10. marts 2012

En lille time i haven

Vi besluttede os for at gå i haven ½ time og få gjort lidt mere ved forårsklargøringen. Den halve time blev dog til en lille time, sådan går det som regel ;-)
Der bliver ikke nusset med tingene, som jeg plejer. I år kommer det til at handle om effektivitet, når haven her skal  ordnes. Plejeniveauet bliver mere park end havepræget, men hvis nye ejere alligevel bare vil jævne haven, hvad betyder det så, at plejeniveauet ikke er så højt..........

Vi valgte at klippe Sct Hansurt, Lavendler og efterårslyng ned i forhaven.


Der er en del Sct. Hansurt.




Lavendler er der endnu flere af.



Vi plejer at gå og hygge med nedklipningen af stauderne, men i år blev det på den grove måde. Hækklipperen kan lynhurtigt barbere en masse planter. 
Det jeg plejer at smørre hækklipperen med, stod selvfølgelig ude i det andet hus, sådan vil det nok være med mange ting fremover, hmm........ Hvad gør man så - madolie kan også bruges i nødstilfælde ;-)


H.J. gik i gang med at fjerne alt afklippet :-)




Hokus - krokus, 3 kvarter senere var Lavendler, efterårslyng og Sct. Hansurt klippet ned. Affaldet smidt på traileren og stien fejet :-)


Forårslyng/Erica er flotte når de blomstrer. Her er to forskellige lilla Erica.


Der er også en hvid Erica, som står med blomster :-)


Nedklipningen greb lidt om sig :-) Græsserne omme i haven fik også lige en tur af hækklipperen. Glemte helt at tage førbilleder, før jeg gik til angreb på dem.




Der er allerede ved at være gang i denne græs. Prøv at se,  hvor lysegrøn den er inde i midten.


Dette bed ryddede jeg for rhododendroner i efteråret. I stedet har jeg plantet selvsåede Digitalis over i stykket. De dækker ikke jorden helt, men der er flere at tage af rundt i haven. Håber jeg kan få det meste af bedet dækket , så bliver der ikke meget rengøring her i den kommende sæson :-) 


26 kommentarer:

  1. Det var vel været en go' dag på "kontoret" , Håber for jer at det snart sker noget med hussalget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har været en hel fin dag. Fik pakket en del kasser med ting og sager og kørt ud i huset. Fik fjernet lidt mere jord efter muldvarpenes huseren på plænen derude. Noget af det træ der lå og rodede blev lagt under tag. Vel hjemme igen, har jeg jo vist hvad vi fik lavet her i haven :-)
      Vi går virkelig og håber der sker noget med salget. Mandag kommer der et par og ser på huset, og dem der skal se det for anden gang, kommer forhåbentlig også en gang først i næste uge.

      Slet
  2. Du er sandelig en effektiv kvinde med den klipper...! Utrolig så mange sct.hansurt I har i forhaven, har vi mon set billeder af dem når de er på det højeste? Men dejligt at få noget af det grove ordnet i haven, det pynter jo altsammen, når nu de nye ejere kigger forbi lige om lidt ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi håber da på, at det er de nye ejere der kommer og ser på huset ;-)
      Jeg har vist billeder af de Sct. Hansurt i blomst :-)

      Slet
  3. Så heldig du er som kan jobbe ute i hagen. Hos meg er det bare snø enda, men jeg håper at sola kommer og kan hjelpe meg med den!

    Ser ut til at du har en flott og stor hage! Gleder meg til å følge deg! Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Her hvor vi bor nu er grunden 962 m2. Vores kommende have er noget større hele 5043 m2 får jeg og lege på :-)

      Slet
  4. Hold da op, hvor har I været effektive.
    Du må huske at fortæller køberne at det faktisk kan gøres så hurtigt og nemt, for så kan man jo håbe på, at de ikke fjerner det hele og sår græs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er op til dem der køber hvad de vil med haven.
      Håber dog i mit stille sind, at en sommer med haven i sin nuværende form, kan skabe bare lidt interesse for lidt beplantning i haven ;-)

      Slet
  5. Ja jeg skal love for, I nåede meget på den time. Sct. Hans urt har jeg klippet ned for længe siden, men lyng og lavendel venter jeg med en måneds tid endnu. Sidste år klippede jeg lyngen for tidligt, så halvdelen af buskene gik til. Det ser ikke så pænt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke kommet rigtig i gang med nedklipningen før nu. Tror ikke det skyldes tidspunktet for nedklipning af dine lyng, at de gik ud. De kan klippes ned efter afblomstring, men de hårde frostgrader har været hård ved lyngen de sidste par år. Mine så heller ikke for godt ud i år, og jeg tror at flere måske er døde, nedklipning eller ej.

