18. september 2011

Sødsyltede grønne tomater

I går blev drivhuset ryddet for planter, men der er altid nogle grønne tomater tilbage, som ikke har nået at modne. Dem plejer jeg at sylte, for de smager skønt, som tilbehør til diverse retter.


Opskriften jeg bruger er fra "Den grønne syltebog".

1 kg tomater.
Forlage: 3 dl kogt kold vand, 3 dl eddike.
Sukkerlage: 3 dl forlage, 750 g sukker, 3 hele nelliker, 1 stk ingefær, 5 cm hel kanel, 2 tsk. flydende atamon.

Tomaterne skylles, prikkes tæt og dybt og lægges i forlagen i 6-12 timer under let pres.
Herefter koges tomaterne sagte i halvdelen af forlagen, ca. 5 min. Sukker drysses i, og krydderier tilsættes. Tomaternes koges videre i 10-15 min. alt efter størrelse. Tomaterne kommes i rengjorte glas. Lagen koges herefter ind i ca. 15 min., tilsæt evt. atamon, og hæld det over tomaterne.

4 kommentarer:

  1. Hvor ser det lækkert ud, en rigtig god måde at få brugt de sidste tomater på:-)

    SvarSlet
  2. Det ser rigtigt lækkert ud :-)
    Mine planter med grønne tomater røg desværre på komposten for et par uger siden. Men jeg vil da huske på det til næste år. Jeg elsker nemlig syltede grøntsager, så jeg kan forestille mig at de smager rigtigt godt :-)

    SvarSlet
  3. tusen takk for oppskriften! Den ser deilig ut:) En riktig god ide:) Klem Ellen

    SvarSlet
  4. Så dyktig du er. Et supert tips som jeg skal prøve å huske til neste år. Jeg har kokt tomatsaus på tomatene, men de grønne gikk i komposten. Desverre ble hagegleden litt redusert av alt regnet vi har hatt. Masse hilsener fra Norge. Rita

    SvarSlet