24. marts 2012

Etablering af bed i "skovhaven".

Igen en dag med godt vejr, det er så dejligt :-)
Jeg har brugt 3 timer ude i vores nye have. Tiden blev brugt på, at få etableret et bed i den del af haven, hvor der skal være en "skovhave".


Det er i det her område, der skal laves et bed.

Grunden til at jeg går i gang med det allerede nu, er at jeg mangler et sted, hvor jeg kan få mine forårsblomstrende løg i jorden.
Jeg ville også gerne have de få vintergækker og erantis, der var i haven gravet op og flyttet, så de ikke forsvinder, hvis vi inden næste forår skulle komme i tanke om, at rode voldsomt rundt de steder, hvor de er. 


"Skoven" set fra en anden vinkel. 



Arbejdet skrider frem.


Der stod et par Digitalis i stykket, de fik selvfølgelig lov til at blive stående.
Det var en lidt speciel oplevelse, at gå og fjerne græs der hvor bedet skulle være. Pludselig vrimlede det op af jorden med markmus, mindst 4-5 stykker. Jeg havde åbenbart rodet rundt i jorden lige omkring deres bolig. Godt de ikke smuttede op i mine bukseben ;-)
En times tid efter flugten opdagede jeg, at der kom en mus tilbage og smuttede ned i et hul igen.
Håber de forsvinder fra området, når jeg bliver ved med at rumstere rundt derude. Om ikke andet så forsvinder de vel, når jeg engang har fået fjernet alt græs, både hvor der skal være bede men også på stierne. Græs er en vigtig fødekilde for markmus, men desværre kan de også spise rødder, så håber ikke de æder mine planter.


Det blev et pænt stykke jeg fik ryddet i dag. Der blev også fjernet lidt døde grene, og andre steder blev der stammet lidt op. Bedet skal gå helt ud til plænen, så jeg mangler at få ryddet lidt endnu, men det når jeg nok :-)


Ikke nok med, at der skal fjernes græs og grene. Der ligger en hel del sten og gl. murbrokker i stykket.


Mine medbragte løg kom i jorden.


De 4 totter vintergækker der oprindelig var i haven, fik jeg gravet op, og delt op i mindre totter, som blev plantet ud i bedet.


En blå anemone, som jeg havde sat i mit indslag derude i efteråret, kom over i skovbedet.


Det samme gjorde primulaen :-)


Her ses det, jeg nåede at lave ved bedet i dag.


Det er hyggeligt at gå og ordne have på landet. Prøv lige at se den røde cirkel midt i billedet, hvor en fasan kommer gående stille og roligt hen over marken kun 8-10 meter fra mig :-)

30 kommentarer:

  1. Hei!
    Virkelig bra jobba i dag! Bedet ble kjempe flott. Veldig søt den lille primula og fin farge var det på den også!

    Ønsker deg en fin kveld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Ja den er rigtig sød primulaen :-)

      Slet
  2. Sikke et stort og godt stykke arbejde du har fået lavet... Herligt. Gætter på at du er træt nu :-)
    Fortsat god weekend.
    Hilsen Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne sagtens have gået længere tid derude, men H.J. skulle bruge bilen her sidst på dagen, så vi blev nødt til at køre hjem.
      Jeg har gået meget stille og roligt og ordnet med det bed, så fysisk træt nej.
      Nu skal der læses lektier, det er jeg til gengæld rigtig træt af. Glæder mig virkelig meget til at få det kursus overstået!!

      Slet
  3. Sikke flittig du har været idag, det skal nok blive super godt når du får plantet alle dine skatte ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg :-)
      Jeg bliver da nødt til at have bare et lille bed med fine blomster, som jeg kan gå og se på ;-)

      Slet
  4. Hvor har du været flittig og kanon dejligt vejr.

    GO`aften
    KH Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vejret har været perfekt her :-)

      Slet
  5. Har du fået en idé om hvor manget timers sol / vandrende skygge der vil være i skovbedet. Jeg glæder mig til at se hvad du planter der - jeg har jo mange skyggebede både i byhaven og i sommerhuset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke let at vide lige hvor mange timers sol/skygge bedet får, men det er ret sikkert, at der kommer pænt med lys ind, da der er ret åbent ud mod syd. Der er andre steder i området, hvor jeg tror der bliver mere skyggefuldt, men ikke dyb skygge.

