4. april 2015

Mere drivhus.


Projekt minidrivhus fortsatte i dag.
Til først på eftermiddagen var soklen sat, og siderne samt den ene gavl rejst.


Solen skinnede og det var skønt at være i haven, så vi besluttede at spise frokost udenfor.


Bålet blev tændt, og der blev stegt pølser. Selv om vinden var lidt kold, var det alligevel hyggeligt at sidde ude og spise pølser  :-)


Nu begynder det at ligne noget.


Et kig ude fra vejen og ind i over frugt- og køkkenhaven.


Her et kig op gennem køkkenhaven.


Jeg ser ret veltilfreds ud, men projektet skrider også planmæssigt frem.
Det er første gang, jeg går i gang med at bygge drivhus, og det er vist godt, den kun skal beklædes med plastik ;-) Det ser nogenlunde fornuftigt ud, men der er bestemt også plads til forbedringer !
Perfektionistisk som jeg er, vil jeg gerne, at alt er 100% i orden. Det er det ikke helt, men hvad kan jeg forlange, når det er første gang jeg begiver mig ud i sådan et projekt............, men jeg lærer da noget på den hårde måde :-)

18 kommentarer:

  1. Fint med prosjekter . Dette ser riktig bra ut !!
    Lykke til videre. Det blir spennende å følge med :-))
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Jeg har altid et eller flere projekter i gang, og nogen på tegnebrættet, kan slet ikke undvære det.

      Slet
  2. Det ser da super godt ud. Og sikkert et godt og billigt alternativ. Glæder mig til at følge det hen over sommeren, håber vi får lov at kigge med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert et meget billigt alternativ, så er spørgsmålet bare, om det bliver et godt alternativ, som kan fungere, men det kan kun tiden vise.
      Jeg skal nok vise flere billeder af mit drivhus, uanset om det fungerer eller flyver væk.

      Slet
  3. Hej Vivi
    Dejligt med projekt drivhus- sådan et´ giver meget glæde.
    Er fascineret af de fine skyer, der hænger over din have....

    Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt med drivhus. Jeg savner også det skønne drivhus, vi havde i vores tidligere have.
      Ja skyerne var flotte i dag :-)

      Slet
  4. Det ser flot ud, og det er kun dig selv, der kan se fejlene, hvis der er nogen. Hovedsagen er, at det dur til det du skal bruge det til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Huset skal nok fungere til det, det skal bruges til :-) Jeg kan ikke save vinklerne så præcise ud med min fuksvans, som jeg gerne ville, men delene kan da skrues sammen, og det er som tidligere skrevet første gang, jeg begiver mig ud i sådan et byggeri, så alt i alt er det vel ok ;-)

      Slet
  5. Herligt, at du selv går i gang med at bygge et midlertidigt drivhus. Det bliver spændende hvilke planter du skal have i det.

    Jeg er også vild med skyerne på de første to billeder - det ligner nærmest et maleri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det midlertidige drivhus skal bruges til alle mine små planter, som står rundt i vindueskarmene i overetagen på vores hus. Planterne vil blive alt for ranglede, når de bliver priklet, hvis de skal blive inden døre 1½ måned endnu.
      Skyerne er rigtig flotte. H.J. har taget billederne i raw format, og kan derfor sidde og redigere billederne, så skyerne træder lige så fint frem som i virkeligheden :-)

      Slet
  6. Det ser helt flott ut! Jeg ønsker meg virkelig et drivhus, men har et nokså begrenset hagebudsjett, så foreløpig har det ikke vært mulig. Men kanskje et slikt som du bygger kunne vært mulig for meg også...! Jeg følger med på utviklingen hos deg! God påskedag til deg! Klem fra Anne-Kristin (lykkelig i hagen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Et drivhus i den størrelse og kvalitet jeg ønsker mig koster omkring 50-60.000. Det er der ikke plads til i vores budget lige nu, så jeg håber virkelig, jeg kan få mit plastik til at blive, hvor det skal være på det midlertidige drivhus, jeg er i gang med at bygge. Det drivhus jeg er i gang med nu, forventer jeg kun kommer til at koste mig omkring 1.500,- , og skulle gerne kunne holde 2-3 år.

      Slet
  7. Hej Vivi.Sejt gået med et nyt drivhus........................det ser da rigtig godt ud.
    Men er da spændt på om plastikken kan holde...................det må være godt kraftigt.
    Sætter du lister rundt om?
    Dejligt at du får et lille sted til alle dine planter.
    Fortsat god påske Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm........huset er blevet skævt. Jeg har fundet fejlen, spørgsmålet er så om det skal forblive skævt, eller vi skal bruge ½ dag på at ændre fejlen............(vi er ikke helt enige) ;-)
      Jeg er også meget spændt på om plastikken kan holde her i april og maj, håber det bedste. Det med plastikken er også grunden til, at huset skal flyttes ind i stalden resten af året.
      Ja det er meningen der skal sættes lister på, for at holde på plastikken.

      Slet
  8. Vivi, det hele ser så flot og gennemført ud! Håber du husker at klappe dig selv på skulderen rigtig mange gange. Og nu også med drivhusprojekt... det kan kun blive godt. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette :-)
      Skelettet til drivhuset er ikke til et 12 tal, men anstændigt efter lidt tilretning. Næste trin bliver at få plastik på, det bliver spændende, om det bliver, hvor det skal være, ellers kommer der vist nogle ikke så pæne gloser ud af min mund ;-)

      Slet
  9. Hej Vivi, det ser flot ud og placeringen af drivhuset ser også helt perfekt ud. Det er godt nok flot, at du kaster dig ud i sådan et projekt. Godt gået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det med at gå i gang med nogle vilde projekter ind imellem, og jeg er så naiv, at jeg tror på dem, til det modsatte er bevist.
      Jeg håber virkelig drivhus projektet holder, for jeg har i den grad brug for det hus til alle mine små planter!!
      Ender det galt kommer mit temperament sikkert i udbrud for en stund, og jeg er forhåbentlig blevet lidt klogere til næste gang, jeg går i gang med noget lignende ;-)

      Slet