1. januar 2012

Gad vide hvad det nye år bringer

Tanker om året der er gået, og tanker om det kommende år, presser sig som oftest på her omkring nytårskiftet. I år har det været lidt atypisk for mig, der har ikke været den samme ro til refleksion, som der plejer at være.
Det er kun 1½ måned siden vi overtog vores nye hus, det har jo fyldt en del, og 3 ugers kursus i december. Pludselig stod jul og nytår for døren, og ja..........nu er det hele overstået. Min juleferie blev jo lidt spoleret af det indbrud, så jeg ikke fik så meget ro på i juledagene, som jeg havde håbet og egentlig havde behov for, men sådan er verden jo ind imellem.

Disse skønne primula fik vi i går.
I dag har vi pakket julen ned, ryddet op, vasket op og gjort rent efter en hyggelig nytårsaften. Det er måske meget godt med lidt normal hverdag igen, selvom jeg synes det er hårdt at tænke på, at arbejdet kalder igen allerede i morgen.

Vi er selvfølgelig meget spændte på, hvad det nye år bringer - forhåbentligt et snarligt hussalg :-)


Vinteren og det tidlige forår skal bruges til at få malet, lofter, vægge og køkken i vores nye hus, hvorefter et par gulve skal skiftes.


Vi havde egentlig planlagt stille og roligt at flytte nogle ting ud i huset, men det ved vi ikke helt, hvordan vi har det med lige ovenpå det skide indbrud. Selvom det ikke skulle handle om værdifulde ting, så er det bare for surt, hvis der igen skulle komme ubudne gæster, og her er risikoen måske større i et ubeboet hus. hvor er det surt, at man ikke kan være sikker på at have sine ting i fred.

Den udvendige side af læhegnet vil vi have klippet ind (helst inden der kommer blade på træer og buske), og flere steder er trådhegnet  rundt om haven faldet sammen, og andre steder helt væltet, så det skal der også styr på.


Jeg håber også på at få flere planter flyttet med ud i den nye have :-)


I januar/ februar venter der 4 ugers kursus: Motorsav (1 uge), og belægning i buede linier (3 uger). I marts står den igen på kursus: Sprøjtesertificat (2 uger). Det sidste kursus er vist ret drøj at komme igennem, med 4 prøver som jeg skal bestå, ellers er det om igen - det er der vist en del der har prøvet...............


I maj skal vi en uge til Rom og se haver, det glæder jeg mig til :-) Grundlovsdag håber jeg så på at møde en masse af jer havebloggere i Geografisk Have i Kolding :-)


Skulle vi mod forventning ikke have solgt, når vi når til sommer, har vi besluttet os for at flytte ud i huset, så må det her stå tomt. Til den tid tror vi, vi har brug for at komme videre med vores liv, om ikke før.


Går alt efter planen, så er det første halve år af 2012 væk inden vi får set os om.

- og denne fine nytårsbuket.

17 kommentarer:

  1. Rigtig godt nytår til dig... og et travlt nytår måske :o)
    Der er nok at gå igang med, men mon ikke du klarer det hele alligevel :o)
    Håber for jer at I får huset solgt snart, så I kan komme videre :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  2. Der er nok at gå i gang med hos dig... :) Vi krydser vist alle fingre for at I snart får huset solgt og under alle omstændigheder bliver det jo dejligt at komme i gang med at male osv. i det nye hus.

    Jeg kan godt forstå at det også trækker lidt i jer at komme derud og bo... man kan jo ikke have alting på standby i så lang tid, men mon ikke det løser sig når nu huset snart bliver solgt!

    Ulla

    SvarSlet
  3. Jeg bliver så vred når jeg læser om det indbrud igen - det er sgu bare så tarveligt :-(
    Nå, men bort set fra det, så bliver det da et fantastisk år for jer med det nye hus. Jeg er lidt imponeret af, at I kan vente helt til sommer med at flytte ind - hvis det var mig, var jeg sikkert flyttet allerede. Jeg er ikke overvældende tålmodig med den slags :-)
    Men hvor bliver det skønt for jer, når det hele er kommet på plads - og huset er solgt :-)
    Håber på, jeg kan komme til Kolding - men ved det ikke endnu. Så måske ses vi. Det håber jeg :-)
    Knus Signe

    Jeg undrede mig i øvrigt lige over, at jeg ikke er på din blogliste - plejer jeg ikke at være det? Måske er der bøvl med at få vist indlæg igen - jeg vil lige tjekke, hvordan det står til på andres blog-lister.

    SvarSlet
  4. Signe, det er mig som aldrig har fået dig sat på min blogliste, men du er der nu :-)
    Der er vist også andre der aldrig er kommet på, men skriv endelig, jer jeg har glemt i den sammenhæng. Jeg var faktisk i gang med at opdatere det før jul, så alle dem jeg følger fast kom på, men kom ikke hele listen igennem. Skal nok fortsætte engang i nærmeste fremtid.

    Tålodigheden omkring flyttetidspunkt er meget svær. Vi har fra dag et været parate til at komme afsted, men engang imellem må fornuften råde lidt ;-)
    Det er jo bedst hvis vi får solgt først, men det er nu engang også lettere at male et tomt hus end et møbleret hus, så det skal helst klares før vi flytter. Det værste er, at hvis det her hus kommer til at stå tomt, bliver vi nok også nødt til at male det. Sådan et par rygere som os, har helt sikkert ikke kønne vægge, når møbler og billeder bliver fjernet, så det giver altså ekstra arbejde at flytte før huset er solgt.

