15. maj 2013

Køkken- og snithaven


Køkken- og snithave er blevet udvidet en hel del siden sidste sommer, så jeg er noget spændt på, hvor meget jeg kan få ud af den  i år.


Kartoflerne er for længst sat, og det meste er sået, men ærter, bønner, squash og drueagurker skal i jorden en af dagene, hvis der bliver plads til det hele ;-)

Her er køkkenhaven som den så ud i 2012.


Rabarberne er endelig blevet så store, der kan plukkes af dem, så i pinsen står den højest sandsynlig på rabarberkage :-) 


Løvstikkene kommer også fint.


Agata kartoflerne er for længst kommet op af jorden. Jeg kender den ikke, men det skulle være en meget tidlig sort.


Aspargskartoflerne er også på vej. Sjovt så stor farveforskel der er på de forskellige kartoffeltoppene.
De middeltidlige Bintjekartofler er også så småt begyndt at komme op over jorden.


Radiserne kommer fint.
Det ses tydeligt, hvor sandet vores jord er, selvom jeg har blandet kompost i, så ingen tvivl om, at det trænger til meget mere jordforbedring.

Spinat og salat har jeg sået om, for der skete intet. Tror frøene var blevet for gamle - flere af småresterne har vist lagt i flere år, hmm........., men nu er de smidt væk !!


Morgenfruerne og mange af de andre blomster ser ud til at spirre fint :-)

4 kommentarer:

  1. Kære Vivi,
    Man må sige, at I har gang i mange spændende ting. Jeres køkkenhave er da blevet noget kun større! Rigtig god fornøjelse :-)
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og ja vi har gang i hel del.
      Jeg har en drøm om en skøn have, og vil gøre alt for at drømmen kan blive til virkelighed :-)

      Slet
  2. Hej Vivi
    Hvor er det dejligt, at du rigtigt har fået gang i køkkenhaven.Hvad gør du for at beskytte afgrøderne, så alt dyreliv omkring jer, ikke tror det er ta-selv bord du har anrettet ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. I år har jeg ikke gjort noget (endnu). Det ser heller ikke spændende ud med tråd og net over.

      Jeg vil se, hvor problemerne evt. kan være. De små porrer jeg har plantet ud, er der blevet nippet i, men det ser ud til de kommer sig. Jeg ved ikke hvem, der har været på rov, for tyven har ikke afsat spor.

      Slet