8. marts 2011

Skov- og surbundsbedet.



"Skov- og surbundsplanter" skrevet af Jørn Dannesboe, er en af de bøger jeg er rigtig glad for at have i mit lille hjemmebibliotek :-)

Bogen er delt op i flere afsnit, fordelt på 304 sider. Der er først noget om opbygning og interiør, hvor der bl.a. bliver skrevet om placering og jordblandinger til skov- og surbundsbedet.

Derefter kommer der en oversigt over hvilke forhold forskellige planter trives bedst ved. Sol, halvskygge, skygge, neutral jord eller i sur jord.
I oversigten er planterne delt op, så det er let at finde træer og buske med dekorative frugter, træer med særpræget og dekorativ bark, planter til fugtig jord, vinterblomstrende planter, planter med særligt dekorative blade osv.

Det midterste og største afsnit handler om planterne, og er delt op i 6 grupper. Træer og buske, Surbundsplanter, Stauder, Bregner, Græsser og til sidst løg og knolde.

Sidst i bogen er der et afsnit om plantning, pleje og vedligeholdelse.

Jeg har læst hele bogen fra start til slut, men det afsnit om planter, er det jeg læser mest. Her kan jeg igen og igen sidde og læse om en masse skønne planter store som små.
Jeg kan læse om nogle af de planter jeg allerede har, og sidde og drømme om andre planter, jeg gerne vil have.

Der er så mange skønne billeder og plantebeskrivelser i den bog. Absolut en anbefalelsesværdig bog, som jeg tror, mange vil kunne hente inspiration fra :-)

4 kommentarer:

  1. Det lyder som om det kunne være et godt julegaveønske her i huset :)

    SvarSlet
  2. Lyder som en god ide, der er mange skønne planter i den bog. Den har i hvert tilfælde været med til at udvide mit plantekendskab :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har også den bog, den er supergod og kan kun anbefales til jule eller fødselsdagsgave.

    SvarSlet
  4. Jeg er helt enig. Her er det en bog der aldrig når at komme på plads før den læses igen ;-)

    SvarSlet