2. juli 2013

Margueritter og stokroser i det sydvendte bed.


På sydsiden af huset har der hele tiden været et bed. Der var ikke den store fornøjelse ved bedet, da vi flyttede ind, men i år tager den sig nogenlunde fornuftigt ud.


Her ses bedet i april sidste år.


Vi har fundet ud af, at der er en afgrænsning mellem bed og plæne hele vejen rundt. Den stedsegrønne busk, som stod foran et af vinduerne blev fjernet sidste forår, og den grimme parabol på muren er ligeledes væk.
Rengøring, lys og luft har fået de få planter, der er i det temmelig tørre bed til at brede sig :-)


Margueritterne er ved at springe ud, og stokroserne står med masser af knopper.


Der går lidt tid endnu før stokroserne folder deres yndige blomster ud, men jeg glæder mig over, at de har selvsået sig lystigt. Der er kommet en del flere nye babyplanter til siden sidste år :-)
Nu hvor bedet bliver holdt ren, får nye frøplanter endnu bedre vilkår, så mon ikke det næsten lukker til, til næste år.

6 kommentarer:

  1. Godt I fik busken væk, den har da taget alt lyset.
    Nu ser bedet fint ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Busken hørte bestemt ikke til lige foran et vindue.

      Slet
  2. Hej Vivi.Det ser bar godt ud nu.Og når margueritterne og stokroserne blomstre........ så er der noget at glæde sig til.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja stokroserne er virkelig flotte, og de passer godt op mod vores "gamle" hus.

      Slet
  3. Hej Vivi
    Hvor er bedet blevet flot, det var godt i fik den store busk væk. Vil glæde mig til at se bedet i fuld flor ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ser glæder mig også til at se bedet, når stokroserne springer ud i år :-) Helt tæt er det ikke, men betydelig tættere end sidste år.

      Slet