Hvor har det været en fantastisk dag, solen har skinnet, og jeg har nydt hvert et minut. Efter 14 dages kursus (det fortæller jeg om en anden dag) sammen med alle mine gartnerkollegaer, er vi igen vendt tilbage til arbejdet.
Gennem hele vinteren har vores arbejdstid været rykket, så vi har mødt ind ½ time senere og dermed også fået fri det senere. Nu er vi igen tilbage ved normal tilstande dvs. møde kl. 7 og fri 14.30 (har dog mulighed for flex). Den halve time før hjemme, betyder meget om eftermiddagen :-)
Sol her om foråret, er for mig lig med fornyet energi, så selvfølgelig ville jeg i lige ud i min egen have bare lige en halv time, men det blev som det ofte sker til lidt mere.
Komposten er noget af det første, jeg går i gang med her først på havesæsonen. Det er ligesom en nødvendighed, at få tømt et par kompostbunker, så der bliver plads til alt det nye, der skal fyldes på i år.
I år er der igen problemer med frost i bunkerne, lige som det var sidste år. Det bevirker, at jeg seriøst overvejer, om jeg skal ændre på tidspunktet for det arbejde.
Tror jeg vil til at si den færdige kompost og stikke resten om i efteråret, så der altid er 2 tomme kasser til at komme noget i, så snart foråret stikker hovedet frem.
Jeg fik dog fjernet blade derude, så jeg kunne komme ind til den færdige kompost, det øverste lag var tøet op, men desværre ikke ret langt ned. Det der kunne arbejdes med blev sigtet.
For år tilbage byggede jeg en si, den bruger jeg til at få sorteret materialet, så det der ikke er helt omsat samt større sten bliver sorteret fra. Jeg står så tilbage med en fin og lækker kompost.
I dag fik jeg fjernet ukrudt fra et af mine højbede, og den fik så en topdressing med lidt af komposten. Resten af komposten må blive liggende i bunker, indtil det kan blive kørt ud i de andre bede rundt om i haven. Som sagt er det stadig frossen, men jeg må så tage lidt hver dag, efterhånden som det tør op.
Jeg er i gang med at lave et lille forsøg. Den ene af de bunker der skal sies, har jeg for et par dage siden smidt en vintermåtte over, den anden står som den plejer uden noget på. Er spændt på, om der er forskel på, hvor hurtigt de 2 bunker tør op.
Hei:) Så heldig du er som har kompostbinge! Jeg skal lage en i år. Er det bare hageavfall du har i din kompostbinge? Legger du den ferdige komposten rett oppå bedene, eller blander du det inn i jorden? Ha en fin kveld! Vennlig hilsen Cathrine
SvarSletCathrine, jeg kommer stort set alt i komposten, blade, afklip fra stauder og alm. ukrudt. Ulempen er, at min kompost aldrig bliver varm nok (70 grader) til at brænde ukrudtfrøene af, så jeg har altid en del frøukrudt i haven.
SvarSletJeg bruger det som topdres i mine bede, dvs. de får et tyndt lag, som så bliver kultiveret med ned i jorden, når jeg gør rent.
Jeg bor på en meget sandet jord, og derfor er det ekstra vigtigt, løbende at tilføre jorden noget kompost. Det giver gødning og forbedrer strukturen, så jorden bedre kan holde på vandet.
Uden vand og jordforbedring, ville det nærmest være en umulighed, at dyrke mange af de planter jeg har.
Jeg bruger også komposten til at blande i mine krukker, når jeg planter sommerblomster.
Planter jeg i haven, blander jeg ofte lidt kompost sammen med den eksistrende jord, men skal selvfølgelig være opmærksom på, at blandingen ikke bliver for stærk.
Pyh Vivik, Du gør mig helt forpustet. Du godeste et energiniveau du dog har! Skal love for at du går grundigt til værks.
SvarSletNette, jeg får altid en masse energi her om foråret, efter vintersøvnen ;-)
SvarSletPlejer at sige, jeg vil være bjørn i mit næste liv, for i vinterperioden er mit energiniveau ret lavt. Tænk hvis jeg kunne gå i hi som bjørnene, sove det meste af vinteren, og vågne op igen, når det bliver vår - jeg ville elske det :-))
Tusen takk for veldig bra svar! Det er så kjekt å lære nye ting! Jeg har en plass i hagen hvor jeg legger alt hageavfallet, da har jeg alltid et sted å hente jord. Men jeg tenkte ikke på alle ugressfrøene, så jeg ble lurt en del ganger når jeg sådde frø med jord fra min "kompost". Så jeg har veldig lyst på varmkompost:) Ha en flott kveld! Cathrine:)
SvarSletCathrine, held og lykke med din kompost. Håber du får lavet en kompost, der kan blive så varm, at du kan undgå ukrudtfrø :-)
SvarSletHmmmm... bestilte en 'si' hos gemalen for en 14 dage siden, men der kom et større byggeprojekt i vejen. Så man kan godt mærke man blev 'prioriteret' ;o)
SvarSletNå, men så kan jeg selv slå et par brædder sammen og lave sien. Jeg har nemlig et par bunker som også skal have en tur... super ide at si det...
Hold da op, jeg tager hatten af for dig!!!!!
SvarSletJane, den klarer du da selv i et snuptag :-)
SvarSletVed ikke hvordan din si skal se ud, men du kan nemt se på billedet hvordan min er lavet. Jeg har selv designet og lavet den, og det var der ikke mange ben i. Måske sundt at gemalen kan se, at du sagtens kan selv ;-)