27. november 2010

Flytning af planter.

Inden vi kunne komme videre med vores nye haveanlæg, skulle de planter, der var tilbage i haven flyttes.
Stauder og andre småplanter fik midlertidig ophold i et jordstykke bag  garagen.

Planen var, at der skulle være surbundsplanter nede bag i haven, så det handlede om, at starte fra en ende, og få flyttet de rhododendroner, der var rundt omkring i haven, derned.


Rhododendron og andre buske er flyttet ned bag i haven. Træroden fra den
gran, bevares som dekoration/siddeplads.
 Det mest optimale ville have været, at bygge et rigtigt surbundsbed op, men det ville, til det store bed, have kostet en mindre formue i spagnum. Det blev istedet næstbedste løsning; der blev gravet store huller, og så fik hver rhododendron rigtig meget spagnum, og selvfølgelig vand i store mængder.

Rhododendroner er noget af det mest taknemmelige at flytte rundt med, også selvom det er forholdsvis store planter, idet de har en klumprod.
Rhododendronplanter der er blevet "pjevsede" at se på, kan man også roligt sætte saksen i, de skal nok skyde igen.
I haven var der er en rhododendron, som kun havde en´ stamme, ingen blade forneden, men lidt i toppen. Den kom i en krukke, for den ville jeg have at lege med. Jeg ville se, om det kunne lykkes at lave en flot opstammet plante ud af den.


Vi arbejder på at få magnolien fri af brønden.
 Ikke alt er lige let at grave op, og ikke alt lykkes lige godt. Vi havde en større magnolie ude i forhaven, som vi havde en kamp med at få op, den var plantet meget tæt på en brønd, men  kom dog til sidst op med brugbare rødder. Den blev plantet ned i haven, men måtte et par år senere fjernes, fordi den aldrig blev rigtig pæn. Om det var flytnngen, eller fordi jeg havde været for hård med saksen ved jeg ikke. Magnolier hører ikke til de planter, der er mest vilde med en beskæring.

Efter en større plante flytterunde, kunne vi sætte en medbragt bænk ned bag i haven, så vi kunne sidde og nyde synet af de nyplantningerne.
Jeg kan slet ikke lade være med, at glæde mig over selv de mindste ting vi får lavet. Folk udfra ville på det tidspunkt sikkert have tænkt: "Sikke et rod", men vi var glade, for det vi havde lavet, og det er jo i bund og grund det, det handler om, når det gælder private haver. Haven skal laves for ens egen skyld.

Der blev også tid til at nyde det vi havde lavet undervejs.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar