22. september 2013

Gravning af de sidste planteskolebede er begyndt.


Her skal de sidste to planteskolebede graves i forlængelse af hinanden.


Foran til venstre i billedet står en Rhododendron Lavendula. Det er den sidste rhododendron, jeg mangler at få flyttet fra det midlertidige planteindslag, som blev lavet for næsten 2 år siden. 


Rhododendronen kom over i skov- og surbundsbedet her i eftermiddag. 
Prøv lige at se, den har en lille efterblomstring :-)


Da rhododendronen var flyttet, kunne jeg få lavet den sidste afsætning til planteskolebedene.


Det gik ikke helt så let, som jeg havde troet. 
Det længste bed skal være 10 m langt, men i første omgang bliver den kun 8 m. Jeg kunne ikke få sat pinde i jorden ude på de 10 m. Jeg prøvede derfor at grave lidt ned, og det viste sig, der lå en del murbrokker i jorden hmm..........
Den kamp tager jeg på et senere tidspunkt.


I det lille stykke jeg fik gravet i dag, var der både rødder, murbrokker samt andre ting som ikke hører hjemme i bed.


Det var godt, at få taget hul på de sidste bede, nu er det bare med at komme ud og grave lidt, hver gang vejret er til det.
De planteskolebede der ligger parallelle med den, jeg er gået i gang med nu, skal også forlænges til 10 m, når jeg får flyttet de sidste buske og træer, der er medbragt fra vores gamle have. 
Der bliver dog lidt arbejde med det, for herude i enderne er det ikke kun græsplæne der skal vendes. Det er højt græs, ukrudt og brændenælder.
Når alle 6 planteskolebede står helt færdige, bliver der 54 m bede i 1½ m bredde altså 81 m2 jord, hvor jeg kan opformere planter :-)
Jeg skal nok få styr på det hele, men ting tager tid ;-)

21. september 2013

Tre "nye" havebøger.


Jeg plejer altid at kigge forbi det store loppemarked i Billund, som afholdes en gang om året.
Det er sjældent jeg finder havebøger, jeg er interesseret i, men i år var der ikke mindre end 3, jeg havde lyst til at eje :-)

Bogen om planteformering har længe stået højt på ønskesedlen, så det var super at finde den til 25 kr :-)
De 2 andre bøger er bestemt også relevante, nu hvor jeg eksperimenterer med dyrkning af grønsager.

20. september 2013

Fra pulterkammer til sy- og hobbyværelse.

Det er næsten 1½ år siden vi flyttede på landet, men der har længe været et par hængepartier indendøre. Et af dem kan der nu sættes et flueben ved :-)


Dette rum har længe stået hen som pulterkammer - et rædsel af et rum med en masse flyttekasser der ikke kunne blive pakket ud, fordi jeg manglede skabsplads. Alt muligt andet rod har det også med at hobe sig op i rum, der ikke bliver brugt til noget fornuftigt (tror det er godt, det pulterkammer aldrig blev foreviget på billeder ;-)).


I sommerferien blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle der ske noget. Jeg gad ikke se på det rod mere, og ikke nok med det, hver gang jeg skulle bruge nål, tråd eller noget helt tredje, måtte jeg stå på hovedet og rode i kasserne.

Turen gik ind til det nærmeste byggemarked, hvor  bordplade samt et par bukke blev købt, så jeg kunne få en god lang arbejdsbord :-)
Derefter gik turen til Ikea for at købe skabe. Efter nogle timers samlearbejde, stod der endelig to store rummelige skabe klar til brug, og langt om længe kunne jeg få pakket de sidste flyttekasser ud :-) 


Det er skønt, når der er system i tingene, og jeg kan gå direkte ind og finde, hvad jeg skal bruge. Det er bestemt også mere fremende for kreativiteten, når jeg kan gå og se på de materialer, der er på lager, så mon ikke jeg kommer til at tilbringe en del timer i sy- og hobbyværelset på kolde og våde efterårs- og vinterdage :-)


Opbevarings kasser er supergode til tråd og diverse andre småting, samtidig med, at de er pæne at se på.

