Løgplanterne vælter op af jorden, hvilket ikke er så underligt, med de høje temperaturer der er lige nu, hele 8 grader blev det til i dag :-)
Denne hvide krokus er den første til at blomstre hos os i år.
En lilla er også på vej.
Igen i dag stod den på havearbejde. Der er så mange ting jeg gerne vil have lavet, før vi kommer så langt hen, at det mest står på ukrudts bekæmpelse i mine nyetablerede bede.
Der er lige et lille stykke skovsti, der skal laves, før jeg er færdig med første etape af mine mange meter skovsti.
Græsset fik jeg fjernet i dag :-)
Jeg satser på, at få fyldt stien op med flis i morgen.
Jeg skal selvfølgelig også have fjernet det sidste græs t.v. i billedet bag afsætningspindene, så jeg kan arbejde videre med det hvide bed.
Den første del af skovstien strækker sig fra vest langs sydsiden halvvejs ind i haven. Her i åbningen skal der engang laves havebassin.
2. etape af skovstien skal ligeledes være langs sydsiden,men i den østlige ende af haven.
Jeg har ikke planer om at påbegynde den i år, da der er andre opgaver i den vestlige ende af haven, der skal klares først.
Jeg har ikke planer om at påbegynde den i år, da der er andre opgaver i den vestlige ende af haven, der skal klares først.
3. og sidste etape af skovstien bliver i det østvendte læhegn - det der ses bagerst i billedet - men det har lange udsigter før jeg når så langt.