I dag stod havebasinet for tur. Det meste af vandet blev tømt af i går, så i dag var der kun det hårde arbejde tilbage.
H.J. fik samlet en masse blade og alger op af bassinet. Der er meget glat derude, og bunden fyldt med pludder, men han klarede det uden at ryge på røven (det kunne ellers have givet et sjovt billede;-))
Jeg kravlede rundt og fik klippet det visne af vandplanterne, og fik samlet en masse blade op, som lå mellem stenene i kanten.
Til sidst fyldte vi vand på, samtidig med at pumpen kørte, for at få de sidste urenheder væk.
Det er ikke det mest spændende job at gøre bassin ren, men SKØNT når det er gjort, og den står med dejlig rent og klart vand.
Udover bassinrengøring fik H.J. revet en del blade væk fra de bede, jeg endnu ikke har været igennem. Dejligt, for så er det noget hurtigere, når ukrudtet senere skal fjernes :-)
Før |
Efter |
Jeg fik klippet mine lavendler ned ude i forhaven, så nu er den helt forårsklar. Lavendlerne inde under udhænget fik en gang topdressing med kompost, så kan de stort set klare sig selv resten af sæsonen. Det kan højest blive til lidt vanding i tørre perioder.
Bedet ved sydgavlen af huset fik også kompost, og roserne deromme noget gødning.
Sidste år købte jeg en sneforsythia/Abeliophyllum distichum, den står ude i forhaven op af huset. Jeg troede ikke, den ville komme med blomster i år, men her til morgen fik jeg mig en dejlig overraskelse, der var kommet blomster i den, ikke mange, men de var der :-)
Jeg var ellers ved at overveje, om den stod for tørt inde under husets udhæng, men vi var meget flittige med vandingen af den hele sidste sæson, så hvis vi fortsætter på den måde, accepterer den måske at bo der.
Spændt på at se, hvor meget den udvikler sig i denne sæson.
Hold da op hvor har I været flittige... og godt for HJ at han hold balancen ;o)
SvarSletDet er utroligt som et bassin kan samle skidt i løbet af vinteren...
Sikken en energi I har haft i dag. Det har pyntet på bedene.
SvarSletMed hensyn til dammen. Ved I at man kan få en støvsuger til rengøring af dammens bund? Det er en rigtig god investering. Vi tømmer aldrig vores basin, men bunden bliver støvsuget forår, når vi starter pumpen og UV-lyset op, og om efteråret når vi lukker ned. Vinteren igennem har vi kun luft på dammen og intet andet.
Tak for fødselsdag hilsen på min blog.
Ha' en go' aften :-)
Sikke en dejlig have weekend det har været - og sikke flittige I har været! Jeg kender ikke sneforsythiaen, den ser meget fin ud.
SvarSletJeg klippede en skravlet lavendel her i weekenden, men kan se på dit indlæg at jeg da godt kan tillade mig at klippe de andre ned også nu.
Go Søndag
Så fin hage og så flott basseng , jeg er også glad i steiner i hagen.
SvarSletSå langt våren har kommet hos dere.
Ha fin Søndag Marit, en liten hilsen fra Norge.
Det er så dejligt, når man har udført én af de trælse opgaver - så må man godt være lidt selvfed bagefter :-)
SvarSletHvor er den sød din sneforsythia - den har jeg aldrig hørt om før.
Ha' en dejlig søndag aften :)
Jane, ja det bliver godt fyldt op med blade hen over vinteren, egetræerne bag i haven gør deres til det.
SvarSletMadam Bæk, ved godt man kan købe en "støvsuger", men min mand låner bare en pumpe på hans arbejde. Det er for så vidt ingen problem at tømme bassinnet. Rhododendronerne får en masse vand, og vi har vand fra egen boring til havevanding, så det er nok vores måde at klare tingene på.
Vi skal alligevel ned mellem alle vores sten og samle blade op, så.........
Pia, husk altid, at der skal være små nye skud tilbage på planten, når du klipper dine lavendler ned.
Marit, håber snart i får rigtig forår i Norge.
Susanne, det er så skønt, at vi er færdig med at rengøre både drivhus og havebassin :-))
Til orientering, min sneforsythia er købt hos Lønbæk planteskole.
Lyder som en god arbejdsweekend I har haft - det er altid rart at få ordnet sådanne nogle ting.
SvarSletDen ser rigtig smuk ud, din sne forsythia. Den kunne sagtens komme på min plante-ønskeseddel..
God søndag aften
Gårdejerinden, det er rigtig godt at få ordnet nogle af de lidt større projekter i weekenderne.
SvarSletDet er lettere at tage et lille stykke rengøring på hverdage, for så har jeg jo bare nået det jeg har, om jeg så bruger kort eller længere tid i haven. Det er jo ikke hver dag, der er lige meget energioverskud, når jeg kommer hjem fra arbejde.
Det ser flot ud med et rengjort bassin, men jeg har hørt, at det ikke er nødvendigt, bare man samler blade op, så det gør jeg efter bedste evne, det er nemmere og bassinet er ikke ret stort.
SvarSletJeg venter lidt endnu med at klippe lavendlerne. Jeg klippede lyng samtidig med dig, det gik ikke så godt, tror det meste af det nu er gået ud, desværre. Så hos os var det altså for tidligt, mærkelig nok, for der skulle ikke være så meget frost her på øen.
Din senforsythia er meget smuk, jeg skal vist have bud til Lønbæk Planteskole efter sådan en.
Litt av en jobb dere er ferdig med. Hageanlegget deres er forresten veldig pent, gleder meg å se det i høysesong..
SvarSletLisbeth, jeg er ked af at høre, at dine lyng er gået ud. Mine klokkelyng har dog ikke overlevet vinteren i år, og dem havde jeg ikke engagn haft saksen i, så......
SvarSletAng. lavendlerne, var de små nye skud ikke særligt store i år.
Har engang klippet dem ned først i marts, troede jeg havde fået dem aflivet, fordi der kom en ordentlig omgang frost lige efter, men det overlevede de, så måske er de ikke så sarte alligevel.
November-symra, du er meget velkommen til at se med, også når det bliver sommer :-)
SvarSletHej, en sen aften, hvor du allerede har fået mange kommentarer. Sikke et dejligt stort bassin, I har, og et kæmpe arbejde der er udført. Nu kan I nyde det. Har I fisk i bassinet?
SvarSletHilsen Ulla
Ulla, ja vi har guldfisk.
SvarSletSikke flittige I har været i dag.
SvarSletNej, hvor har I været aktive. Vi skal også have tømt bassinet helt. Det er et par år siden sidst, så det bliver et drøjt job.
SvarSletHilsen Ina
http://annasplads.dk/
Hej Vivik
SvarSletDet ser godt nok ud til at være hårdt arbejde at holde havebassin, men at dømme efter dine tidligere billeder, må det være slidet værd. Det ser i hvert fald fantastisk ud.
Rigtig god søndag aften herfra.
Hilsen Dorthe Christina.
Sikke en energi - hvor er du tjekket. Der hersker noget mere kaos i min have.
SvarSletOg dejligt bassin. Jeg drømmer selv om at få et stort et i baghaven - måske får jeg det en dag :-)
Forårshilsner fra Signe
Det er skønt med havebassin, og det fugle- og dyreliv der følger med.
SvarSletDer er selvfølgelig altid lidt arbejde med et havebassin i foråret, men ellers passer den næsten sig selv resten af året