12. marts 2017

Overdækket bod og lidt forårsløg.

 Det har længe været et stort ønske at få bygget en overdækket bod, så mine kreationer kan stå beskyttet mod regn, vind og bagende sol.

Langt om længe fik vi en weekend med fint vejr, og projektet kunne endelig gå i gang 🙂

Vi er ikke så velbevandrede ud i byggeri, men jeg havde en plan, og så er det jo bare med at komme i gang og håbe på det bedste 😆


Lørdag:
Afsætning og gravning af huller til stolper.


Stolperne kommer i jorden.


Lægterne til taget er på plads.


Bordpladen er lavet af genbrugstræ.


Søndag:
Bagbeklædning bliver sat op.


Vi nåede lige at få lagt tag på, før dagens lys forsvandt i horisonten.
Det er første gang vi lægger tag på, så jeg var lidt spændt på resultatet, men det lykkes.


Nu kan det sættes flueben ved det projekt. Hvor er jeg glad for, at det er klaret 😊 Nu glæder jeg mig helt vildt til at få kreeret nogle forårs- og påskedekorationer, så min nye bod kan blive taget i brug.


I haven kan jeg dagligt følge, hvordan foråret er på vej.
Her er det de smukke Dorothealiljer.


Våriris står også og viser deres skønhed frem.


Vintergækkerne står der endnu. 
Dem får jeg flere og flere af for hvert år. Det går hurtigt med dem, når jeg deler lidt løg hvert år.


De gule krokus har været med et stykke tid.


Mine primula har også meldt ind med de første blomster.
Hvor er det skønt, der er ingen tvivl om, at foråret er godt på vej 🙂

13 kommentarer:

  1. I er da for seje! Det ser godt ud - jeg glæder mig til igen at være kunde :-) Og det er fantastisk med alle forårsblomsterne i haven - det lover godt for den kommende sæson!

    SvarSlet
  2. Ja, hvor svært kan det være... ;o) Spøg til side, det er godt nok flot arbejde og herligt dine kreationer kan få en værdig bolig. :o)

    SvarSlet
  3. Sikken en fin bod , jeg er spændt på at se nogle af de fine ting der skal i den :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  4. Hvor er i seje...flot bod. Den bliver du glad for er jeg sikker på.

    SvarSlet
  5. Det ser flot ud, som sagt kan man ikke se, at I ikke har prøvet det før.

    SvarSlet
  6. Hej Vivi, velkommen i selvbyggerklubben til jer begge to :o) hvor ser det godt ud men skulle jo tro i er rigtige profer der har prøvet det før. Sejt gået.
    Nu er det bare med at få nogle nye beboere der kan flytte ind :o)
    Masser af have hilsner til jer begge fra Linda

    SvarSlet
  7. Hej Vivi.
    Sikke en fin bod. Er sikker på at den nok skal blive en stor succes.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  8. Sikke en fin bod I har fået bygget. Godt gået!

    SvarSlet
  9. Tommel op herfra, og stort TILLYKKE med boden:-)

    SvarSlet
  10. Kære Vivi, det ser ordentligt ud, et tip, et par "kryds" i siderne og evt også i bagvæggen, så viden ikke skubber den skæv. Husk på stolper i jorden forgår hurtigt, jeg har oplevet mere end en gang de kun holder 5 år ! Så kryds forlænger også og belaster stolperne mindre.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
  11. Tak for alle jeres søde kommentarer :-)
    Særlig tak til Henrik for godt og velargumenteret råd. Jeg havde ikke lige tænkt, det kunne være gavnligt med "kryds", når stolperne er kommet godt i jorden.

    SvarSlet