      Det bliver primært skov og surbundsplanter, jeg vil have i det område. Jeg kan heldigvis "plante mere skygge" eller fjerne noget skygge, hvis en af delene bliver nødvendig.

      Slet
  6. Det er hårdt arbejde at grave græstørv af, så du er da nået et godt stort stykke. Og så lyder det som en god idé at flytte forårsløgplanterne nu, også selvom I ikke kommer til at rode rundt, men når de først er visnet ned, så kan man da aldrig huske, hvor de var.
    Sikke et fantastisk dyreliv i kommer til at få der på landet - både af den gode slags men åbenbart også af den lidt mere trælse slags.

    SvarSlet
    Svar
    1. Til alt held kan jeg komme græsset til livs med et hakkejern i det stykke jeg har arbejdet med i dag, mere tæt står det ikke. Det er værre der hvor jeg vil have køkkenhave, der er tæt græsplæne, hvor jeg skærer felter ud og løfter op med en greb.

      Jeg er glad for at have fået flyttet løgene, nu har jeg i hverttilfælde styr på dem, med mindre musene æder dem ;-)

      Jeg elsker fuglelivet derude, men mus i haven havde jeg ikke lige haft med i tankerne. Muldvarpene derimod var jeg klar over, at vi ikke kunne undgå.

      Slet
  7. Hvor må det være dejligt at have mulighed for at etablere et skovbed. Jeg glæder mig til at følge projektet :)

    Jeg ville holde et vågent øje med den fasan, hvis jeg var dig. Den pønser helt sikker på at komme til at støvbade i den dejlige, bare jord i det bed, du er ved at etablere ;-)Nå, det går nok - især hvis du ikke sår frø i bedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er meget velkommen til at følge projektet, men det kan godt være det bliver et langstrakt projekt, da vi endnu ikke er flyttet derud.

      Der er masser af fasaner derude, og H.J. fodrer dem et andet sted i haven, så mon ikke den var på vej over til foderpladsen. Er dog klar over, at jeg måske skal have min køkkenhave hegnet ind på en eller anden måde, for at fasaner, harer og rådyr ikke æder mine afgrøder, men det bliver vist først til næste år det bliver opgave, for de kartofler jeg har tænkt mig at sætte i år, æder dyrene vel ikke ;-)

      Slet
  8. Kjære Vivi. Et utrolig skjønt sted du har til å etablere woodland hage! Det kommer til å bli et drømmesyn ettervært som plantene vokser seg til:) Det er et rikt dyreliv på deres nye landsted har jeg forstått. Fasaner er nydelige fugler, det må ha vært flott å se den på så kort avstand. Ønsker deg en god dag i hagen i morgen også:) Håper været blir like flott som i dag. God klem fra Ellen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror på, at det med tiden kan blive godt med en skovhave i det område af haven :-)
      Vi ser næsten dagligt fasanerne tæt på, men det sjoveste jeg har set med fasanerne, var engang i vinter, hvor to haner kæmpede næsten en halv time lige udenfor vores stuevinduer :-)

      Slet
  9. Hej Vivi
    Faldt lige over denne annonce i gul og gratis. Var det ikke noget for jer, det er da billigt, og der er tilsyneladende mange skønne planter imellem. Så kan køreturen til Gråsten nok betale sig.


    http://www.guloggratis.dk/ude/haven/beplantning/buske/annonce/14704581-bed-skal-ryddes?bigimages=1

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder billigt for planter, men, men................jeg er slet ikke klar til at hente planter hjem til den nye have endnu, men tak for linket.

      Der er ingen barjord at plante i. Jeg skal have fundet plads til de omkring 150 planter, jeg har flyttet med, som står i et overfyldt planteindslag.
      Havde jeg overskudstid, kunne jeg somend grave 150 planter mere op her i haven ganske gratis, og fylde hullerne ud ved at dele hostaer, geranuimer m.m. op, så ville folk der ikke kender haven, ikke kunne se der var fjernet noget.

      Det er heller ikke specielt godt at flytte rundt med halvstore planter op til flere gange, og det er det, jeg allerede er nødsaget til med dem der står i mit planteindslag.

      Jeg har brug for at have ro på, når min have skal laves. Det skal ikke gå hurtigere, end jeg mentalt er klar til. For mig handler det ikke om hurtigst muligt at få haven fyldt op, men glæden ved at bygge den op, og stille og roligt gå og finde de helt rigtige planter.