Den sorte hat har har jeg lavet på et kursus for mange år siden. Det var spændende at stå med et stykke stof i hænderne, som ved hjælp af damp og håndarbejde kunne strækkes og formes ned over en pulp, og til sidst ende med at blive en fin hat :-)

Skøn bod med græskar


H.J. havde fået kig på denne skønne græskarbod, og ville over og tage et par billeder af opstillingen, som kun ligger få km fra os, ved vejen mellem Grindsted og Billund. 


Der er et stort udvalg af græskar, og der er godt skiltet med navne og oplysninger, der fortæller om de forskellige græskar kan spises eller kun er til pynt.


Swan, dem har jeg ikke set før, men de er da sjove :-)


Det var "farligt" at slæbe mig med, for jeg måtte lige have nogen med hjem ;-)


Græskarerne kom til at ligge som pynt i  whiskytønderne, som lige var blevet plantet til med lyng.

19. september 2013

Deling og plantning af stauder.


Her i eftermiddag har jeg været i gang med at dele de stauder jeg fik hjemme hos mine forældre i går. 
17 forskellige planter fik jeg slæbt hjem:

Jacobstige
Rudbeckia (halvhøj) har ikke styr på arten.
Tudselilje
Løvehale
Gul lærkespore
Violfrøstjerne
Drejeblomst
Duehoved
Skønhedsøje
2 forskellige solbrud
Slangeurt
Montbretia
Gul kongelys
Matrem
Hortensia 
Konvalbusk


Planterne er blevet delt i meget små stykker, da jeg får brug for mange planter af hver slags. De står ret tæt, men mange af dem skal ud på en blivende plads allerede til foråret, så det går sikkert.
Det er blevet til over 100 planter og så mangler jeg endda at dele slangeurt, skønhedsøje, duehoved og rudbeckia. 
De sidste 4 planter må vente lidt. Jeg mangler plads, så noget af weekenden skal gå med at grave endnu et planteskolebed ;-) 


Hortensiaens blomst ses her. Er der nogen, der ved hvad den hedder ?

Vinen fylder gavlen


Vinen kom til at fylde gavlen i hele bredden i år, selvom den frøs noget tilbage sidste vinter. Jeg er meget tilfreds med resultatet, og håber den klarer den kommende vinter uden frostskader. Drømmen er selvfølgelig, at der fremover kommer til at hænge druer på hele planten :-)

18. september 2013

Nye planter, og lidt spiseligt.


I eftermiddags var jeg en tur ude hos mine forældre for at hente stauder. Jeg fik en hel del forskellige med hjem.


Det er dejligt, at få så mange planter forærende :-)
Jeg håber vejret holder nogenlunde tørt i morgen, hvor jeg skal have det hele pillet i småstykker og plantet ud i mine planteskolebede. 
Når jeg deler stauderne op i små stykker, giver det en masse planter, som sikkert allerede i løbet af næste år vokser pænt til. Det bliver så skønt til foråret, når jeg kan gå over i planteskolebedene, og hente en pæn del af de planter der skal i det gul/orange bed, jeg inden længe skal i gang med at vende jord til.


Sommerblomsterne i de 4 whiskytønder i indkørslen er ved at takke af. Der skal efterårsblomster til i stedet. Jeg har lige købt lyng hjem til det formål, så det bliver store plantedag i morgen :-)


Jeg fik også plukket lidt spiseligt, da jeg var ude hos mine forældre.
Hyldebær som skal bruges til hyldebærsaft. De røde mirabeller er rigtig søde og lækre, dem går vi og hyggespiser af :-)


Det var ved at være sidste udkald med hyben, men lidt blev det til. 
H.J. var så sød at ordne dem, da jeg kom hjem, så nu ligger de i fryseren, klar til at tage op og tilberede som garniture til f.eks. vildt  :-)