4. marts 2011
Elvarmer til drivhuset og vertikalskærer.
Her i eftermiddag kørte vi en tur i Bauhaus. Vi ville have fat i en lille elektrisk combimaskine med vertikalskærer og mosrive. Sidste år var der udsolgt, da vi ville købe en, og ventetiden på, at der kom flere hjem var så lang, at det kunne være det samme.
I år var vi ude i god tid, og fik hvad vi søgte. Altså skal vi ikke ud på lånemarkedet i år :-)
En anden ting vi gik efter, var noget der kunne holde drivhuset frostfrit, når de små nye planter, engang skal rykke ud i drivhuset. Vi fandt en lille termostatstyret elvarmer, som vi håber, kan hjælpe os gennem nætter med frostgrader.
Vi ville selvfølgelig lige rundt og kikke lidt, når vi alligevel var der.
Halløjsa!! Et flot og meget billigt havebord med teaktræsplade til kun 449,- Det var da vist oplagt at få skiftet vores gamle grønne plastikhavebord ud (den er så grim, at der altid er dug på). Vi fik købt det nye bord - det var da vildt billigt :-)
Glæden varede dog kort, uanset hvordan plade og understel blev vendt og drejet, kunne det ikke lade sig gøre at få begge dele til at være i bilen på en´ gang, få cm kan være nok til, at noget er umuligt. Altså måtte vi ind og lade handlen gå tilbage, da vi ikke gad til at låne en trailer for at fragte bordet hjem, traileren skulle jo i så fald returneres, og vi har et pænt antal km til Bauhaus.
Altså blev det ikke til nyt bord i denne omgang.
Etiketter:
Diverse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Så er mosfri græsplæne sikret:)) Det var da ærgeligt at bordet ikke kunne være i bilen, men så sparede du de penge!
SvarSletØv hvor ærgeligt med det bord, men det må du så have en anden gang... måske bare ikke til den pris.
SvarSletJeg overvejer også kraftigt at få sat varme til drivhuset i år men blev lidt skræmt af en fortælling fra en kunde, som havde fået et el-smæk på 4500 efter at hun var begyndt på at varme drivhuset op. Det var et lille bitte drivhus. Vidste du, at det kunne være så dyrt ?
Lisbeth, ja, en vertikalskæring kan mos og ukrudt bestemt ikke li, alle plæner burde have sådan en tur mindst en´ gang om året :-)
SvarSletGanske rigtigt, så sparede jeg de penge, men bordet var faktisk rigtig flot, prisen taget i betragtning.
Frøskuffen, det var da lidt øv med det bord, men vi "falder" sikkert over noget andet brugbart på et senere tidspunkt. I pricippet kan vi jo bare købe et bord, men der kan let gå lidt sport i, at finde noget til en fornuftig pris, måske får det gamle bord lov til at leve endnu et år, hvem ved.... ;-) Det er jo ikke det eneste havebord vi har.
Ang. elvarmeren, så er jeg da også noget spændt på, hvor dyr den er i drift, men lad os nu se........
Planterne skal ikke ud endnu, og når vi kommer så langt, at varmeren skal til at virke, handler det forhåbentlig om, at den kun skal holde huset frostfrit nogle timer ud på morgenstunden, hvor temperaturen som oftest går længst ned. Det bliver forhåbentlig heller ikke hver nat frem til grundlovsdag, der er nattefrost.
Vi må holde lidt øje med strømforbruget, og bliver det for vildt, må vi isolere drivhuset med bobleplast, så kan udgiften forhåbentlig holdes nede på et tåleligt niveau.
Når vi har draget os nogle erfaringer, kan jeg give dem videre til jer.
Hvis der er nogen som læser dette, der har erfaring med termostatstyrede elvarmere i drivhuset, vil jeg meget gerne høre om det.
nice items!
SvarSlet