9. juli 2013

Hjulkroner og vejboden.


Hjulkronerne står i køkkenhaven og pryder med hundredvis af fine blå blomster.


Det er første gang jeg har hjulkroner i haven. 
De er vældig fine, som pynt i salatskålen.
Evnen til at selvså sig er efter sigende særdeles god, men jeg tror, de er nemme at trække op, hvis de dukker op på uønskede steder.


Bierne sværmer rundt i planterne, så på den måde er de også gode :-)


Ude ved vejen har vi vores lille bod med nye kartofler fra haven.
Vi synes begge, det er vældig hyggeligt, når flaget står derude og vajer i vinden, så må vi se, hvor længe kartoflerne strækker til det.
Når det er slut med kartoflerne, finder vi måske på noget andet........... 



12 kommentarer:

  1. Hej Vivi. Hvor er den fin, din plante og jeg synes også kornblomsterne var rigtig smukke. Hvor er det sjovt, at I har en lille vejbod, det ser hyggeligt ud og nye kartofler er der sikkert rift om!

    SvarSlet
    Svar
    1. Som skrevet er boden der mest for hyggens skyld, men der smutter da også et par poser kartofler ind imellem :-)

      Slet
  2. Siden du er i tvivl om, hvor længe de rækker, må I vel sælge noget. Det er da rigtig godt. Herovre hos os er der rigtig mange boder, så der køber jeg grønsagerne.
    Vi har fået lov til selv at grave kartofler op på nabomarken, det er dejligt, så er de helt friskopgravede og nemme at skrabe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt, at i må grave kartofler op hos naboen.
      Vi har ikke voldsom mange kartofler, men lidt flere, end vi selv kan spise os igennem. Vi graver ikke så mange kartofler op af gangen, for vi vil gerne, at de er så friske som muligt, når de står ude i boden.

      Slet
  3. Vi lader hvert år hjulkrone så sig selv i køkkenhaven, men bruger den nu ikke ret tit, men dekorativ er den jo. Den ser hyggelig ud, jeres lille bod.

    SvarSlet
  4. Skøn farve de har de hjulkroner og flaget ved vejen ser bestemt hyggeligt ud Vivi......og nye kartofler er jo grund nok til at klodse bremsen ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kommer en del bilister, men bestemt også cyklister forbi. Den naturskønne rute, er meget attraktiv, når folk skal ud og hygge sig i weekenderne, men mange bruger den også, når de cykler mellem Grindsted og Billund, i stedet for at køre ude ved den store vej.

      Slet
  5. Jeg har også hjulkronen i hvid, og de ser også fine ud som pynt på kager. F.eks. chokoglasur og hvide hjulkroner ser godt ud! Den blå bruger jeg også i salater, det ser så fint ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hvide har jeg ikke set, men den er sikkert flot på kager som du skriver :-)Den blå må også kunne bruges på kager.

      Slet
  6. SÅ hyggeligt med vejboden og hjulkrone ér uundværlig i min have - synes den er smuk i have såvel som i maden og dets lidt stride look synes jeg er herligt.

    Dejlig sommeraften fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder bestemt også synet af hjulkronerne i køkken- og snithaven, når de står og lyser op sammen med morgenfruer og kornblomster :-)

      Slet