      Næste skridt i vores nye have bliver, at få skabt endnu mere læ, ellers kan sarte planter højest sandsynlig slet ikke klare sig. Der skal heller ikke være for meget på en´ gang der er i etableringsfacen. Det vil være alt for pasningskrævende, da jeg også har et job der skal passes ;-)

      Slet
    2. Det kan jeg sagtens forstå, jeg blev bare lige grebet af annoncen. Der kunne sikkert godt findes noget spændende imellem. Men du har rigeligt at se til, så klart du vælger det fra.
      Hvis jeg havde boet i nærheden ville jeg selv have kigget forbi, men der er langt til Gråsten, fandt jeg ud af i Januar, da vi var der.
      Mon det er nogen, som lige har købt huset og ikke gider have, jeg fik næsten kuldegysninger ved tanken om, at de bare rydder det hele.

      Slet
    3. Kender det godt, det med at blive grebet af noget, men lige nu må fornuften råde her, hvis jeg ikke skal drukne i arbejde.

      Slet
  10. Det er dælme et godt stykke arbejde du har fået lavet, jeg går ud fra at din ryg er iorden igen ;o) Det med musene tror jeg ikke du behøver at bekymrer dig om, jeg er sikker på der er plads til jer alle derude på landet. Nu venter en ny solrig søndag, så er der tid til mere skønt arbejde. Ha' en dejlig dag :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ryggen lavede ingen protester over arbejdet i går :-)
      Musene må somend gerne være i haven, hvis de ikke æder rødderne på mine planter.
      - også god solskinssøndag til dig :-)

      Slet
  11. Vivi, jeg er VILD med din "skov" :-D
    Hold da op en skøn natur. Det bliver bare så godt. Og hvor har du dog nået meget.
    Tror det var godt (selv om du ikke syntes det) at H.J. skulle bruge bilen. For tit hvis man lige har bøvlet med ryggen tror man fejlagtigt, at nu er den i orden. Men i virkeligheden har den brug for en lang periode med ikke for rygbelastende arbejde før den er som før.
    Ha´en dejlig solskins dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, det kan blive godt ovre i skovhaven, så kan jeg have den og gå og hygge med til vi kan komme i gang med lidt mere omfattende projekter :-)

      Slet
  12. Det må være drømmedejligt for dig at komme igang med bedene i jeres nye have og have besøg af en fasan er da suverent.) Musene må du gerne have for dig selv, men jeg har dog mistanke om at jeg selv har nogle i brændeskuret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er vist drømme og arbejde til mange år :-)
      Vi har fangede 3 mus på et døgn i vores udhus, men siden har vi ikke mærket til noget og fælderne nu står urørte, så mon ikke det var det :-)

      Slet
  13. Hvor bliver det bare godt det I får lavet derude :0) Smiler lidt af din fortælling om markmus - da jeg i efteråret gik og ordnede i min nye have - var det ikke markmus men store skrubtudser, der var igang med at gå i hi, jeg fik forstyrret! uh dem er jeg altså ikke super begejstret for ;0)
    Men det øvrige dyreliv som fasaner og rådyr ( når de ellers holder sig væk fra den pæne del af haven..), dem er jeg glad for..
    Tak for kigget - og forsat god arbejdslyst, både med have og kursus..
    KH.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uf.....!! Store skrubtusser er jeg altså heller ikke vild med, så hellere mus, de løber da deres vej i en fart ;-)
      De andre dyr er hyggelige, hvis de bare holder sig fra mine planter.

      Slet
  14. Ha ha jeg kan lige se det for mig... de små mus der kommer pilende lige forbi dine fusser - lige så forskrækkede som dig :oD
    Din skov bliver fantastisk, det er jeg sikker på - jeg elsker at følge med i sådan nogle projekter, så tak for det :o)
    Der er så skønt på landet - måske du har fået dig en fasanven der... den ser ikke videre utilfreds ud med dig i hvert fald :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev noget overrasket da musene myldrede rundt, men de har sikkert været endnu mere forskrækkede over, at der ikke længere var fred og ro omkring deres opholdssted ;-)
      Hvad fasaner angår så er der masser af dem, det er vist lige før, det kan blive for meget af det gode.

      Slet