13. marts 2011

En søndag formiddag midt i marts.


Temperaturen stiger i dag, og det appellerer til havearbejde. Vi har været ude et par timer her i formiddag, og jeg smutter ud igen lige om lidt :-)


Min mand har revet blade m.m. af plænen, den trængte virkelig også til det, og hvor blev det pænt, hvis man kan sige det om en halvkedelig marts-græsplæne.


Uha, uha, jeg havde ikke fået taget sommerblomsterne fra sidste år op. Det er lige før det er helt pinligt, men da plænen var revet, fik min mand fjernet de gamle sommerblomster af bedet langs bassinet.


Jeg fortsatte med komposten, hvor jeg slap i går. Har fået ryddet et rum nu :-) Er begyndt at stikke om, men det der skal stikkes om, er også frossen, så det må ligeledes tages af flere omgange, engang når jeg vel igennem. Åh hvor jeg mangler plads til at komme af med alt det nye affald.


Med en nyrevet plæne, begynder græskanterne nærmest at skrige efter at blive kantet. Det er jeg derfor gået i gang med. Jeg elsker, når plænen står med skarpe kanter.


Jeg bruger en manuel kantskærer, og den er rigtig god og lynhurtig til at skære kanterne langs plænen med, ikke mindst fordi jeg har mine kantsten at skære efter :-)


Derefter er det ned på knæ og samle op. Jeg er blevet meget omhyggelig med at beskytte mine knæ, når jeg kravler rundt ude i haven (er nok blevet miljøskadet i mit job som gartner ;-)), så bruger stort set altid mine knæbeskyttere, når jeg er nede og kravle også herhjemme. Knæene skulle jo helst holde mange år endnu.


Der er virkelig meget at samle af, men hvor kommer plænen til at stå fin og skarp efterhånden som jeg kommer frem.

7 kommentarer:

  1. Skarpe kanter giver plænen helt nyt liv, det ser ligesom ud som om alt andet bliver mere ryddeligt også. Ser du ikke bruger handsker, skal dine hænder ikke også passes på ? Jeg bruger de grønne gummi rosenhandsker fra fx Bauhaus, dem har jeg altid på i haven til lugning, klipning og alt jord og stenarbejde.
    Henrik

    SvarSlet
  2. Jeg kan også bedst uden handsker, men det er ikke godt for hænderne, så har dem som regel på.
    Knæbeskytterne hvor køber du dem? Det har længe været et ønske hos mig, men har ikke kunnet finde nogen.
    Hvis vejret er til det, skal der laves skarpe kanter hos mig i morgen.
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Ja, måske jeg også skulle overveje kanterne, det er ellers ikke det der har stået øverst på to-do-listen, men det gør bestemt en forskel.
    Til gengæld ser det ud som om du ikke har fjernet dit grandække...?? Det gjorde jeg idag, så nu håber jeg sandelig ikke at jeg bliver straffet!

    SvarSlet
  4. Henrik, du har ganske ret, haven ser som helhed pænere ud, når plænen er kantet.

    Kommer der gæster og er haven ikke helt i top, så kant og klip plænen, fej terrassen og puds blomsterne i krukkerne af, så springer det mindre heldige ikke lige i øjnene på folk ;-)

    Ang. handsker, så er jeg blevet bedre til at bruge dem til det grove arbejde. Det kan f.eks. gøre ret ondt at fingrene i klemme mellem et par sten........ Til lugearbejde og den slags, er jeg ikke så god til at bruge handsker. Det giver sorte fingre og negle, men ellers har jeg ikke haft problemer med hænderne.

    Lisbeth, knæbeskytterne er købt på vores lokale byggemarked. Jeg har det bedst med de meget simple, jeg viste på billedet, men de findes i mange forskellige udgaver, så der er nogen til ethvert temperament og smag.

    Håber vejret er med dig i morgen, så du kan få ordnet dine kanter :-)

    SvarSlet
  5. Å, jeg klør i fingrene etter å komme i gang når jeg ser dine bilder! Herlig:) Ha en fin kveld! Cathrine

    SvarSlet
  6. Fru Friis, kanterne er nemme at klare, nu hvor jorden stadig er fugtig.
    Jeg har ikke fjernet gran endnu, kun på min trompetkrone, fordi den "tunge" klump om kronen, var ved at vælte mit lille nye træ i stormen. Håber ikke den kommer tila t fryse for meget.
    Der går nok ikke længe inden resten kommer af, men det haster vist ikke, for de melder nattefrost igen i næste uge.

    SvarSlet
  7. Cathrine, håber snart i får havevejr hos jer :-)

    SvarSlet