      Slet
  6. Husk lige, at når du bruger madolie som smørelse, så skal det renses af igen, for det hærder og bliver sej som tjære. Egen erfaring,æv! Petroleum kan rense mens den kører.
    God arbejdslyst både ude og hjemme, eller også omvendt:o)
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ny viden for mig det du skriver. Det er første gang jeg bruger madolie, men tænkte så som så, at det var smørremiddel, og i mangel på bedre.

      Hvis olien også bliver stiv som tjære på min hækklipper, vil jeg med taknemmelihed tænke på dit råd med petroleum :-)

      Slet
  7. Det var en effektiv omgang I gav haven der, jeg forstår godt at du ikke er til nusseriet i den gamle have:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja effektivitet bliver kodeordet i plejen af vores nuværende have fremover, selvom jeg under normale omstændigheder nyder, at kunne gå og nusse i min private have.

      Slet
  8. Åh, hvor må det være svært at skulle ordne en have, som man er på vej ud af. Jeg kan godt forstå, at I vælger den hurtige måde.
    Er det ikke meget tidligt at klippe lavendlerne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Må tilstå, at det ikke er lysten der driver værket her længere, men holdes skal det jo på et eller andet plan.

      Jo, det er tidligt jeg klipper lavendlerne ned. De skal egentlig først klippes ned omkring samme tid som roserne, men vejrudsigten ser ret fornuftig ud, så der sker ikke noget ved at gøre det nu, siger min erfaring mig.

      Slet
  9. Sikke effektive I har været.... skønt at få så meget ordnet.
    Jeg kan godt forstå at I har svært ved at have hjertet med, når I er på vej videre. Men omvendet så kan man heller ikke lade det være... det er jo jeres have, dén som I har puslet om, og gjort jer sådan en umange med.
    Fortsat god weekend.
    Hilsen Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne rent følelsesmæssigt sagtens lade haven værre, men fornuften siger, at det ikke er ret smart at lade den gro efter, når huset skal sælges, om det så bliver til haveinteresserede eller ej.

      Slet
  10. Åh Vivi. Det skar mig helt i hjertet da jeg læste sætningen: "men hvis nye ejere alligevel bare vil jævne haven" Puha er da ikke til at bære at tænke tanken.... Må da så håbe, hvis det er tilfældet, at I bare kan fjerne hvad I vil.
    Krydser fingre for at der bliver lavet en slutseddel efter fremvisningen i næste uge, så I kan koncentrere jer om et sted.
    Pøj. Pøj.
    VH
    Lena fra Håstrup

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder til, at langt de fleste mennesker bare vil have græs i det hele, og det skal de selvfølgelig have lov til. Det der er mest surt i forhold til det, er at jeg indtil huset er solgt, bliver NØDT TIL at bruge tid i den her have, selvom det er det andet sted, jeg har LYST til at bruge tiden. Har ikke tid til begge dele..............
      Jeg håber også meget, at vi snart får solgt.
      Formoder at vi ved om der kommer til at ske noget i denne gang i løbet af et par uger. Hader ventetid!!

      Slet
  11. Hej. Jeg synes også at denne have er smuk. Det må have krævet noget overvindelse at gå løs med hækkeklipperen, men jeg kan godt forstå det, for man brænder vel ikke lige så meget mere for dette sted, når I nu har fået jeres nye landsted. Men haven blev meget flot alligevel, da I var færdige med hækkeklipperen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg brænder ikke for at gå og hygge her i haven mere. Det er ok at bruge hækklipperen, ellers havde jeg ikke gjort det :-)

      Venter med længsel på at komme i gang med den nye ahve.

      Slet
  12. Hold da op hvor er I flittige! Ufatteligt at I ikke har fået solgt, jeg gætter på der ikke går længe. - Jeg købte iøvrigt også mit hus før jeg fik solgt det gamle, det gav dog lidt kriller i maven - men pludselig var det gamle solgt. Når man finder sin drømmebolig, så må man bare lytte til sit hjerte ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er ikke i tvivl om, at det er det rigtige vi har gjort :-)
      Ventetiden er bare ved at fylde lidt meget. Vi glæder os vildt til at kunne flytte, og kun have et sted at forholde os til.
      Vi skal nok få solgt, men det ville være rart at kunne se i krystalglasset, og få at vide, hvor lang ventetiden er ;-)

      Slet
    2. Måske fordi jeg selv har prøvet det, forstår jeg det så godt - Men jeg er sikker på at dette forår vil bringe alt til orden :-)

      Slet
    3. Det vil være dejligt, hvis du får ret :-)

      Slet