23. marts 2011

Den første primulablomst har vist sig.


På min daglige runde i haven opdagede jeg, at der var en enkelt primula, der havde fået blomst. Der sker så meget med planterne. Lige nu er det enkelte planter der kommer i blomst, men inden længe, vil der være blomsterflor rundt om i haven.


I forhaven står mine Erica/forårslyng med deres hvide og lilla farver og lyser op.


En af mine hyacinter er også godt på vej.


Lidt havearbejde blev det også til i dag, og endelig kom jeg igennem min kompost. Det er skønt at få det klaret, for så kan jeg bruge energien på at få bedene ordnet.


Der er stadig en del steder, hvor der ligger blade, men nu er der plads til dem i komposten. Det er godt at få dem fjernet nu, da der står en del løgplanter på spring under bladtæppet. 


Det blev til en mindre opsamlig af blade, så den sidst tømte kompostkasse er allerede taget i brug.

2 kommentarer:

  1. Så spæd og alligevel så stærk den er den lille søde primula - jeg vil de næste år forsøge mig med nogen flere forskellige slags primula. Jeg har kun en hvid kugleprimula og så den almindelige vilde kodriver. Nu har jeg fundet ud af at der er utrolig mange forskellige og at nogen ligefrem har samlermani med dem.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  2. Hej Berit.
    Jeg er heller ikke særlig velbevandret udi primula, syntes bare de er skønne.

    Jeg har vist 5-6 forskellige, men spørg ikke til, hvad de hedder ;-)
    Har haft nogle kugleprimula på et tidspunkt, men tror de er gået til.

    Hilsen Vivik

    SvarSlet