    SvarSlet
  5. Hej Vivi
    Det lydet til, at du/I ikke kommer til at kede jer i det nye år. Spændende med de forskellige projekter, som ligger og venter. Jeg håber det falder på plads med jeres hussalg.
    Rigtig godt nytår.
    De bedste hilsener
    KIrsten

    SvarSlet
  6. Signe, det vil være sjovt at hilse på dig, så håber du finder vej til Kolding grundlovsdag :-)

    SvarSlet
  7. Du har ret inden vi ser os til er det næste ½ år gået, utroligt så hurtigt tiden går. Jeg beundrer jer for jeres tålmodighed, jeg havde nok haft det som Signe, det kan ikke gå hurtigt nok.
    Men det er da godt nok nemmere at få malet, når møblerne ikke er der, og nemmere at få solgt huset med møbler, gid det snart må ske.
    Flot nytårsbuket.

    SvarSlet
  8. Pu ha du får da nok at se til i foråret.
    Jeg håber sådan at i snart får huset solgt, så i kan rykke ud i det nye. Det ser så lækkert ud.

    Mange hilsner
    Anne-Mette

    SvarSlet
  9. Jeg synes også at det lyder som et travlt forår, men også spændende.
    Skal vi ikke bare aftale at I selvfølgelig får solgt, så I kan flytte derud ligeså snart I er færdige med maleri osv. Så er du da fri for de bekymringer :-)
    Jeg krydser ihvertfald fingrer for jer.

    SvarSlet
  10. Man kan godt blive helt stakåndet af at tænke på de udfordringer, muligheder, ønsker og drømme der er for det kommende (have)år.
    Jeg ønsker inderligt for jer at i får solgt jeres hus, så I kan flytte ud i det nye og kun koncentrere jer om det.
    For mange år siden (under kartoffelkuren) købte vi vores nuværende hus, uden at have solgt det gamle. Vi "slap" dog med dobbelt husleje i ca. 4 måneder, men jeg husker det stadigvæk som en nervepirrende tid.
    Held og lykke med hussalg, kurser, rejse osv. og godt nytår til dig :)

    SvarSlet
  11. Hej. Rigtig godt nytår, hvor jeg håber, at I får huset solgt i starten, men så mange planer som I har, så går tiden vel hurtigt og pludseligt er der sket en hel del. Ja, det er ærgeligt, at man ikke kan have sine ting i fred. Det lyder som en god idé at flytte ud i jeres nye hus og lade det gamle stå tomt, hvis det skulle komme dertil. Jeg glæder migi hvertfald rigtig meget til at følge med i alle jeres nye haveplaner og er helt sikkert på, at det hele bliver løst på en god måde.

    SvarSlet
  12. Kære Vivi

    Godt nytår til dig! Jeg kan læse, at du allerede har besat din kalender med masser af aktiviteter, og det er da godt, når nu I ikke har pakket kufferten endnu.

    Det er vigtigt at tænke med hjernen og ikke hjertet mht., hvornår I indtager jeres nye drømmehus. Jeg ville selv have det som en galophest i startboxen, men det nytter jo ikke noget.

    Et indbrud er en modbydelig invasion af éns privatområde, men det kunne have været så meget værre. Ingen kom noget til, og ingen genstande af affektionsværdi eller høj pengeværdi forsvandt. Heldigvis. Jeg forstår, hvis dette er en ringe trøst, men det gælder jo om at holde fanen højt, så de skrækkelige personager, som brød ind ikke "vinder".

    SvarSlet
  13. Tak for alle jeres søde kommentarer endnu engang. De er nu gode at sidde og læse, når jeg sidder er frustreret, gal og ked af det :-)

    Nu har vi vist fået nogenlunde styr på, hvad der er forsvundet fra huset. Papirer er udfyldt, og listen med stjålne effekter, de bilag der var muligt at finde er kommet frem i lyset, og nypriser indhentet. Alt er nu kommet i kuverter til forsikring og politi. Det er dog frustrende, at der i flere dage blev ved med at være noget, som vi fandt ud af også var forsvundet :-((

    Nette lige nu er det vist fornuft og følelser der kæmper. Jeg vil ikke have de skiderikker skal vinde (begrænse vores frihed i forhold til hvad vi gør/ikke gør), men modsat ønsker vi jo heller ikke at nogen igen trænger ind på vores privat domæne.

    Tør vi flytte mere derud, som planen egentlig var??
    Skal vi alligevel vælge at få alarm på ???

    .........men jo vi er glade for at det ikke var vores nuværende bolig det gik ud over, og godt det ikke var ting med stor affektionsværdi, så havde der da virkelig været noget at tude over ;-)

    Ang. flytning, vi har fra dag et haft lyst til at flytte med det samme, men det er nok ikke altid følelserne skal tage helt over ;-)

    SvarSlet
  14. Hej Vivi
    Det er lige gået op for mig, at vi har fælles bekendte - vi var sammen med Marianne og alle hendes drenge nytårsaften.
    Godt nytår til jer,
    fra Line

    SvarSlet
  15. Der har været mange tanker for jer i 2011 så nu håber jeg inderligt at 2012 starter med et hussalg, så I kan komme videre I jeres liv. Pøj-pøj med det hele :o)

    SvarSlet
  16. Rom, det lyder dejligt. Håber du vil fortælle en masse til den tid.

    SvarSlet
  17. Hanne jeg skal nok fortælle og vise billeder, når vi kommer hjem dernede fra :-)

    SvarSlet