Det skal være skidt, før det kan blive godt

Endelig kom der en tidlig forårsdag, hvor vi kunne påbegynde vores store projekt. Nu skulle det meste af haven ryddes.

Et gammelt grantræ i forhaven, som havde kendt bedre dage, var det første der måtte lade livet, da min mand og en af hans bekendte gik i krig med motorsaven. Træet var kun lige fældet da en meget glad nabokone kom ud og fortalte, at nu kom der en masse lys ind i deres indkørsel og til deres morgenterrasse.

Det første træ der faldt for motorsaven.

I det år, hvor vi havde gået og set på de planter der var i haven, var vi kommet frem til, at meget lidt var bevaringsværdigt.
En sukkertopgran skulle have en chance, den havde på "bagsiden" været klemt inde mellem nogle andre buske, og var derfor noget bar på den side. Den blev stammet op, og selvom den stadig ikke var helt køn på den ene side fik den lov at leve, noget jeg er meget glad for nu, for den er kun blevet flottere med årene.

Der står rigtig mange stedsegrønne planter rundt i parcelhushaverne fra 70erne. En del af dem har været mange år om, at nå den størrelse de har i dag. Desværre bliver mange rykket op, fordi de er blevet for voldsomme. Hvis flere mennesker turde bevæbne sig med sav, ørnenæb og beskærersaks, kunne en del af dem stammes op, og blive flotte skulpturelle planter, som man ikke ser i enhver have. Jeg vil anbefale, at man prøver sig frem, for hvis alternativet er, at planten skal væk, kan man jo ingen skade gøre.

Det store grantræ i baghaven er fældet. Til venstre i billedet ses den sukkertopgran der fik lov at blive stående, den er på det tidspunkt stammet lidt op.

En klatrerose med røde blomster (jeg ikke kender navnet) , der var plantet på sydgavlen af huset, fik også lov til at blive stående. Ikke at den er noget specielt, men de røde blomster mod den gule væg var i orden, selvom blomsterne ikke havde nogen duft.

Derudover var der nogle stauder og en del rhododendron og lidt andre buske der kunne få lov til at blive i haven, men ikke på deres nuværende plads.

Efter grantræet i forhaven var væk, gik turen til baghaven, alle de buske der skulle væk, og der var mange, blev savet ned.

Det så vildt ud, da det hele var fældet, men der var kun en´ ting at gøre, starte fra en ende af, med at slæbe ud af haven. Der var ingen vej tilbage.........

Et stort arbejde med at slæbe grene ud i den store container vi havde lejet gik i gang.

Jeg står oppe i containeren, grene fylder ufattelig meget, hvis de ikke bliver mast godt sammen. Der var også alt for meget til, at der ville være fornuft i, at køre det væk på en trailer.

Det var igen til at være i haven, men der var stadig alle rødderne tilbage efter buskene. Den gamle udtjente hæk ind mod naboen, skulle også væk. Naboen havde i mange år ønsket at få den væk, så det blev vi hurtigt enige om.

Oprykning af rødderne og hækken er en af de få ting vi har købt os hjælp til  (kan i skrivende stund kun komme i tanke om 3 ting vi har købt hjælp til). Der kom en lille minigraver og klarede den opgave, det tog ikke lang tid.

De fleste ting vil jeg gerne selv lave i haven, men det den lille maskine kunne klare på meget kort tid, ville  tage meget lang tid at klare med håndkraft. Kroppen ville sikkert også have været mere end godt brugt.