3. marts 2011

Design af grønne anlæg.

Jeg skrev om et 5 dages kursus i
Opmåling og tegning af mindre grønne anlæg  , for nogle dage siden. I fortsættelse heraf , var jeg på et 2 ugers kursus i "Design af grønne anlæg". Det var et kursus, som jeg syntes, var meget, meget spændende :-)) De 2 uger gik desværre bare alt for hurtigt. Jeg kunne sagtens have fortsat meget længere tid med det fag.

Vi var inde omkring en masse forskellige emner, der har med havedesign at gøre. Bl.a. havehistorie, symetriske og asymetriske haver, formelle og uformelle haver. Forskellige elementer der kan være i haven, former, rum, fokuspunkter og meget mere.


Ud over en del teori, kom vi til at designe og tegne flere haver, samt lave plantelister.
Til hver design opgave, var der altid forudbestemt grundstørrelse og husets beliggenhed på grunden, som hvis det havde været en "rigtig" opgave.
Vi skulle selvfølgelig kunne begrunde, de valg vi havde truffet, i det vi havde designet. Det var rigtig spændende, og jeg syntes, vi fik nogle konstruktive tilbagemeldinger.


Det var virkelig sjovt, at se hvor meget de forskellige kursusdeltagere udviklede sig på kun 2 uger :-)

Personligt, syntes jeg, at jeg undervejs i forløbet, blev bedre til, at få lavet de store linier i en have. Linier der giver haven sammenhæng og dermed mere harmoni og balance.

Men, men......man er jo hverken havedesigner eller -arkitekt efter et 14 dages kursus, det giver dog nogle gode redskaber til at arbejde videre med.

Den sidste tegning jeg  tegnede på kurset.


Planteliste til den sidste tegning.


Snittegning af belægning til den sidste tegning.


4 kommentarer:

  1. Man kan altid bruge lidt organiseret vejledning og indføring i arkitekturens verden. Et sådan kursus burde være obligatorisk for enhver ny haveejer. Har lige hørt den klassiske fra en kollega idag. Ja vi måtte lige starte med at fælde en masse gamle træer, og haven var helt overgroet da vi overtog. Vi går ikke så meget op i have, så det er jo nemt med græs.....Der gik en næsten 100 årig landbohave. :-(

    SvarSlet
  2. Henrik, desværre er din kollega ikke ene om at lave det nummer :-(

    Ufatteligt at nye haveejere, om ikke andet, så tager en velovervejet vurdering af, om nogle af deres gamle træer, kunne være værdige til at blive stående, inden de svinger motorsaven. Der går jo flere gennerationer inden noget tilsvarende er vokset op.

    Det er jo også en total misforståelse at tro, at græs er nemt, der er faktisk ikke meget der er så pasningskrævende som netop græs, medmindre det skal ligge hen som fælled- eller naturgræs.

    SvarSlet
  3. Fine tegninger, som giver stof til eftertanker.
    Min have lider også af, at den forrige ejer havde det som Henriks kollega. Mit hus er fra 1886 og haven fra 2003. Der er desværre et par træer som er gået ud forrige vinter, og det gør bare ondt at skulle fælde dem nu.
    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  4. Ina, det er sørgeligt, hvis der engang har været en fin gammel have, hvor du bor, at den så bare er blevet raseret.
    Selvfølgelig er det trist og ærgerligt, hvis træer man er glad for går ud, men det er ikke nemt at holde for.

    Vigtigt, at man så husker at plante nye i stedet. Indimellem har man måske også mulighed for, at være lidt på forkant, så man når at få nogle nye træer godt på vej, inden man kan blive nødsaget til, at fjerne gamle udtjente eller syge træer.

    SvarSlet