30. august 2012

Lidt mere af skovhaven er blevet "tæmmet".


I dag har jeg plantet et par Hortensiaer.


Det var en større opgave, da jeg gerne ville have dem i udkanten af min skovhave.
Græsset står højt derovre, så der skal lidt arbejde til, før græsset er hakket om, og jorden gennemgravet med greb, i håb om at få fat i de fleste rødder fra græsset.


Efter et større rengøringsarbejde, kunne jeg få gravet huller, fylde dem med spagnum, vand og hortensiaerne :-)


Riven/viften er et uundværligt redskab, når der skal løftes ukrudt af et stykke jord.




Bag planterene ses det tydeligt, at der bliver en del græs at kæmpe sig igennem, inden der står et flot bed. Der er naturligvis en del rødder fra træerne, så der er kun den hårde vej med rengøringen af stykket.




Håber på, at jeg hen over efteråret får ryddet stykket til højre for Hortensiaerne, så mine medbragte Rhododendroner kan få fast plads der.


T.v. ses det lille stykke jord, jeg har "tæmmet" i dag, og t.h. kan det bed, jeg fik lavet i foråret lige anes.


Glæder mig til foråret, hvor der forhåbentlig kommer en masse løg op i dette bed (håber ikke de mange mus, vi har i haven, har ædt alle de løg jeg har sat).


Med lidt tålmodighed og et lille skridt af gangen, skal der nok komme en skøn skovhave ud af den plet jord, der er under disse træer :-)

12 kommentarer:

  1. Jeg er fuld af beundring Vivi, du klør ufortrødent på...veludført arbejde!! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nu ikke så meget at beundre endnu, men mon ikke der bliver lidt at beundre hen af vejen ;-)

      Slet
  2. Det er et stort arbejde, du skal i gang med, men du er lige så sej som senegræsset. Det er godt nok svært at få bugt med, mit kommer igen og igen, selvom vi synes, at vi har renset det.
    Hvad mener du med, at viften riven er uundværlig, hvordan bruger du den?

    SvarSlet
    Svar
    1. I stedet for en traditionel rive bruger jeg viften til at rive med, og når noget skal samles op vender jeg den og bruger den som greb, slipper dermed for at bøje mig så meget. Den griber heller ikke så let fat i planterne som en alm. rive, derfor er jeg så glad for den.
      På arbejde bruger jeg stort set heller ikke andet end denne type vifte/rive til de alm. vedligeholdelsesopgaver.

      Slet
  3. Hatten af for det store arbejde I har gang i. Godt at se på billeder, at mange små arbejder ender som en helstøbt have engang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Billeder er altid gode at ha´, så kan jeg da se, at der sker noget, selvom jeg ind imellem kan føle, det ikke har rykket så meget endnu.

      Slet
  4. Sjove og interessante billeder. Man kan rigtigt se, hvor meget der skal gøres i haven, før den er, som I vil have den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er et større arbejde der venter, men forhåbentlig også rigtig mange glæder undervejs :-)

      Slet
  5. Der skal nok komme en skøn skovhave ud af det - jeg glæder mig til billeder senere, så vi kan følge udviklingen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I skal nok få lov at følge udviklingen :-)

      Slet
  6. Hej Vivi. det er en kæmpe opgave I har fået, men da også en stor glæde hver dag kan jeg tænke mig. det er buxus simpervirens arborescens i stor stil samt ca. 50 Balder

    SvarSlet