med grønne blade.
Sikke et fantastisk billede fra Kongens Kær! Kører også forbi hver dag, men området er nu skønnere på gåben, tager sommetider en løbetur derud, hvis jeg har en passende pause på job.
SvarSletJeg har ofte haft lyst til at holde ind til siden, når jeg har kørt forbi, men det går jo ikke, når det er en motortrafikvej. Det var skønt i dag på gå ben at komme så tæt på det rige fugleliv derude :-)
SletDet lyder dejligt afstressende med en løbetur derude i en pause fra jobbet :-)
Hej Vivi.Dejligt med en tur ud af haven.Flot billede af skarven.
SvarSletOg jeg er også vild med en nyklippet græsplæne.
Spændende om der kommer krokus ud af de små løg.
Godaften Jette
Tak, det er H.J. der har taget billeder på turen i dag :-)
SletJeg er også spændt på, om der kommer noget fornuftigt ud af de løg, men hvorfor egentlig ikke, nu får de god plads til at vokse på, så forsøges skal det.
Det skal jeg da prøve med alle de grønne totter, der står rundt om i min have. Jeg har sådan savnet krokus i haven, for de blomstrer meget sparsomt. Det er måske bare fordi de står for tæt? Jeg tager hatten af for din/jeres energi, sikken et kæmpe arbejde med al den træfældning og gravning, men jeg er sikker på det bliver utrolig flot. Glæder mig til at følge jeres have fremover. Knus og forårshilsner fra
SvarSletfru Jensen
Gudhjem
Tak for kommentaren. Det er altid godt at dele løg, hvis de står for tæt. Påskeliljer holder jo også op med at blomstre, hvis der ikke er plads til at løgene kan vokse. Jeg har ikke tænkt over det med de krokus, før jeg læste om det, så nu prøver jeg, og håber på godt resultat.
SletDet glæder mig, at du har lyst til at læse med om vores have :-)
Smukke billeder fra jeres tur. Det er så tilfredsstillende at genbruge havens løg, og det bliver et smukt syn i skovbunden. Søren og jeg er aldrig helt enige om, hvornår græsset skal klippes; men det er ham, der gør det, så han får sidste ord.
SvarSletTak :-)
SletHvis alle de løg vil vokse sig så store, at de blomstrer, så kan det blive fuldstændig overdådigt. Nu prøver jeg til med en pæn portion i år, men flytter ikke dem alle, før jeg har set, hvordan dem jeg flytter ser ud til næste forår.
Det bliver et stort arbejde at dele og plante så mange løg, så jeg starter lige med et forsøg her i første omgang.
Ja det pynter gevaldigt at få græsset slået, især første gang, Bent har taget noget af vores, men har ikke nået det hele endnu.
SvarSletHåber I får en masse krokus, for det er et stort arbejde at dele og plante igen.
Vi nåede heldigvis gennem alt vores græs, men plænen er jo også begyndt at skrumpe ind ;-)
SletJeg flytter ikke alle løg i år, måske kun et par hundred stykker. Jeg vil lige se resultater, før jeg bruger energi på at plante dem alle ud enkeltvis. Hvis det lykkes, at få dem i vækst, deler jeg gerne resten op, for at få et gratis og overdådigt krokustæppe i læhegent/skovhaven.
Jeg har ikke før hørt om det naturområde. Det lyder som om det skal udforskes.
SvarSletDet kan helt sikkert anbefales at gå en tur derud :-)
SletSmukke billeder fra Kongens Kær, jeg kan sagtens forestille mig fuglekoncerten. Græsplænen ser rigtig fin ud i nyklippet stand - håber også at dine små krokustotter giver gevinst. Det kunne være smukt med et helt krokustæppe.
SvarSletTak for kommentaren :-)
SletDet vil være rigtig flot, hvis jeg kan få et helt krokus tæppe helt inde mellem læhegnsplanterne.
Det er da et helt fantastisk billede af Skarven!
SvarSletHeld og lykke med alle dine krokus. Jeg er sikker på, at det nok skal give bonus, at de nu får lidt mere plads at udfolde sig på. De plejer at være ret taknemmelige :-)
Knus Signe
Ja det er et godt billede H.J. har taget :-)
SletJeg tror også på, at de krokus kan vokse sig store og fine, men vil som tidligere skrevet godt se resultater, før jeg flytter dem alle.
Sikke stemningsmættede og smukke billeder, du fik taget fra Kongens Kær. Ja, det bliver spændende med krokusserne. Jeg har også sådanne totter flere steder, så jeg må se, om jeg får tid til at dele dem!
SvarSletDet var så igen ros til manden :-) Jeg gik med hunden, så havde ikke kamera med på turen.
SletDet tager noget tid at dele og plante løg, hvis der er mange, men absolut et forsøg værd, hvis man kan finde tiden til det.
Hej Vivi
SvarSletUtroligt smukke billeder fra Kongens Kær, pletskud:-)
Jeg har også gået og kigget om jeg ikke snart skulle lufte havetraktoren, hyggelig beskæftigelse;-) og godt ser det ud med sådan noget nyklippet græs.
Måske du har set jeg også har sådanne små krokusser, er også spændt på om de små løg bliver til noget, for drømmer også om sådan et syn:-D
Hilsen fra Anette
Tak for kommentaren :-)
SletJeg har set det indlæg du omtaler, men har også læst en artikel af Laila Sølager om emnet : http://haveselskabet.dk/artikel/flyt-l%C3%B8g-der-ikke-blomstrer.
Ja det ville da være dejligt med massevis af krokus. Jeg har selv sådanne totter et sted i min plæne.
SvarSletSom dig elsker jeg også en nyklippet plæne, det retter op på det store billede, synes jeg.
Billederne fra jeres tur i Kongens Kær er rigtig flotte:)
Ja det er fine billeder H.J. tog på turen :-)
SletEn nyklippet plæne og nyskårne kanter, får en have til at tage sig mange gange bedre ud, og "kan skjule" mange uønskede grønne vækster, så jeg er helt enig med dig :-)