19. august 2012

Det er blevet hverdag igen.


Efter en dejlig men som sædvanlig alt for kort sommerferie, kaldte hverdagen igen mandag morgen.
Uha, uha bryder mig ikke om at blive vækket tidligt om morgenen af det larmende udyr af et vækkeur, der står på mit natbord !!


Det er lidt hårdt at starte på arbejde igen..........., men heldigvis kan jeg sidde her og slappe af og nyde udsigten, når jeg kommer hjem :-)


Der er stor frodighed i mit planteindslag.
 

Violfrøstjernen er jeg helt vild med :-)


Vinen gror lystigt, og er et par steder tæt på at være ude i fuld længde.


I løbet af ugen, er det begrænset hvad vi har fået lavet på hjemmefronten, men fredag fik H.J. givet fronten på hundegården træbeskyttelse.




Godt med lidt farve på det ubehandlede træ, det er noget pænere at se på, og selvfølgelig også godt for træet :-)


Jeg kunne selvfølgelig også lige så godt tage mig sammen og blive lidt effektiv ;-)
Det kom til at gå ud over disse buksbom, som længe har været et hængeparti. De fik en tur af "grovfilen".
Det var heller ikke for tidligt, hvis det skulle være i år.


De blev formklippet, så de ikke længere vælter ud over terrasse og plæne. Som det kan ses, blev der klippet temmelig meget af hver plante.


Formen er ikke helt perfekt, men den bliver rettet til hen over de næste par år.


Flere og flere ting rykker ind i mit reskabsrum. Det er dejligt at få et ordentligt overblik over mine haveting :-))


Det er altid godt med et lager af urtepotter.
Glæder mig til om at par år, hvor vi forhåbentlig igen har et drivhus, så bliver der virkelig brugt for urtepotter i alle størrelser, når der skal prikles og pottes op.


Rom blev ikke bygget på en´ gang, og det bliver vores nye sted heller ikke.
Vi har stadig mange hængepartier, bl.a. at få værktøjet hængt op. Stille og roligt får vi heldigvis styr på mere og mere herude i vores nye hus og have :-)


Vores dejlige lille Zita, som vokser ganske godt, bruger vi selvfølgelig også en del tid på.


Her ligger hun i sit bur bag i bilen.


Dygtig og dejlig er hun, men også vild, fjollet og legesyg, når det tager hende.
Hun elsker f.eks. det reb H.J. står med. Der er til mange timers god leg og underholdning i sådan et stykke ;-)


Det er altså sjovt, når vi vil trække i reb med hende.


"Jeg kan da også selv ligge og hygge mig med rebet, når mine mennesker ikke gider lege med mig mere..............."

6 kommentarer:

  1. Sikke nogle dejlige billeder af Zita, der leger med reb :-) I har fået det så fint, og din violfrøstjerne er bare skøn. Det være dejligt med god plads til urtepotter og haveredskaber. Glæder mig til billeder af din vin med høstfarver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal nok komme billeder af vinen, når den står med høstfarver :-)

      Slet
  2. Det har været sjovt at føge jeres første måneder på den nye adresse og se, hvordan I sætter jeres præg på de nye omgivelser. Mon ikke Zita er et vigtigt element i jeres "akklimatisering"?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lidt får vi da ordnet her på vores nye matrikel, men det bliver vist en årelang proces, inden der ligger en skøn og blomsterrig have omkring huset. Det skulle egentlig være en haveblog, men da der ikke er en masse nyt at fortælle om i haven hver dag endnu, kommer der diverse andre ting med undervejs.

      Zita fylder helt klart meget i vores liv. Hun er så dejlig, men skal jo også lære en masse om, hvad hun må og ikke må, så hun kan blive ved med at være en god og dejlig hund :-)

      Slet
  3. Skønt foto af Zita i lyngen :o) Jeg syntes nu også det er ok at komme lidt stille igang efter ferien, og idag har man da kun kunne bevæge sig i slowmotion og i skyggen. Selv starter jeg imorgen.... bare jeg nu husker det!! ;o) Selv om du syntes I har hængepartier, har I godt nok nået meget og det skal du jo også huske at nyde. Det er en fornøjelse at følge med herudefra :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har været temmelig hot i dag ;-)Uha, uha, det er ikke spor sjovt, når ens ferie slutter, men mon ikke dit "larnmedyr" minder dig om, at det også er hverdag igen i morgen for dig.

      Jeg nyder virkelig det vi har nået, og det var så skønt med en hjemmesommerferie i år, så vi rigtig kunne "lande" i vores nye hjem, og nyde den skønne natur vi er omgivet af :-))

      Slet