18. marts 2012

Lungeurt

Jeg har 3 forskellige lungeurt i haven, og de to er begyndt at blomstre. En som jeg har haft flere år, og to som jeg fik forærende fra en bekendts have sidste år :-)


Her den som jeg har haft flere år, blomsten starter som rød i udspring og bliver senere blå.


En af de lungeurt jeg fik sidste år, har lige foldet en af sine blå-lilla blomster ud.


Den sidste som endnu lader vente på sig, skulle få helt blå blomster.

10 kommentarer:

  1. De er bare så dejlige. Jeg kigger også til mine hver dag for at se om de ikke snart springer ud. Især de spættede blade er skønne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de har de skønneste blade, hvilket er det der giver lungeurten den største værdi.

      Slet
  2. Hvor er det spændende, at der er flere arter - det vidste jeg ikke - men jeg nyder også, at mine lungeurt står med de fineste små blomster i øjeblikket :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der findes både flere arter og sorter af lungeurt, ligsom det er tilfældet med langt de fleste andre planter :-)

      Slet
  3. Ja de er rigtig skønne her først på foråret. Jeg fik forærende to nye sidste år og har en ældre sag, som har bredt sig meget, den har lyserøde blomster.
    Den ene af de nye er Sissinghurst White, den anden kan jeg ikke huske navnet på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har slet ikke styr på arts og sorts navne på mine lungeurt.

      Slet
  4. Mine har også vist sig. De er ikke begyndt at blomstrer endnu, men det kan ikke vare længe. Jeg har flere forskelligesorter, og hvis jeg får tid vil jeg lave et lille indlæg til den tid :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne være meget interessant hvis du skriver et indlæg endda med arts og sorts navne :-)

      Slet
  5. Hej
    Må jeg spørge dig om noget, der ikke har en pind med lungeurt at gøre. Men jeg kan se, du har stor kærlighed for Rhododendroner.
    jeg anlagde et surbundsbed for ca. 7 år siden og har tænkt på, at bedet skal have en topdressing her 'en af dagene, men - hvad pokker skal jeg købe. Jeg er lidt forvirret over alle de store sække af forskellig slags, der ligger rundt i plantecentrene. Jeg vil bare blive så taknemlig for et lille tip.
    Kærlige grønne tanker til dig fra
    den gamle kone i Almind

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan ikke fortælle dig hvad der er det mest rigtige at købe, men jeg kan fortælle hvad jeg gør.

      Jeg vælger altid en helt almindelig ugødet SPAGNUM (der er den lave ph værdi i spagnum, som rhododendron kræver), både til at plante i, men også som topdressing i surbundsbedene. Derefter giver jeg alle surbundsplanterne lidt rhododendrongødning. De store rhododendroner får ikke nogen topdressing mere, i stedet lader jeg en masse nedfaldne egeblade ligge under dem, men lidt gødning får de.
      Husk giv ALDRIG rhododendron kalk!! Det hæver jordens ph værdi. Du ved det sikkert, men jeg skriver det lige, fordi jeg har oplevet mennesker kalke deres nyetablerede surbundsbede, fordi de ikke vidste bedre.

      Jeg ved godt man kan købe dyrt rhododendronjord (tror jeg det bliver kaldt). Det vil jeg ikke bruge penge på, da min noget billigere løsning fungerer helt fint.

      Håber du kan bruge svaret.

      Slet