3. april 2015

Planter og midlertidigt drivhus

Tørvejr og sol er ikke det værste påskevejr, selvom det blæser en del.
 

Vibeæggene står så fint og blomstrer i deres krukke i gårdhaven.


Der er ved at komme farve i skovhavens bund.
Primula,.............


balkan anemoner.............


.....og vårkærminde begynder at folde blomsterne ud :-)


I går fik jeg flyttet en søjleformet japansk kirsebærtræ fra planteskolebedet om til den østlige ende af huset.
 
---------------------------------------
 
Jeg har sat en masse frø til forspiring, og mangler et sted de kan stå, når de bliver priklet om.
Drømmedrivhuset er der ikke råd til endnu, og hvad gør jeg så...................
 
Tja........., jeg har besluttet mig for at bygge et lille midlertidigt drivhus på 6m2, 3 meter langt og 2 meter bredt.
Det skal være billigt, og den bliver kun beklædt med plastik (har noget på lager). Meningen er, at drivhuset kun skal stå ude her i forårsmånederne, og derefter sættes ind i stalden frem til næste forår. Huset kan ikke klare en efterårs storm, men jeg håber på, at det plastik der skal på, bliver hvor det skal være, til mine små planter kan klare at bo ude i haven.
Jeg håber min optimisme holder, forsøges skal det i hvert tilfælde! 


Efter at have tegnet og beregnet gik turen til Jem og fix, for at købe lægter, og så hjem i haven for at bygge.
Jeg måler og saver.
 


H.J. skruer delene sammen.




De to lang sider fik vi bygget i dag, det er også det letteste ;-)


Huset skal selvfølgelig også have en sokkel at stå på. Den bliver lavet af kantblokke, som jeg også har på lager.


Jeg nåede kun at få det halve af soklen sat, før der var tid til aftensmad, så resten må vente til i morgen.


Det er ikke kun i skovbunden der er noget flot at se på, kigger vi op, står pilen og lyser mod en blå himmel.

14 kommentarer:

  1. Det bliver rart med et sted til småplanterne og jeg krydser fingre for at det holder nogle år. Forsat god fornøjelse med byggeriet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det skal helst holde 2-3 år, så håber ikke det hele letter. "Skelettet" bliver selvfølgelig tøjret godt til jorden, men på en måde, så vi let kan befri det, og sætte huset ind, når det ikke længere skal bruges til småplanter.

      Slet
  2. Hvor sejt du selv bygger selvom du helst vil have dit drømmedrivhus....der er en stor tilfredsstillelse ved at lave det selv...tak for kikket. God Påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det her bliver kun et midlertidigt forårs drivhus med plastik, men engang imellem må man nøjes, til der er råd til noget bedre ;-)
      Jeg håber, det kan fungere et par år eller tre, men går det ikke som jeg håber, er det da begrænset, hvad jeg sætter til på det.

      Slet
  3. Håber det holder, men jeg er sikker på, at I har styr på det. Held og lykke med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det her er jeg ikke helt sikker på, at jeg har styr på. "Skelettet" skal nok blive bygget, den helt store opgave er at få plastikken fæstnet, så den bliver hvor den skal (jeg har naturligvis en ide om, hvordan jeg vil gøre det), og så håber jeg bare på, at den ikke bliver rykket i stykker af vinden.

      Slet
  4. Hej. Jeg fandt din blog via Bloglovin og ville lige lægge en lille kommentar. Det er altid spændende når man finder nye blogs med inspiration til haven. Det ser ud til, at I har en rigtig fin have. God Påske

    SvarSlet
  5. Hatten af for dig, det er en fornøjelse at læse og se!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, men lad os nu se om det holder, eller der kommer et indlæg, om et drivhus der er fløjet sin vej ;-)

      Slet
  6. God ide med et midlertidigt drivhus. Og fine forårsbebudere, der dukker op i din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nu må vi se, om jeg er gal eller genial ;-)

      Slet
  7. Hej Vivi jeg synes dæleme det er sejt, at du bare bygger dit eget drivhus. Det ser ud til at blive solidt, det er godt for det kan blæse kraftigt på landet ;-) pøj pøj med det. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. "Skelettet" er rimelig tungt, så det bliver nødvendigt med et par ekstra hænder, når huset skal flyttes.
      Ja vinden kan være ret voldsom herude, men jeg har allerede plantet en masse læhegn og hæk, så vi forhåbentlig i løbet af få år, får rimelig gode læforhold i vores have.

      Slet