27. maj 2013

Tante Grøn og Syrenprinsens fantastiske have.

En dejlig bog og masser af positiv omtale af en have, fik os til at sætte kursen mod nord.

GPS´en blev stillet ind, så den kunne lede os til en adresse på Mors.

En køretur ud i det danske sommerland med sol, lysegrønne træer, nyudsprungne syrener i vejkanternes læbælter ventede os, samt forventningen om, at der ved vejs ende fandtes en skøn have.

Efter et par timers kørsel holdt vi udenfor en yndig Malus sargettii hæk :-)
Det er ikke så ofte jeg ser den fantastiske busk klippet som hæk, men den overdådige blomsterrigdom, som busken har, var bevaret.


Dejlig velkomst :-)


Krukker og fine små opstillinger mødte os, da vi trådte ind i haven.


 En lille sti viste vej gennem blomsterbede afgrænset af lave buksbomhække.
Der var blomstrende tulipaner og en masse blomster på vej alle steder.


Overalt var der flotte bede i afstemte farver. De mørke farver her kan jeg slet ikke stå for.


Det er så smukt med kastaniehegnet som afgrænsning  fra det tæmmede område til det mere "vilde" på skråningen.
Der er en hygge, charme og idyl, som får mig til at suge indtryk til mig, men samtidig slappe af.


Alle vegne er der små stier, som fører os rundt i haven.




Sikke et blomsterflor.


Det er så yndigt:-)
Når tulipanerne falmer, kan jeg se der står prydløg og meget andet på spring til at tage over.


 Her et helt overflødighedshorn af de skønneste tulipaner.


Kastaniehegnet og zinkkanderne er igen et perfekt indslag.


Efter flere ture rundt mellem blomsterbedene vendte fokus sig mere og mere mod skråningen med frugttræerne.


For glem mig ej er drysset med løs hånd rundt i græsset. 
De sarte lyseblå farver mod mælkebøtternes gule giver en dejlig sommerstemning - yndigt :-)


Selvom skråningen ser "vild" ud, hersker der ingen tvivl om, at der også bliver arbejdet med dette område.
Påskeliljerne er ovre det for i år, men senere på sommeren folder lupinerne deres blomster ud.
Der er ikke for meget, der er ikke for lidt. Den balance er ikke helt let at ramme, men her er det lykkes til fulde :-)


En gammel faldefærdig bænk er synsmæssigt så rigtig her !


Sikke en udsigt ned over haven.


Der er så mange fine "hjørner" i den have.
Brændestakken har sin egen charme og skaber liv.


Syrenerne og trætrappen, hvor en For glem mig ej "tilfældigt" har fået lov at stå.




Romantik, frodighed og afslappende stemning hersker  i haven :-)




En af de yndige hvide duer, som har bolig i det fine dueslag.


Haven må også være et helt lille paradis for de vilde fugle, her er det skovspurven :-)


Prøv at se den vilde kørvel, som står med sine skærmblomster, og valmuen som står i knop ved brændekurven.
Det er så smukt, når det tæmmede og vilde går op i en højere enhed.


Afslutningsvis et kig ind over haven fra terrassen.


Mange tak til Tante Grøn og Syrenprinsen for en dejlig oplevelse i jeres helt fantastiske have :-) 

Haven var så skøn da vi var der, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den er en oplevelse værd hele året.

Den var uden tvivl køreturen værd !!

14 kommentarer:

  1. Hej Vivi.Dejlige billeder fra en skøn dag hos Fru Grøn.Og pragtfulde billeder du viser.Det er bare dejligt med sådanne besøg.God aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var en god oplevelse at se tantens have, og skønne motiver var der masser af :-)

      Slet
  2. Sikke fantastiske glimt!!

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de har en fantastisk have :-)

      Slet
  3. Det er godt nok også en frodig og fantastisk have. Jeg kan lige præcis godt lide det vilde look, sammen med det meget velplejede. Det virker bedst i store haver som denne. Flot! Tak fordi du delte med os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nem at dele, når andre har gjort det store arbejde med at skabe motiverne ;-)

      Slet
  4. Kære Vivi og gemal.

    Tusind tak for besøget. Det var rigtig hyggeligt at møde jer. Jeg er glad for at høre, at I synes havebesøget var hele den LANGE køretur værd. Det er altid en stor og spændende oplevelse, at se sin egen have gennem andres øjne og linse. Det er nogle rigtig fine billeder, der er blevet "skudt"...ikke mindst det af den nuttede lille gråspurv. Ja, vi har et meget rigt fugle- og dyreliv her i haven og det er jo ekstra bonusmateriale.

    Din beskrivelse af din oplevelse af haven, gør mig helt varm om hjertet, for den viser, at du til fulde forstår, hvad det er, vi konstant søger at skabe her på matriklen.

    Vi havde en rigtig dejlig weekend og nød alle vore glade og positive havegæster i fulde drag. Intet er så skønt som at møde lidelsesfæller og tale lidt blomsterlatin med en ligesindet. Tusind tak for alle de pæne ord. Som tidligere nævnt, giver sådan en positiv respons stærk fornyet energi og virkelyst, så hvis ikke mørket var ved at falde på, ville jeg straks kaste mig i gummirøjserne og gå ud og udplante sommerblomster i vildskab.

    Tusind tak for besøget og for et dejligt blogindlæg, som gjorde os begge glade og udløste øre-til-øre-smil:o)

    De varmeste hilsner fra øens folk:o)



    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig, at i kan li´ mit indlæg :-)

      Det er så godt, at i har haft en dejlig weekend, med godt vejr og mange besøgende:-)
      Det er jo altid med en vis spænding man åbner sin have - hvordan bliver vejret - kommer der nogen - kan de besøgende li´ det man viser frem.
      Tag i nu et velfortjent hvil, inden i igen kaster jer over udplantningen af sommer blomster med fornyet energi ;-)

      Endnu engang mange tak for et par dejlige timer i jeres fantastiske have :-)

      Slet
  5. Hej Vivi, hyggeligt at hilse på dig i Tantens have :) Skønt indlæg og fortælling du har begået her og hvor er det sjovt at se de forskellige indlæg om vores besøg i den skønne have. På billedet med brændekurven, hvor du fremhæver den vilde kørvel og valmuen, der ser jeg jo også lige den skønne kat midt i billedet :)

    Ja, det var en stor oplevelse at besøge haven.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde :-)
      Ja det er altid spændende at se/læse hvad andre har fået ud af den samme have - skønne billeder du har lagt ind.
      Katten var vist en rigtig selskabskat, den ville gerne snakkes med ;-)

      Slet
  6. Hej Vivi.
    Flot indlæg du har lavet om Tante Grøn´s have. Hvor er din beskrivelse af haven skøn. Hyggeligt at hilse på dig.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Flot du kunne kende mig :-) Jeg er ikke så god til at genkende alle jer fra bloggene. Det blev en meget kort hilsen, ville gerne have snakket med dig, men da jeg havde kigget lidt på haven (kunne slet ikke vente), var du smuttet.

      Slet
  7. Hej Vivi
    Skønne billeder med fine beskrivende tekster fra en eventyrlig have. Jeg tror nok, det var et dejligt havebesøg.
    Jeg må nøjes med Tante Grøns bog, da der er langt fra Frederikssund til Mors, men den er nu i top.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)

      Det var et dejligt havebesøg. Når du nu bor så langt fra Mors, er det heldigt, at du i stedet for at se haven live, kan opleve den gennem Tante Grøn´s fine bog.

      Slet