11. januar 2012

Brogetbladet benved/Euonymus fortunei

En af de stedsegrønne der lyser dejligt op i haven er de brogetbladede benved. Bladene på dem jeg har, er grønne med hvis kant. Der findes flere forskellige sorter af E. fortunei, som har hver deres karakteristika, det handler bl.a. om bladfarve og  størrelse.

Her i haven har jeg de brogetbladede benved to steder.
Den ene som en lille busk i et af mine bede.

De andre er plantet op af plankeværket ved terrassen, hvor meningen var, at de med tiden skulle dække det hele. Valget faldt på dem netop fordi de er stedsegrønne, og fordi jeg synes de kunne være fine som baggrund, for de hostaer der kommer frem af jorden her om sommeren. Det er også en flot plante at se ud på fra stuevinduerne :-)

I vores nye have står der et par af de brogetbladede benved i indkørslen. De skal måske ikke blive stående her på sigt, men de skal helt sikkert være et sted i haven :-)

10 kommentarer:

  1. Flere skønne stedsegrønne fra din side :o)
    Jeg har en med gul kant, den er også rigtig flot.
    Jeg var ikke klar over at de ku 'klatre'... eller 'læner' de sig bare op ad hegnet?
    Jeg ku da godt bruge sådan en til at dække noget grimt hegn med :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  2. Yes - de er også på min liste over planter til den hvide have... Jeg har nogen, som godt kunne deles - for det er som om de breder sig, men om det er rodskud eller grene, som har slået rod, er jeg ikke klar over?

    SvarSlet
  3. Line jeg er ikke helt sikker, men tror det er grene der ligger ned mod jorden, der slår rod. Har tænkt mig at prøve at lave nogle flere planter på den måde.
    Nu får jeg jo bedre plads til at lege lidt med planteformering :-)

    SvarSlet
  4. Den er rigtig fin, sådan en ejer jeg ikke :o)måske skal jeg overveje det.

    SvarSlet
  5. Hvor har den bare noget flot løv. Det kunne være den skulle på planteønskelisten. Det må jeg lige overveje.
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
  6. Jeg synes det er dejligt at du sådan kan introducere stedsgrønne planter. Det er helt sikkert en mangelvare i min have, men det er noget jeg skal have indkøbt for jeg kan godt se at det gør en stor forskel i haven hos dig hele vinteren.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
  7. Ja de er skønne de benved, og klarer jo selv at klatre, hvis de får noget at vokse op af. Har dem også i en gulbroget udgave - de er formeret, og det er nemt, så man hurtigt kan lave nye planter. Jeg bruger dem også, når jeg laver kranse oa - og de holder utroligt længe.

    SvarSlet
  8. Jeg har også en broget benved. En kæmpe én af slagsen. Det er virkelig skønne planter til at dække med, og så lyser de brogede blade så dejligt op. Det er et flot eksemplar der står i din nye have.
    Jeg laver stiklinger af min, for mange som kommer i min have vil gerne have sådan en med hjem :-)
    Måske skulle jeg lave et indlæg om min også, god idé, Vivi :-)

    SvarSlet
  9. rådyrene elsker de nye skud men de skal også leve jeg har dem tit i haven,dejligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja men planterne skyder heldigvis godt igen, også selv om rådyrene har været på rov .

      Slet